Udebane
20/10 - kl. 18:30
SKH vs NSH
Skip to main content
Nyheder

Magnus Kronborg forlænger til 2024

Magnus Kronborg: Jeg har fået en større rolle på det sidste, hvilket har givet mig endnu mere                                      motivation. (Foto: Jan F. Stephan).

Så kan Nordsjælland Håndbold melde om endnu en kontraktforlængelse: Den 21-årige playmaker Magnus Kronborg tager to år mere – han er p.t. inde i sin anden sæson for NH:
– Jeg er glad for at være her. Det er jeg, fordi jeg er glad for hele holdet som gruppe: det er en fed gruppe at være i – og fordi jeg synes jeg har udviklet mig godt i NH både håndboldmæssigt og fysisk, siger han.
 
Cheftræner Simon Dahl er også glad for forlængelsen:
 
– Magnus er studie i at gøre sig umage til træning, hvad enten det er fysisk eller i hallen, og den store indsats i dagligdagen har gjort, at Magnus nu er blevet utrolig vigtig for os. Derfor er jeg meget tilfreds med at skulle arbejde videre med endnu en Kronborg.
 
Simon Dahl tilføjer, at med sit dræbende skud har han allerede vist prøver på potentialet.
 
Magnus Kronborg startede med håndbold i Helsingør, da han var fem år.
 
Større rolle og øget motivation
Da Magnus Kronborg kom til Nordsjælland Håndbold i sæsonen 2020-21 var det helt klart for at lære og blive dygtigere. Og i denne sæson er det blevet til 14 mål i ni kampe, og den øgede spilletid betyder meget:
– Jeg har fået en større rolle på det sidste, hvilket har givet mig endnu mere motivation til at fortsætte og kæmpe for spilletid og for holdet, siger han således.
Også sportschef Jørn Blom Hansen glæder sig over kontraktforlængelsen som kommer oven på sidste uges udmelding om at Matias Campbell også fortsætter i to år: 
– Vi er glade for, at vi har et miljø, et set-up og et hold, som gør at vi kan fastholde dem, og                          hvor de kan udvikle sig yderligere, siger han således.