Hillerød
30/03 - kl. 19:00
NH vs TTH
Skip to main content
Nyheder

Stor forløsning og jagt på mere

Det var en stor forløsning for os alle, da kampen i onsdags mod Ribe-Esbjerg blev fløjtet af. For spillere, trænere, frivillige og tilskuere. At gå en tur rundt i hallen efter kampen gjorde mig oprigtig glad, fordi jeg kunne se og mærke på folk, hvor meget det betød for alle, at vi også i den kommende sæson skal spille ligahåndbold i Nordsjælland. 

Vi dækkede i store perioder fremragende op og spillede disciplineret angrebsspil – og var vel ret beset i kontrol i 45 minutter, inden det vel langsomste kvarter indtraf. Vi i trænerteamet er piv hamrende stolte over den coolnes spillerne vidste i den periode, og med stor hjælp fra en livlig hjemmebane fik vi sammen det ønskede resultat – stort tillykke til alle med det! 

I dag venter Lemvig, som fortsat kæmper for deres liga-eksistens, så der er næppe tvivl om, at de vil komme bragende derudaf. Det har vi forberedt os på og efter bedste evne forsøgt at få samlet kræfterne igen til den fjerde kamp på ti dage. 

Vi har i truppen talt om, at vi gerne vil slutte ordentlig af – for sådan er vi. Vi jagter altid det maksimale og så længe det matematisk er muligt, så går vi benhårdt efter niendepladsen.
 
Samtidig skal vi sige farvel til en lang række af store profiler, der i dag spiller sidste hjemmekamp, som alle på hver deres måde har sat et stort præg på Nordsjælland Håndbold. Ingen nævnt – ingen glemt. Blot en stor tak for jeres indsats i NH-trøjen og lad os i fællesskab hylde dem, når vi forhåbentligt skal fejre to point. 
 
God kamp til alle – og tusind tak for jeres støtte og opbakning gennem sæsonen. Den er vi meget stolte af og glade for!