Udebane
15/12 - kl. 16:00
GGIF vs NH
Skip to main content

Vores boldbegavede playmaker Tobias Jørgensen meddelte I foråret at den netop overståede sæson ville blive hans sidste i Nordsjælland Håndbold, da han ønskede at søge nye udfordringer. Efter sommerpausen venter der derfor Tobias et nyt kapitel og et eventyr i Sydfranske Istres Provence Handball.

Tobias har været i Nordsjælland Håndbold i fem sæsoner hvor han er gået fra at en ung marginalspiller, at være en utrolig vigtig og erfaren ligaprofil, som nu bliver hentet til udlandet som professionel. En udvikling som vi i NH er stolte af, og viser hvad klubben står for.

Tobias udtaler følgende: ”Jeg har været fantastisk glad for min tid i Nordsjælland Håndbold, men nu, med en afsluttet uddannelse i rygsækken, var tiden til at prøve noget nyt.

Jeg har altid gerne ville til udlandet og prøve mig af, hvilket jeg nu har fået muligheden for. Jeg tror Frankrig og Istres PHB er det helt rigtige sted for mig at forsætte min karriere, da jeg har en forventning om, at det vil kunne udvikle mig både som spiller og menneske.”

Nordsjælland Håndbold ønsker Tobias alt det bedste – og er sikre på, at fart hans fart, tempo og træningsenergi vil gøre en forskel i Istres. Det er vemodigt at sige farvel til en af vores kernespillere, men er samtidig stolte over at spillerne kan udnytte den udvikling de har fået i Nordsjælland til en spændende aftale.