Nordsjælland Håndbold Skive fH 27-29 (16-14).
Målscorere: Jeppe Cieslak 7, heraf 5 på straffe, Jesper Dahl 5, Kasper Kisum 4, Tobias Jørgensen, Carl-Emil Haunstrup, Andreas Magaard, Hakan Sahin og Nichlas Hald hver 2 og Matias Cambell 1.
Udvisninger: 3 til Nordsjælland Håndbold og 4 til Skive fH
Tilskuere: 914 i Royal Stage 3. september 2021.
Kampens spiller: Jesper Dahl
Der var set frem til dagens kamp, ganske givet fra begge hold, da begge hold Skive fH havde debut i Ligaen og så med tilskuere efter den lange corona-pause.
Stemningen i Royal Stage var i top. Fra første fløjt skinnede det tydeligt igennem, at begge hold brændte – måske en smule overtændte – for at være i førertrøjen fra først til sidst. NH kunne da også gå til pause med en føring på 16-14, men desværre for NH var det Skive der ved slutfløjt trak det længste strå med en sejr på 29-27.
Skive bragte sig foran 1-0, men NH fik hurtig reduceret. De to hold fulgtes ad de første 5 minutter, hvorefter NH trak en smule fra og efter et kvarter var stillingen 9- 6 til NH. Særlig var det hjemvendte Jesper Dahl der scorede fra NH godt fulgt op af Kasper Kisum.
Førte med 5 mål
NH fortsat det gode spil og efter 25 minutter var NH foran med hele 5 mål : 15-10. Desværre kunne NH ikke holde denne afstand fra Skive, idet Skive kom igen og hentede ind på NH’s føring. NH kunne dog gå til pause med en føring på 2 mål – 16-14.
2. halvleg startede godt for NH idet de efter 32 sekunder fik tilkendt straffe og kunne øge føringen til 17-14. Efter der var spillet 5 minutter af 2. halvleg udlignede Skive til stillingen 18-18 – i de følgende minutter indtil 10 minutter før tid fulgtes de to hold igen ad.
Førertrøjen skiftede
Skive bragte sig foran 24-23 og så var det desværre set med NH-briller slut med at være i førertrøjen. Skive øgede sit forspring til 27-23. Med 30 sekunder igen fik NH føling med Skivemed en reducering til 27-28. NH forsøgte at få udlignet og dermed bare 1 point ud af dagens kamp, men desværre var det Skive, der fik bolden i mål og kunne tage hjem til Skive med en sejr på 29 – 27.
Ærgerligt at NH ikke kunne holde fast i de gode takter fra 1. halvleg, men som NH’s træner Simon Dahl sagde inden kampen: fordi man taber én kamp, så skal man stadig tro på at andre nok skal vindes.
NH skal allerede i kamp på tirsdag 7. september, hvor holdet drager på en af de mange jyske ture, første kamp på udebane er mod Skjern Håndbold, så det er bare op på hesten igen og tro på egne evner og så finde gode spil frem som holdet viste i en del af kampen og som de har vist i de tre træningskampe.
4.september 2021 – Kirsten Hebo