Skip to main content

Ovenpå den flotte indledning af anden halvdel med en sejr over Skanderborg, kom vi i den grad ned på jorden igen i sidste runde i Lemvig, hvor vi slet ikke var skarpe nok og derfor måtte rejse tomhændet hjem.

I de fjorten dage der er gået siden den kamp, har jeg oplevet en trup, som er meget motiveret for at revanchere sig og jagte endnu en god præstation på hjemmebane.

For der skal indiskutabelt en stor og god præstation til, hvis vi skal have noget med mod dagens gæster fra Skjern Håndbold, der med vores gode ven Henrik Kronborg i spidsen virkelig har fået sat skik på deres spil.

De spiller hurtigt og seværdigt, de kan ufattelig mange ting og lægger en stor fysik i deres defensiv, som vi skal se, om vi kan matche og forhåbentlig spille udenom.

Jeg håber, at vi ovenpå en vellykket kilometerjagt, hvor der forhåbentlig bliver trampet godt i pedalerne, kan orkestrere de sidste kræfter til at lave en pokkers god kulisse, for vi har brug for alle mand, hvis vi skal lave overraskelsen – og den har vi i den grad tænkt os at lave!

God kamp – kom så NH!