Skip to main content
Nyheder

Tobias Jørgensen tager to år mere

By 15/03/2022september 5th, 2022No Comments

Tobias Jørgensen er en fighter – og nu fighter han to år mere for Nordsjælland Håndbold. (Foto: Jan F. Stephan).

Jeg har valgt at fortsætte i Nordsjælland Håndbold, da jeg synes, at vi har fået skabt et fedt og spændende træningsmiljø, som jeg tror på kan bidrage til min videre udvikling.
Så playmakeren Tobias Jørgensen, som fylder 25 i næste måned, var ikke i tvivl om, at han skulle sætte sin signatur på en kontrakt for yderligere to år.
Cheftræner Simon Dahl siger det således: – Tobias er en stor strateg, som binder vores angreb godt sammen samtidigt med han er et forbillede på, hvad hårdt arbejde i dagligdagen kan føre til. Han træner altid på et uhørt højt niveau, som er med til at skubbe barrieren for vores miljø endnu højere.
 
Har udviklet sig meget
Når Tobias Jørgensen også peger på, at han kan udvikle sig yderligere, så er det bestemt ikke fordi han ikke har udviklet sig i NH, hvor han har været siden 2018:
 
– Jeg har håndboldmæssigt og menneskeligt udviklet mig – og jeg har i år fået mere ansvar, siger han om grundene til, at han nærmest sprudler, når han kommer på banen.
Samtidig synes han også, at den fysiske træning er rigtig god, fordi spillerne på en fin måde pacer hinanden frem: Selv om det kan være surt, så bidrager fællesskabet til at gøre det nemmere.
Manden, der har opgaven med at forhandle kontrakter med spillere, er sportschef Jørn Blom Hansen, og han har også ros til playmakeren, som samtidig læser til ingeniør på DTU:
– Tobias har med sit høje engagement fået både uddannelse og håndbold til at gå hånd i hånd og vi er selvfølgelig glade for at have ham i klubben i endnu to år.