Skip to main content
Nyheder

Ajax København havde hugget opskriften

Ajax København-Nordsjælland Håndbold 38-30 (23-14).
Målscorere: Nichlas Hald 10, Mathias Møller 6, Mikkel Palmer 4, Carl-Emil Haunstrup 3, Tobias
Jørgensen, Kasper Kisum og Jeppe Cieslak hver 2, Tobias Rasmusen 1.
Straffe: Ajax 3, Nordsjælland 4.
Udvisninger: Ajax 3, Nordsjælland 4.
Spillet uden tilskuere i Bavnehøj Arena 5. marts 2021.

​Et hurtig mål straks efter kampstart hvorefter forspringet støt og roligt øges via en bred
holdindsats. Opskriften har været rigtig god – og det var den også fredag aften. Men desværre var det Ajax
København, som havde »hugget« Nordsjællands sikre opskrift.

Ti mål foran flere gange
I første angreb gik det 12 sekunder inden det første mål og efter ti minutter førte hjemmeholdet
8-4. Og flere gange undervejs førte hjemmeholdet med ti mål.
Og trods brug af time-out, 12 af 15 spillere på banen i 1. halvleg, begge målmænd inde,
mandsopdækning og skift mellem 6-0 og 5-1 opdækning, var der intet som lykkedes for
Nordsjælland. Det virkede i lange periode som om, at hver gang Nordsjælland scorede, så scorede Ajax på det første efterfølgende angreb – konstant var der en mand at spille fri på stregen og fløjene. Og der
var ti mand om at score hjemmeholdets 33 mål.
Det var en holdindsats med et tæt forsvar; så tæt, at meget af Nordsjællands spil foregik med
afleveringer på tværs i området mellem midterlinje og tremeterlinje – altså langt fra mål.
Kigger du på målscorerne, så vil du også se, at mange af de faste målscorere tegnes for få eller
ingen mål.

Ajax’ stærke målmand
Betegnende for kampen var også at i 1. halvleg havde Nordsjællands målmænd én redning:
Marcus Holmén reddede et tremeter efter pausesignalet var lydt.
Lidt bedre blev det i 2. halvleg, som primært havde Frederik Andersson i målet med seks
redninger. Men når så Ajax’ målmand Andreas Ejlersen havde seks redninger i hver halvleg – chancer, som
Nordsjælland plejer at score på – var der lukket af! Og som cheftræner Simon Dahl efter kampen konstaterede til Frederiksborg Amts Avis: – Det var et lavpunkt ud over alle grænser.

Fem hårde kampe forude
Hos Ajax bemærkede vi, at den kommende NH-spiller Hakan Sahin dækkede solidt op og
stregspilleren scorede også fem mål.
Den tidligere Hillerødspiller Mads Bro Sørensen, som tidligere har træner med NH-truppen, fik
også spilletid med mange glimrende detaljer og et enkelt mål.
De ni sejre på stribe blev brudt – men 1. pladsen, der giver direkte Ligaoprykning, er bevaret. Dog
er Skive fH blot ét point efter – og de to hold skal mødes i Skive i næstsidste kamp fredag 9. april.

Næste kamp er lørdag 20. marts kl. 15 mod TM Tønder Håndbold i Royal Stage.
06. marts 2021, Erling Madsen