Hillerød
30/03 - kl. 19:00
NH vs TTH
Skip to main content
Nyheder

Nordsjælland Håndbold nærmer sig målet = direkte oprykning til ligaen

Nordsjælland Håndbold-Team Sydhavsøerne 32-29 (15-12).
Målscorere: Nichlas Hald 8, Mathias Møller 7, Kasper Kisum og Jeppe Cieslak hver 4, Carl-Emil Haunstrup og Anders Agger hver 3, Tobias Jørgensen 2 og Mikkel Palmer 1.
Kampens spiller: Mathias Møller.
Udvisninger: 4 til Nordsjælland Håndbold og 2 til Team Sydhavsøerne.
Straffe: 2 til Nordsjælland Håndbold og 1 til Team Sydhavsøerne, som blev brændt.
Tilskuere via streaming 410.
Spillet i Royal Stage 2. april 2021 uden tilskuere.

Kampen startede lidt famlende – om det var nerver eller hvad der var årsagen er usagt, men inden spillerne gik på banen, var de vidende om, at Skive fH, deres nærmeste modstandere, havde tabt deres kamp, så en sejr ville betyde, at NH ville komme tre point foran Skive inden deres inbyrdes opgør, som er næste kamp for Nordsjælland Håndbold på fredag 9. april i Skive.
Der skulle gå hele fire minutter inden der blev scoret ved Kasper Kisum til 1-0. Efter ti minutter var stillingen 4-2 og NH havde svært ved at ryste Team Sydhavsøerne af sig. Det blev 8-8, men i de efterfølgende angreb og med ti minutter igen af 1. halvleg havde NH fået bragt sig foran med 11-8. 
NH kom yderligere foran 14-10. Team Sydhavsøerne fik dog halet ind på forspringet og fik reduceret til 12-14 inden Mathias Møller i de sidste sekunder kunne bringe NH foran til pausestillingen 15-12.

NH trak fra men blev indhentet

NH trak hurtig fra i de første minutter af 2. halvleg og efter fem minutter var stillingen 19-14. Herefter skiftedes de to hold til at lave mål: først to til NH – så to til Team Sydhavsøerne og efter et kvarter var stillingen 24-20, så NH havde fortsat et forspring på fire mål. 
Det skulle i midlertidig vise sig, at denne føring ikke varede ved, for Team Sydhavsøerne ville det anderledes, de fik i løbet af de næste tre minutter reduceret så pludselig var stillingen 24-23.

Klog time-out

NH valgte at tage en time-out, så der kunne bringes ro på spillerne og få talt dem ind på rette spor igen. Det skulle vise sig at være en god disposition, for i de næste minutter øgede NH føringen til 26-23 inden Team Sydhavsøerne fik reduceret.
Trængslerne for NH var dog langt fra overstået. Med blot ni minutter igen havde Team Sydhavsøerne igen reduceret – til 26-27.
NH fik mere fart på angrebet og de sidste otte minutter skulle vise sig at være gode for NH, idet føringen gik fra 27-26 til 32-27. Dog fik Team Syd Havsøerne reduceret og slutresultatet blev 32-29.
NH kunne ånde lettet op, der kunne sættes to point på kontoen og dermed lagt lidt mere afstand til Skive fH som også jagter den direkte oprykning til Ligaen. 
 
To spændende kampe tilbage
Der er nu to kampe tilbage, den første mod Skive ude fredag 9. april kl. 19.30. Den sidste kamp som spilles lørdag 17. april klokken 19: her venter HEI Skæring på NH’s hjemmebane i Helsinge Hallerne. 
En sejr i Skive betyder, at NH er rykket direkte op i Ligaen. Skulle dette glippe, så er der heldigvis en mulighed mere for direkte oprykning med en sejr på hjemmebane over HEI Skæring, men det kan også blive vanskeligt nok, for det var faktisk HEI Skæring, der tog point fra Skive i deres inden byrdes kamp skærtorsdag.

Stillingen i 1. division er:

  1. NH                                24 kampe      43 point
  2. Skive                             24 kampe      40 point

10. HEI Skæring              24 kampe       21 point

​Kirsten Hebo, 3. april 2021