Hillerød
04/10 - kl. 20:30
NSH vs LTH
Skip to main content
Nyheder

Nordsjælland på Langtur

Første runde i årets herre liga har maget det således, at vi skal på udebane mod de regerende mestre, pokal vindere og super cup vindere fra Ålborg, og ingen er vist i tvivl om, at vi kommer på en meget vanskelig opgave i det nordjyske fredag aften.

Ålborg er et hold fyldt med profiler og endda flere af slagsen på alle positioner, ligesom de har taget deres gode form med fra sidste sæson, og allerede har snuppet året første titel ved tirsdag aften at slå GOG i super cup ligesom Ålborg har slået Kolding på udebane i pokalen.

Vores egen pokalkamp gik desværre ikke helt som håbet, men vi synes selv, at vi fik sat et rigtig godt aftryk i kampen mod Skanderborg og drengene, som på trods af lidt manglende ressourcer, kæmpede, fightede og gjorde alt for vinde kampen, og det var vel kun de berømte små marginaler og lidt manglende kynisme til sidst som gjorde, at det ikke var os der var med i lodtrækningen til kvartfinalerne.

Vi tager til Ålborg med en fornemmelse af at vi er i fremgang, og vi bliver bedre fra kamp til kamp, fra træning til træning, og det gør også at vi har en stor tro på, at de ting vi arbejder med er de rigtige, og vi vil da gøre alt for at drille Ålborg, og vi går ind til kampen for at gå “all in”, og så må vi se hvordan kampen forløber, og skulle der opstå en mulighed for at skabe en overraskelse så vil vi gøre alt for at skabe den. 

Vi glæder os i hvert fald til første kamp i årets turnering, og samtidig til den fantastiske kulisse der jo altid er når Ålborg spiller hjemmekampe.

 
Træner teamet.