Skip to main content

Det blev desværre til et nederlag fredag aften i Helsinge, efter en dramatisk kamp, der bølgede frem og tilbage. Læs et referat af kampen, ved at klikke her:

Kirsten Hebo har også skrevet et kampreferat. Læs det nedenfor:

Nordsjælland Håndbold taber knebent aftens kamp i Helsinge.

I en fyldt Helsinge Hal – 1143 tilskuere – var det lagt op til håndboldfest, desværre blev det ikke det resultat som de forventningsfulde tilskuere havde håbet, NH taber 25 – 26 (12-9).

Målscore: Tim Rantala og Jeppe Cieslak hver 4, Tobias Jørgensen, Julius Mørch, Kristian Olsen og Nichlas Hald hver 3, Gustav W. Bruun og Matias Campbell hver 2 og Nikolaj Larsson 1.

Fra Mors-Thy blev Lasse Pedersen topscore med 7 mål.

Udvisninger 3 til NH og 1 til Mors-Thy

Staffe: 2 til NH, hvoraf 1 blev udnyttet – 3 til Mors-Thy – alle blev udnyttet.

Kampen startede for NH ikke optimalt, idet der inden der var gået 1½ minut havde Mors-Thy bragt sig foran 0-2. NH fik dog efter små 5 minutter udlignet til stillingen 2-2.

Herefter var det NH der havde momento og efter et kvarter var stillingen 8-5 til NH. Her var det dejligt at se, at Jimmi Andersen i målet havde godt fat i spillernes skud fra Mors-Thy og med redningerne i mål blev der mulighed for hurtige angreb som blev udnyttet af NH’s hurtige vævre spillere. NH kunne gå til pause med en føring på tre mål – 12-9.

Stemningen på lægterne glædede sig til 2. halvleg, men det blev lidt af en mavepuster, idet Mors-Thy kom godt fra start og bragte sig foran i løbet 6 min. faktisk vandt de på 6 min 0-6. Den føring var svær at komme over for NH, men i de følgende minutter fik NH reduceret og efter kvarter af 2. halvleg var stilling 19-19 til stor jubel hos hjemmepublikummet.

Det sidste kvarter af kampen blev hektisk og med skiftende føringer til de to hold. NH var med 8 min. igen foran 24-22, men desværre fik Mors-Thy udlignet til 25-25 med 3 min. igen. NH havde mulighed for at bringe sig foran men heldet var ikke med NH-spillerne idet skud fra Julius Mørch og Jeppe Cieslak blev reddet eller skuddet ramte stolpen og i stedet bragte Mors-Thy sige foran 25-.26. NH fik muligheden i de sidste sekunder at udligne, men desværre lykkedes det ikke.

Stor ros til spillerne og som det ses af målscoren, så blev målene godt fordelt blandt spillerne. Særlig stor ros skal lyde til de unge som gjorde en god figur. Kampens spiller blev Tim Rantala.

Næste kamp spilles på fredag mod Skanderborg-Århus i Århus – god kamp.

Foto: Jan F. Stephan