Udebane
30/09 - kl. 19:00
SAH vs NSH
Skip to main content
Nyheder

Forløsning i aftens kamp: Nordsjælland Håndbold vinder på udebane

Nordsjælland Håndbold var på en af de lange ture til aftenkampen mod Lemvig-Thyborøn.

NH kom godt fra start, idet de efter små 10 minutter havde bragt sig foran med 4-1. I målet havde Frederik
Andersson taget fra og Kasper Kisum viste i de første 10 minutter sin skarphed med at finde
målmaskerne. NH havde momentum og efter et kvarter var stillingen 6-3 til NH. NH holdt dette forspring og kunne gå til pausen med en føring på 13-10.

I første halvleg var det især flot målmandsspil af Frederik Andersson. Af markspillerne var det
særlig Kasper Kisum og Jesper Dahl – sidstnævnte men mange assists – der gjorde det surt for
Thyborøn-Lemvig.

Kunne ikke holde forspringet

NH fastholdt sin førerposition i 2. halvleg og i løbet af de første 10 minutter havde NH øget
forspringet til 19-13.
Desværre kunne NH ikke holde fast: der er lidt brændte chancer og Thyborøn-Lemvigs målmand
Ronnie Nicolaisen – som i øvrigt var eneste målmand som Lemvig –Thyborøn havde til rådighed i
dagens kamp – havde en stribe gode redninger.
Lemvig-Thyborøn bragte sig op på 15-19 inden NH i det 20. minut bragte sig foran 15-20. NH-
spillerne begyndte desværre at brænde oplagte chancer og så fik målmanden også bedre fat i NH-
spillernes skud.

Lige lovlig spændende afslutning
Hjemmeholdet kom på 21-22 med små 10 minutter igen. NH kæmpede med alt hvad de har lært.
Med 7 minutter igen udlignede Lemvig-Thyborøn til stillingen 23-23. Kasper Kisum tog action og
scorede 2 mål til stillingen 24-26.
Lemvig-Thyborøn har dog ikke givet op og reducerer til stillingen 25-26. NH fik mulighed for at
score igen, hvilket også skete idet Frederik Iversen øgede til slutresultatet 27-25.

Jublen blandt spillere og trænere/ledere brød ud og forløsningen over at have spillet sig til 2 point
stod tydeligt at læse i spillernes ansigter. Der er ingen tvivl om, at denne sejr betyder mere end
blot 2 point og væk fra sidstepladsen: lettelsen var tydeligt at se hos spillere og lederteamet.
Hvis man skal pege på kampens spiller må det være Jesper Dahl, han scorede 4 mål og ikke mindst
lige så mange assists.

Match fakta:
Lemvig-Thyborøn Håndbold-NH: 25-27 – halvlegsresultat 10-13.
Målscorere: Kasper Kisum 8, Jesper Dahl 4, Matias Campbell, Andreas Nielsen og Fredrik Iversen
hver 3, Tobias Jørgensen, Carl-Emil Haunstrup og Anders Agger hver 2.
Lemvig Thyborøn topscorer blev Jonas Langerhuus med 11 mål.
Udvisning 1 til NH
Tilskuere 1.021 til TV-kampen i Arena Vestjylland 25. september 2019..

Kirsten Hebo, 25. september 2019