Skip to main content
Nyheder

FIN SIDSTE PRØVE INDEN SÆSONSTART

Nordsjælland Håndbold fik en god start på året 2019. NH havde torsdag besøg af svenske LUGI til en sidste afpudsning i Helsinge Hallerne. 
Da kampen var slut stod der 35 – 24 til NH på tavlen.
Når man ser bort fra kampens første 10 min. spillede NH en fin kamp, hvor stort set alle bød ind med gode præstationer. 
Lugi nåede at føre med 5-8, men med 4 hurtige scoringer  kom NH på 9-8, hvorefter Nordsjælland Håndbold havde førertrøjen på – i resten af kampen. 
Pauseføringen hed 15-13, et forspring der stille og roligt blev udbygget i 2. halvleg, hvor NHs 7 mod 6 fungerede rigtigt godt flot – uden tab af bold.
 
Som nævnt spillede hele holdet en fin kamp – nævnes skal dog at Kristian Nøller Asmussen, der kom ind kampens sidste 10 minutter – lukkede totalt af for de svenske skud, hvilket også var stærkt medvirkende til den sikre sejr.
Når kalenderen viser februar bliver det rigtigt alvor, når der tages hul på  sæsonens super vigtige sidste 8 kampe. Mandag, d. 4. februar går turen til KIF Kolding. KIF ligger i tabellen lige foran NH og er nr. 10 med 12 point. NH er nr. 14 med 9 point. Altså rigtigt tæt.
Træningskampen torsdag i Helsinge blev overværet af mere end 100 tilskuere. 
NH håber at mange af disse – og flere til – melder sig til busturen, som NH FANBUS Sponsorgruppen indsætter d. 4. februar til Kolding.