Hillerød
13/09 - kl. 19:00
NH vs SØN
Skip to main content

Nordsjælland Håndbold kompletterer vores i forvejen stærke trup med den norske venstre back, Thomas Boilesen, som hentes i den norske topklub Kolstad, hvor han de sidste måneder har suppleret truppen i kampen om norsk mesterskab og Champions League.

Thomas Boilesen er en alsidig bagspiller, der supplerer et godt skud med et godt overblik og evne til vinde mand-til-mand dueller ligesom han er en habil forsvarsspiller.

Thomas Boilesen har spillet 3 sæsoner i Kolding, hvor det blev til 88 kampe og 287 mål. Til denne sæson blev han hentet til TTH Holstebro, som han forlod da Kolstad i februar lokkede ham med europæiske udfordringer.

Thomas Boilesen glæder til at løfte NH til det næste niveau:

”Jeg valgte Nordsjælland, fordi jeg tror det er et helt riktig timing hvor jeg er i min karriere. Nordsjælland har været dyktig på utvikling i mange år og jeg glæder mig til at ta fat på min nye hverdag i klubben, hvor jeg for første gang i min karriere bliver den mere erfarne. Samtidig håber jeg på vi sammen kan løfte klubben ennu et hak højere.”

Vores kommende cheftræner Laurids Søgaard udtaler følgende:

”Vi glæder os til, at Thomas Boilesen skal bidrage i den lysegrønne trøje. Han er på mange måder en moderne bagspiller, der kan bidrage med gode duel kompetencer såvel som et godt skud fra distancen, men indgår også rigtig fint i et tempofyldt spil. Ydermere er han en dygtig forsvars- og kontraspiller og passer dermed rigtig godt ind i vores spillestil.”

Jørn Blom, Sportschef, er også godt tilfreds:

”Thomas Boilesen har stået højt på vores ønskeliste, og derfor er vi meget glade og stolte over at Thomas har valgt at fortsætte sin udvikling i Nordsjælland Håndbold. Thomas Boilesens kvaliteter er uomtvisteligt og selv om tilværelsen har været lidt omblæst de seneste år, så tror vi på, at vi i fællesskab kan forløse hans potentiale. Thomas’ er både hårdtarbejdende og har en stor vindermentalitet og passer på den måde rigtig godt ind i den kultur som vi ønsker i Nordsjælland Håndbold. På mange måder oplever vi det som et ideelt match.

FAKTA:
Thomas Boilesen
25 år
195 cm – 92 kilo


Tidligere klubber:
Haslum – 2014-2016
Drammen – 2016-2020
KIF Kolding – 2020-2023
TTH Holstebro – 2023
Kolstad – 2024

Landshold:
* 59 U-landsholdkampe med 185 mål.
* 2 A-landskampe

For yderligere information:

Sportschef, Jørn Blom, 71 70 39 17 eller Cheftræner Laurids Søegaard 61545111