De forsvarende danske mestre, pokalvindere, et arsenal af landsholdsspillere, verdensmestre og nå ja.. For mig lige nu verdens bedste højrehåndede bagspiller i Simon Pytlick.
Der bliver nok at se til. Ja, lige nu kan vi vel ikke få en større udfordring, men ikke desto mindre er det en udfordring, vi glæder os helt vildt meget til.
Vi var langt fra tilfredse med vores præstation i Silkeborg inden landsholdugen, men hjemme i en udsolgt Royal Stage ved vi, vi kan lave store præstationer, og det skal der i den grad til i dag, hvis vi skal drømme om at stjæle et point eller to fra GOG.
Vi er det hold, som har lukket færrest mål ind på hjemmebane hidtil i sæsonen, og der er ingen tvivl om, at vores defensiv skal ramme et ekstremt højt niveau igen, men kan vi det og dermed holde lidt skik på ligaens bedste offensiv, så er vi nået et langt stykke.
Vi er klar til at give alt hvad vi ejer og har for at lave overraskelsen, og i et smukt samspil med jer på lægterne, så kan det blive en magisk aften i Royal Stage.
God kamp – kom så NH!