Udebane
10/12 - kl. 15:00
KIF vs NSH
Skip to main content

Efter  et par tætte og ærgerlige hjemmebanenederlag mod KIF Kolding og Mors-Thy rejser truppen fredag afsted mod Århus, med et håb om at kunne stjæle point mod sidste sæsons positive overraskelse Skanderborg-Århus. Vi har talt med Assistenttræner Laurids Søgaard, som ser frem mod opgøret med stor forventning:

”Jeg syntes vi på nuværende tidspunkt er kommet langt med at få spillet holdet sammen efter forholdsvis stor udskiftning på centrale pladser. Især forsvarsmæssigt er det gået over alt forventning, hvor vi med skader til Hakan og Campbell kun har Hald og Julius tilbage fra sidste sæsons 4-blok. Offensivt kæmper vi mere med det, men træner hårdt på at kunne ramme samme succes i angrebsspillet både kollektivt og individuelt. Det bliver dog svært mod en stærk Skanderborg-Århus defensiv der gennem den seneste årrække har opbygget et solidt defensivt fundament”

Skanderborg-Århus havde som bekendt en fremragende debutsæson i ligaen i fjord. En flot fjerdeplads i grundspillet betød adgang til Europæiske kvalifikationskampe om en plads i European League. Her besejrede de i tirsdags de svenske vicemestre fra IFK Kristianstad 31-32 på udebane, inden returopgøret venter allerede på tirsdag.

Det skræmmer dog ikke Laurids, der stadig tror vi kan hente point med hjem fra Aarhus.

“Det er klart det er altid svært at møde et hold, der spiller med i Europa, og så endda på en svær udebane. Når det så er sagt, har vi troen på, at vi kan drille dem og tage point med hjem. Vi møder dem midt mellem to europæiske kampe, og hvis vi kender vores besøgstid tror jeg på vi godt kan drille dem.”

Opgøret starter fredag kl. 19:00 og livestreames via Tophåndbold-appen som kan downloades her: https://tophaandbold.dk/app/