Udebane
11/12 - kl. 19:00
SØN vs NH
Skip to main content

Nordsjælland Håndbold Mors-Thy Håndbold 28-27 (15-14).
Målscorere: Nichlas Hald 8, Jesper Dahl 7, (kampens spiller), Andreas Magaard 5, Tobias Jørgensen, Julius Mørch hver 2, Carl-Emil Haunstrup, Rasmus Madsbøll, Jeppe Cieslak og Matias Campbell hver 1.
Straffe: 3, hvoraf 2 blev udnyttet til NH og 5 til Mors-Thy, hvoraf 2 blev udnyttet.
Udvisninger: 1 til NH og til Mors-Thy.
Kampens Spiler: Jesper Dahl – kåret af publikum i app’en Tophåndbold.
Tilskuere: 1.477 tilskuere i Royal Stage 9. april 2022.
 
Nordsjælland Håndbold sikrede sig med en sejr at undgå direkte nedrykning og skal nu spille kvalifikationskampe.
HTH Herreligaens sidste runde var der set frem til med spænding, idet den 2. af de direkte nedrykninger til 1. division skulle findes blandt de nederste 5 hold, heri blandt Nordsjælland Håndbold.
Inden kampens start lå NH på en 10. plads med 19 point og i værste fald kunne NH risikere at rykke ned. Men NH ville det anderledes og klarede selv paragrafferne ved at vinde 28-27 over Mors –Thy Håndbold.
Mors-Thy Håndbold kunne ikke nå anden placering hvad enten de tabte eller vandt, men stillede i stærkeste opstilling og ingen af deres spillere, heraf en del landsholdsspillere, havde tænkt at spare sig.

Fulgtes ad – med gæsterne i front
Mors-Thy Håndbold indledte med at komme foran 1-0 efter et par minutter. NH fik dog hurtigt udlignet på et flot skud af Rasmus Madsbøll efter en aflevering fra den storspillende Nichlas Hald.
De to hold fulgtes ad, primært med Mors-Thy Håndbold i spidsen, men på de efterfølgende angreb udlignede NH og det var faktisk tilfældet i resten af halvlegen.
Ved stillingen 10-12 byttede Jimmi Andersen plads med Frederik Andersson som indtog målet. Frederik Andersson startede i stor stil med en redning.
Med små 1½ minut igen bragte NH sig for 3. gang i kampen sig foran 14-13. Mors-Thy Håndbold fik dog udlignet, men med 5 sekunder igen bragte Andreas Magaard NH foran 15-14 til stående jubel fra tilskuerne.

Fulgtes igen ad – men nu med NH i front
I det hele taget var det en super stemning i Royal Stage, hvor hovedparten var NH-fans. Der var dog også en lille skare af Mors-Thy Håndbolds tilhængere, som også gav den gas på tilskuerpladserne.
Efter blot 50 sekunder øgede NH sit forspring: 16-14. Mors-Thy Håndbold fik dog hurtigt indhentet NH og ligesom i 1. halvleg fulgtes de to hold ad, dog primært med NH i front.
Mors-Thy fik i løbet af kampen hele 5 straffekast og primært i 2. halvleg, men en storspillende Frederik Andersson tog sig af de tre.
NH var på intet tidspunkt bagud i 2. halvleg, og med 7 minutter igen var NH foran 25-22. Her fik Mors-Thy  Håndbold tilkendt straffe, men igen var NH’s målmand Frederik Andersson på plads i målet.
Med under et halvt minut tilbage var stillingen 28-26 og NH-spillerne blev taktfast hyldet af de stående fans. NH havde en fejlaflevering, da uret stod på 59.57 hvilket Mors-Thy Håndbold udnyttede til slutresultatet 28-27 til kæmpe stor jubel blandt spillere, ledere og alle omkring holdet og ikke mindst NH-fansene.

Klar til de sidste 4 kampe
Det var herefter en kendsgerning at Nordsjælland Håndbold skal spille kvalifikationskampe og undgik den kedelige 2. direkte nedrykningsplads, som desværre faldt i det andet sjællandske holds lod, idet TMS Ringsted Herrer rykker direkte ned i 1. division, idet KIF Kolding reddede sig i sidste sekund med en sejr over TTH Holstebro.

Stor ros til samtlige spillere og ikke mindst til Simon Dahl for det flotte resultat, som de har kæmpet sig til. Spillere og ledere kan nu gå på en velfortjent påskeferie og lade batterierne op til kvalifikationskampene, hvor de tager 2 point med over.

Kirsten Hebo, 10. april 2022