Skip to main content

Stregspilleren har valgt at fortsætte både sin sportslige og personlige udvikling i Nordsjælland Håndbold frem til 2026

22-årige Tim Rantala, der kom til Nordsjælland Håndbold sidste sæson, har i den grad vist, at han hører til på ligaholdet. Det belønnes nu med en kontraktforlængelse på to år.

Derfor har vi glæde af Tim Rantala i truppen helt frem til 2026.

”Først og fremmest er jeg utrolig glad og stolt over at skulle tilbringe de to kommende sæsoner i Nordsjælland Håndbold. Det er jeg af flere årsager, herunder at jeg er helt overbevist om, at det forsat er det helt rigtigte sted for min udvikling,” siger stregspilleren.

Kulturen og miljøet er stor faktor
”Miljøet i NH har virkelig rykket mig meget som spiller de sidste to år, så jeg glæder mig utroligt meget til at forsætte denne udvikling. Derudover befinder jeg mig utroligt godt tilpas i klubben og har en kæmpe respekt for kulturen fra både de mennesker på og omkring holdet.”

”Til slut glæder jeg mig over, at vi sammen i to år mere skal jagte fede håndboldoplevelser på vores hjemmebaner.”

Også cheftræner Halldór Sigfússon glæder sig over Tim Rantala i jagten på flere sejre.

”Tim har spillet en klasse sæson indtil nu. Og den udvikling, jeg har set, forsvars- og angrebsmæssigt, siden jeg kom til klubben, har været stor. Han er en virkelig dygtig spiller, og meget vigtig i omklædningsrummet også. Vi er glade for, at han har valgt at blive i Nordsjælland Håndbold.”

For yderligere information:
Jørn Blom Hansen
Sportschef
71703917