Udebane
11/12 - kl. 19:00
SØN vs NH
Skip to main content
Nyheder

Sæsonens sidste kamp – Pokalkamp Ajax

Efter det flotte nedrykningsspil, har spillerne fået en velfortjent pause. Truppen var slidt ned, både fysisk og mentalt var der behov for at koble af. Vi havde et stille håb om at spille kampen inden pausen, især fordi Nicolas Lundbye Kristiansen havde en operationstid til sin højre skulder, som ikke kunne rykkes. Det var ikke muligt, vi kunne ikke blive enige om en dato, og derfor er kampen fastsat af DHF. Måske et meget godt billede, hvorfor håndbolden halter på Sjælland. Hver klub er sig selv nærmest, når det gælder succes. Planlægningen er svær, når den hedder slutspil eller nedrykningsspil. Det er tredje gang indenfor et år, vi i pokalen oplever et hold fra en lavere række, holde fast i en dato som passer dem. Og det er de i deres gode ret til.
Fronterne bliver trukket skarpt op, og skylden ligger ligelig fordelt på begge parter. Men der er ingen vindere, som jeg ser det. 
hVi har stor respekt for det Ajax hold vi skal møde. De har mange spillere med ligaerfaring, og har investeret stort i denne sæson.u Vi ved de på dagen, kan ryste de fleste hold. Med Minik og Risom som de største profiler i angrebet har de høj kvalitet. Også vores tidligere spillere Poulsen, der huserer på højre fløj og den lynhurtige playmaker Oliver har selvfølgelig liga niveau, men om sidstnævnte spiller ved vi ikke.Vi er startet håndboldtræningen igen, og forbereder os fuldstændig som normalt. Vi ved, vi stiller op uden venstre hænder på højre back, men har et stille håb om at Johan kan være med igen. Vi tager selvtilliden fra de seneste kampe med ind til kampen. På trods af skader har samtlige spillere bidraget flot, og det skal vi bygge videre på. Vi var blot et enkelt mål, fra en omkamp til Final4 denne sæson. Så selvfølgelig går vi efter at komme en runde videre, det er vigtigt for holdet at have noget at se frem til efter sommerferien.Vi håber naturligt at se mange af vores trofaste NH-fans til sæsonens sidste kamp.God Kamp!