Udebane
20/10 - kl. 18:30
SKH vs NSH
Skip to main content
Nyheder

Madsbøll sikrede det ene point med 8 sekunder igen!

KIF Kolding-Nordsjælland Håndbold 28-28 (15-14).
Målscorere: Nichlas Hald 8, Matias Campbell 7, Jesper Dahl 4, Rasmus Madsbøll 3, Carl-Emil Haunstrup og Magnus Kronborg hver 2, Tobias Jørgensen og Julius Mørch-Rasmussen hver 1.
Udvisninger: Kolding 3.
Straffe: 1 til Kolding, som ikke blev udnyttet og 6 til NH hvoraf 1 blev brændt.
Tilskuere: 1.634 – hvoraf mindst 40 var fans fra NH som havde taget turen til Kolding i med fanbussen – i .
Sydbank Arena i Kolding 26. november 2021.

Med 28 sekunder igen bragte KIF Kolding sig foran 28-27. NH tog en time-out, og i det følgende angreb med 8 sekunder igen fandt Tobias Jørgensen Rasmus Madsbøll, som udlignede til 28-28. Cool af den unge Rasmus Madsbøll!

Til dagens kamp var der gensyn med Kasper Kisum, og da holdet tog af sted fra Hillerød var der tvivl om Andreas Magaard kunne være med, da han havde været i nærkontakt med en coronasmittet. Inden kampen fik han en positiv melding om, at 2 tester på dagen var negative, så han kunne trække i NH-trøjen med god samvittighed. 17-årige Konrad Hübner som til daglig er stregspiller på U-17 holdet, var ellers taget med i bussen, og stod klar hvis der skulle blive brug for ham.

Fulgtes tæt ad
Nordsjælland Håndbolds første angreb gav desværre ikke mål, da Koldings målmand klarede, men sekunderne efter havde NH bragt sig foran 1-0. KIF Kolding fik dog hurtigt udlignet og i de følgende 20 minutter af halvlegen fulgtes de to hold ad. NH var dog foran i en kort periode med to mål ved stillingen 6-4 til NH.
I de sidste 10 minutter var det KIF Kolding som bragte sig foran – henholdsvis til 10-9, 12-10, 13-11. NH fik udlignet med 2 minutter igen til 14-14, men Kolding bragte sig foran 15-14. NH havde dog muligheden for at udligne, men desværre kom der en fejlaflevering i stedet for et mål.
Trænerstaben var godt tilfreds med 1. halvleg og så muligheder for at der igen kunne komme point med hjem til NH.

Startede med at brænde et straffe
2. halvleg startede med et straffe til NH, men desværre blev dette ikke udnyttet og NH var fortsat bagud med et enkelt mål.
Efter 3 minutter af 2. halvleg var der igen bragt balance i målregnskabet, idet stillingen var 16-16. De to hold skiftede en stor del af 2. halvleg med at være foran: var KIF Kolding kommet foran, fik NH hurtigt udlignet og omvendt. Efter et kvarter var stillingen 22-22.

Cool Rasmus Madsbøll
Det sidste kvarter blev særdeles spændende, idet KIF Kolding var foran, men aldrig mere end med ét mål og kendetegnede var det kampen igennem, at NH fik udlignet – stillingen det sidste kvarter var 24-23, 26-25, 27-26, 28-27.
Med under et halvminut bragte KIF Kolding sig foran 28-27. I det følgende angreb med 8 sekunder igen fandt Tobias Jørgensen Rasmus Madsbøll som udlignede til 28-28 som også blev kampens resultat.
Cool af den unge Rasmus Madsbøll.
KIF Kolding havde dog muligheden i det efterfølgende angreb med 1 sekund igen at komme foran, men heldigvis for NH blev det et stolpeskud – og jublen kunne bryde ud for endnu 1 point.
Kampen igennem var intens, hvilket også tydeligt ses af stillingen kampen igennem.

Spillerne lyser af selvtillid
NH er nu oppe på 6 point for 12 kampe og ligger á point med Skive, som dog kun har spillet 11 kampe. Lige over med 7 point for 12 kampe ligger KIF Kolding og Mors-Thy Håndbold.
Der er ingen tvivl om, at NH’s unge spillere vokser for hver kamp og selvtilliden lyser ud af dem, hvilket er så fortjent.
Næste kamp er mandag 6. december kl. 19.30, hvor NH på hjemmebane – denne gang i Helsingør Hallen – møder Skanderborg Århus Håndbold. NH skal allerede igen i kamp fredag 10. december kl. 19.30, hvor turen går til Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Kirsten Hebo, 27. november 2021.