Skip to main content

Foto: Jan F. Stephan

Nordsjælland Håndbold -TTH Holstebro 34-26 (20-14).
Målscorere: Andreas Magaard 7, Nichlas Hald 5, Magnus Kronborg, Jesper Dahl og Matias Campbell hver 3, Tobias Jørgensen, Julius Mørch, Andreas Dysseholm, Rasmus Madsbøll og Jeppe Cieslak hver 2, Carl- Emil Haunstrup, Thomas Kjærgaard og Kasper Kisum hver 1.
Topscorer fra TTH Holstebro Frederik Tilsted med 5.
Udvisninger: 3 til hvert hold.
Straffe: 1 til NH og 2 til TTH Holstebro, hvoraf 1 kun blev udnyttet.
Kampens Spiller: Jimmi Andersen – kåret af publikum via app’en Tophåndbold.
Tilskuere 1.226 i Royal Stage 30. april 2022
 
Så sørgede Nordsjælland Håndbold for at pladsen i HTH Herreligaen også er sikret næste sæson.
Holdet tog imod TTH Holstebro og samtidig var det et gensyn med to tidligere NH-,spillere, nemlig Nikolaj Markussen og Magnus Bramming.
Inden kampen blev sat i gang blev der taget afsked med Henrik Kronborg – ligatræner i Skjern Håndbold fra næste sæson. Jesper Dahl, som drager til håndboldligaen i Frankrig, Andreas Magaard som er hentet til tysk håndbold og sidst Thomas Kjærgaard som har valgt at prioritere sine studier. Held og lykke til jer alle.

Flyvende fra start
Kampen blev herefter sat i gang og Nordsjælland Håndbold kom flyvende fra start og fik hurtigt bragt sig foran 2-0. TTH Holstebro kom på måltavlen og fik udlignet ved stillingen 5-5. NH ville det anderledes og efter et kvarter var stillingen 12-7 til NH, uanset at TTH Holstebro kom til skudchancer, men i målet havde NH Jimmi Andersen, som tog fra – i øvrigt blev han velfortjent efter kampen hædret som Kampens Spiller.
På et tidspunkt i løbet af kampen var NH foran med 9 mål: 17-8. Forspringet blev dog reduceret en smule, men NH kunne gå til pause med en føring på 20-14 og kunne faktisk have gået til pause med en yderligere scoring, idet Matias Campbell i det sidste sekund bankede bolden på stolpen. Blandt tilskuerne var håbet tændt for at NH fik en sejr og dermed fastholde at være ligahold.

NH fortsatte stærkt trods 12 udvisninger
De første angreb fra begge hold blev dog reddet af de to keepere, men efter et par minutter var det atter NH, som kom på måltavlen ved Andreas Magaards skud til 21-14. I det følgende minut blev NH ramt af to udvisninger med få sekunders mellemrum. Disse to udvisninger fik dog heldigvis ikke betydning; tvært imod øgede NH forspringet til 22-14.
Efter blot 7 minutter tog TTH Holstebro sin 3. time-out, men lige lidt hjalp det for NH ville det anderledes og med et kvarter igen var stillingen 27-17, bl.a. forårsaget af, at TTH Holstebro valgte at spille 7 mod 6 og NH kunne score i tomt mål, da Jimmy Andersen i målet tog fra og kunne sende en angriber af sted til et tomt mål.
 
Unge talenter på banen
NH holdt memento og gik ikke ned i kadence, men til gengæld gav trænerteamet plads til at NH’s unge talenter fik spilletid, hvilket også kan ses ovenfor på målscore: specielt Magnus Kronborg fik vist mange af sine talenter og i det hele taget var det en fornøjelse af se de unge talenter rulle sig ud. Spændende bliver det at se hvad de kan udvikle sig til i den kommende sæson i ligaen.
Med 1 minut igen var stillingen 34-25, TTH Holstebro fik dog i det sidste sekund reduceret til slutresultatet 34-26.
Nordsjælland Håndbold har med det resultat sikret sig, endda inden sidste kamp i kvalifikationsspillet mod Lemvig-Thyborøn – og kan fortsat kalde sig et ligahold i den kommende sæson.
Sidste kvalifikationskamp for NH er på udebane 7. maj. Holdet kan stille op til denne kamp uden nerver, da det er sikret, men der er ingen tvivl om, at spillere og ledere vil gøre alt for at kunne slutte af med en sejr.
Stort tillykke til alle i og omkring klubben med at have sikret sig fortsat eksistens i ligaen.

Kirsten Hebo, 1 .maj 2022