Hillerød
30/03 - kl. 19:00
NH vs TTH
Skip to main content
Nyheder

Optakt: TM Tønder – NH

Et meget turbulent håndbold år 2020 præget af Covid-19, tvangsnedrykning og haller med/uden tilskuere afsluttes på tirsdag med en udekamp i Tønder, som traditionelt er et meget svært sted at spille, og selvom der ikke er tilskuere i hallen tirsdag aften – desværre – så er vi helt klar over, at det er en svær opgave vi står overfor.

Tønder har foreløbig haft en svær start på sæsonen, men det var klubben og træner Jan Paulsen godt klar over inden, på grund af mange nye spillere i truppen, men det virker ikke som om at de ryster på hånden i Tønder, og ingen tvivl om at holdet har gennemgået en rigtig god udvikling, og lige nu fremstår som en enhed, som kæmper for hinanden, og som trods et par tætte nederlag tidligere blot er blevet ved med at følge deres egen plan, og de seneste par kampe har givet flot spil og flotte sejre over HØJ og Odense.

​Vi ved godt vi kommer til Tønder som favoritter, og selvom det er tredje kamp på seks dage, så går vi 100% efter sejren, efter vi i de seneste kampe selv synes vi har præsteret rigtig fint, hvor specielt vores forsvar har fungeret godt, og hvor der bliver slidt og slæbt fra alle mand, og det har vi brug for så vi kan hjælpe vores målmænd, som ligeledes har stået på et meget højt niveau på det seneste.
Derudover har vi fortsat det gode og til tider meget varierende angrebsspil, som i de fleste kampe har bragt os over de 30 scoringer, og ingen tvivl om at vi skal fungere i begge ender af banen tirsdag aften, hvis vi skal indfri vores klare målsætning om at tage sejren med hjem til det nordsjællandske.

Vi har ikke kunne mærke træthed hos spillerne i den her periode, men derimod en glæde over at spille kampe, hvor der står noget på spil, og ingen tvivl om at det bliver godt at få en lille juleferie, men først er spillerne klar over, at det er to meget vigtige point der står på spil i Tønder, og de virker særdeles klar til opgaven.

Rigtig god jul og godt nytår skal der ligeledes lyde fra os.

Trænerteamet.