SønderjyskE Herre-Nordsjælland Håndbold 26-26 (13-15).
Målscorere: Nichlas Hald 10, Tobias Jørgensen og Rasmus Madsbøll hver 4, Andrea Magaard 3, Matias Campbell 2, Jesper Dahl, Jeppe Cieslak og Carl-Emil Haunstrup hver 1.
Straffe: 2 til hvert hold, desværre brændte NH begge sine.
Udvisninger 3 til NH og 2 til Sønderjyske
Tilskuere: 1.522 i Briager Sparekassen SKANSEN 1 16. februar 2022.
Aftens kamp i Skansen var én af de udsatte kampe, som NH havde sat næsen op efter at vinde og få to point med hjem til Sjælland. Langt hen i kampen så det også ud til at NH’s målsætning skulle holde stik, men desværre blev det kun til det ene point.
Kampen mindede meget om kampen fire dage inden mod Aalborg Håndbold: NH førte med 10 minutter igen – og undervejs gennembrød holdet forsvaret, hvilket ses af 10 reddede skud, 3 stolpeskud og to straffe reddet. Og det viser tydeligt, at holdet er stærkt på vej væk fra bunden.
Stærk målmand
SønderjyskE kom bedst fra start idet stillingen efter små 10 min. var 9-7 til SønderjyskE. NH fik dog revancheret sig og fik udlignet til 9-9 efter et kvarter. NH øgede og kom foran 9-11, 10-11. Ved stillingen 10-11 kom Jimmi Andersen på mål, men han kunne intet gøre og SønderjyskE kom på 11-11. I de efterfølgende angreb var Jimmy helt klar og NH kunne med Jimmys redninger øge til 11-13. NH’s mål var primært sat ind af Nichlas Hald.
Med 10 minutter igen blev det et velkommen på banen til langtidsskadet Jeppe Cieslak, men desværre var hans første skud på mål ved siden af, kort efter kunne han dog bringe NH foran 11-14.
Hurtig foran med 4 mål
NH kom ud til 2. halvleg med troen i behold og efter blot 10 minutter var stillingen 20-16 til NH. NH var fortsat i front og øgede til 22-17 inden SønderjyskE fik reduceret og kom på 20-22. NH fik heldigvis igen gang i scoringerne og med 10 minutter igen var NH foran 21-25.
De sidste 10 minutter af kampen havde NH mere end svært ved at holde denne føring. NH’s angreb endte enten på stolperne eller også reddede Kasper Larsen dem i målet. SønderjyskE åd sig langsomt ind på NH’s føring og med 5 minutter igen udlignede SønderjyskE til 25-25.
Carlos & Jimmi reddede pointet
NH blev med fire minutter igen ramt af en udvisning og det resulterede i at SønderjyskE i det efterfølgende angreb bragte sig foran 26-25. NH havde i det følgende minutter mulighed for at udligne men først efter en time out og 5 sekunder igen fik Carl-Emil »Carlos« Haunstrup udlignet til 26-26.
SønderjyskE jyske kom i angreb igen, men heldigvis med blot 2 sekunder igen blev skuddet reddet af Jimmy Andersen i målet.
NH kunne ånde lettet op fordi ét vigtigt point kom med hjem.
Næste kamp er på mandag 21. februar kl. 20 i Royal Stage hvor Skjern Håndbold kommer på besøg.
Stillingen efter aftens kamp er, at NH fortsat ligger nr. 14 med 12 point, Skive fH ligger lige under med 8 point for samme antal kampe.
Kirsten Hebo, 17.02.22