Udebane
11/12 - kl. 19:00
SØN vs NH
Skip to main content

Nordsjælland Håndbold har et godt samarbejde med 1. divisionsklubben Roskilde Håndbold. Op til denne sæson forlængede Nordsjælland aftalen med Jacob Bro, men samtidig blev han lejet ud til Roskilde for at få spilletid og udvikle sig.

Nu følger endnu en Nordsjælland-spiller efter. Højrefløjen Nikolai Kløigaard udlejes til Roskilde for u

– Nikolai var egentlig på vej til Roskilde allerede ved sæsonstart. Men vi havde nogle problemer på positionen, så han indvilligede i at fortsætte. Det er vi utrolig glade for, siger sportschef Jørn Blom Hansen.

22-årige Nikolai Kløigaard har dog ikke fået megen spilletid som gardering for topscorer Carl-Emil Haunstrup. Det er blevet til fast tid på bænken, og det går ikke i længden.

– Nikolai skal have noget spilletid for at fortsætte sin udvikling. Derfor udlejer vi ham til Roskilde og håber, at han på sigt måske kan komme tilbage og blive en del af truppen igen, siger sportschefen.

Lisbeth Klarskov, formand for Roskilde Håndbold er også godt tilfreds: ”Med denne aftale håber vi, at vi kan være med til at give endnu bedre muligheder, for at udvikle håndboldtalenterne på Sjælland. Det vil være til gavn for Roskilde Håndbold specifikt, men også håndbolden generelt, når vi på denne måde er med til at vise at klubberne på Sjælland kan samarbejde.

Nikolai Kløigaard kan få sin debut for Roskilde allerede i weekenden på ny hjemmebane mod Odder.

Nordsjælland Håndbold fortsætter med at udnytte talenttruppen til at supplere ligaholdet efter behov. Så på lørdag får U19-spilleren – og ungdomslandholdsspilleren – Henrik Theter Hansen plads i bussen til Skanderborg. Det bliver Henriks debut, hvis han kommer på banen  

I øvrigt håber Jørn Blom, at de skadede venstrehåndsspillere, Jesper Dahl og Andreas Dysseholm er at finde i truppen igen inden alt for længe, men for begge spillere gælder, at der ingen grund til at forcere et comeback..

For yderligere information: kontakt: Sportschef Jørn Blom Hansen 71703917