I den kommende weekend, lørdag den 17. september kl. 15:30, hylder Nordsjælland Håndbold vores lokale veteraner, der er vendt hjem fra krigszoner med fysiske og mentale skader. Det sker i forbindelse med vores hjemmekamp i Royal Stage Hillerød mod KIF Kolding
Hyldesten er en del af den landsdækkende Veteran Match 2022, som Danmarks Idrætsforbund, en bred vifte af førende professionelle håndboldklubber står bag.
”Team Red Performance Hillerød og Hillerød Industri og haandværkerforening er gået hånd i hånd om at give byens borgere gratis mulighed for at komme ud at se den eliteidræt Hillerød kan tilbyde. Derfor var det naturligt at vi vil købe en håndboldkamp i Royal Stage, så der kan gives gratis entre til at byens borgere kan opleve håndbold på øverste hylde.
Vi har valgt Kolding kampen, som i samme forbindelse og i den gode sags tjeneste hylder de danske krigsveteraner i Royal Stage den dag, siger Niels Ole Jensen formand for Team Red Performance. Og fortsætter, så vi håber at med vores støtte og initiativ kan få fyldt hallen og tændt de røde lamper til glæde for Nordsjælland Håndbold og de danske veteraner….”
Vi håber at så mange som muligt vil møde op til kampen og vise deres støtte til alle de veteraner, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen efter at have kæmpet for Danmark i barske områder, siger Kim Hendry fra Nordsjælland Håndbold, og fortsætter, vi ser frem til at se så mange som muligt til en dag, der står i veteranernes tegn.
Vi ses i Royal Stage Hillerød
Veteraner kan hente deres billetter på dette link.
Alle andre kan hente deres billetter på dette link.