Hillerød
10/10 - kl. 20:00
NH vs MTH
Skip to main content

I denne weekend afvikles U19-DM som Final4 stævne for Danmarks 4 bedste U19 hold. Som vinder af ligaen øst for Storebælt har vores drenge tilspillet sig en af de fire eftertragtede pladser til stævnet som afholdes på Mors. Semifinalen spilles lørdag, hvor modstanderen er GOG. Søndag bliver det til Jysk modstand i enten finale eller bronzekamp, hvor Mors-Thy eller Skanderborg venter.

Talentchef og U19 træner Laurids Søgaard har set tilbage på den udvikling drengene har været igennem de seneste 3 år i NH-Talent. Det er der kommet følgende klumme ud af:

For knap 3 år siden skød 03/04-årgangene ungdomsarbejdet i gang i Nordsjælland Håndbold. Det var en periode, der var tydeligt påvirket af Coronaen med både udendørs-træning og en turnering, der blev lukket til jul. Der er løbet meget vand under broen sidenhen, men den ærgerrighed og dedikation, som vi så tydeligt på græsmarken og i hjemmetræningen er i stedet blevet en hjørnesten i den kultur, som vi nu dagligt oplever i NH-talent.


Vi har i indeværende sæson haft fire U19-spillere, der har indgået som en fast bestanddel af ligatruppen og således har færre måtte tage ’slæbet’ på U19-holdet – dette har kun været med til at sikre gode og rette udviklingsvilkår for alle parter. Der har ligeledes været god mulighed for at smage på seniorhåndbold på klubbens 2.div hold, hvor U19 spillerne livligt har bidraget, mens U19-holdet ligeledes har fået god og bred hjælp fra U17-holdet.


Vi glæder os til et DM, hvor vi for alvor skal stå distancen som gruppe og vi forventer således, at det bliver en både sjov og lærerig oplevelse. At den gruppe der, hvad der føles som for kort tid siden, mødtes til udendørs træning med mundbind og afstandstandskrav skulle opnå en stensikker kvalifikation til DM var der vist ingen, der end turde håbe på? Men nu lever drømmene og håbet!

Vi ønsker alle et godt DM!