Alle kan have en dårlig dag. Det ved vi alle, det kender vi alle, og vi er alle voldsomt irriteret efterfølgende, for hvorfor skulle det lige være i dag, det gik sådan for mig?
Svarene kan være mange, men svære at finde. Måske findes de slet ikke, måske stirrer man sig blindt på dem. Uanset hvad, så er resultatet ubarmhjertigt, følelserne tæsker rundt i kroppen og smerten er ikke at tage fejl af.
Det gør ondt at tabe håndboldkampe. Det gør i særdeleshed ondt, når præstationen ikke står på mål med egne forventninger, og det gør ekstra ondt, når man skuffer de mange, der tror på projektet og os, og som havde taget den lange tur for at støtte os. Tusind tak for det!
I en tid, hvor det er blevet legitimt at ytre sig tosset på sociale medier mv. uden nogen form for indsigt, skal det unge kuld, jeg oplever som enormt motiverede og hårdtarbejdende i dagligdagen, lægge øre til meget. Med rette, måske, synes nogen at have bestemt. For hvordan kan vi spille fremragende mod GOG, for så at tage til Herning og være helt på månen?
Svaret er ikke entydigt, der er masser af nuancer, som jeg vil spare jer for her, men blot opfordre til det, vi så mange gange har været uovertruffen til i Nordsjælland: At stå sammen, når vi tager vand ind, for ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det hele!
Vi har i den grad tænkt os at rejse os ved det træ, vi faldt ved forleden, og håber så inderligt, I vil være med til at skabe endnu en fest i Royal Stage, når SønderjyskE kommer på besøg, for vi har brug for hinanden, hvis vi nok engang skal vise, hvilken suveræn hjemmebane vi har.
God kamp – kom så NH!
