Helsinge
14/08 - kl. 14:00
NH vs HØJ

Nordsjælland Håndbold er i udvikling.

Vi har store ambitioner for fremtiden både på banen, omkring holdet og i den rolle, vi ønsker at spille i hele Nordsjælland. Derfor skal vores visuelle identitet også afspejle, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.

Nordsjælland Håndbold står på et stærkt fundament skabt af vores tre moderklubber i Hillerød, Helsinge og Helsingør. Tre stærke håndboldmiljøer, der sammen har skabt noget, som er større end den enkelte klub.

Det afspejler vores nye identitet.

Vores nye logo forener N og H i én form inspireret af mønsteret på en klassisk håndbold, samt fastholdelse af vores ikoniske krone. Farverne, sand og mørkegrøn, er hentet fra vores eget nordsjællandske landskab mellem Øresund og Kattegat. Samtidig fejrer vi 20-års jubilæum. Et naturligt tidspunkt at se tilbage på det, vi har bygget sammen siden 2006, og samtidig sætte retningen for det næste kapitel. Det nye logo er skabt med respekt for vores historie og ambitioner for fremtiden. Et nyt og stærkere udtryk, der samler vores historie, vores geografi og vores ambitioner under én fælles identitet.

For selvom udtrykket er nyt, bygger vi videre på det, der allerede gør Nordsjælland Håndbold til noget særligt: talentudviklingen, den lokale forankring, de frivillige og fællesskabet

Men vi vil mere;

Vi vil skabe større oplevelser. Stærkere fællesskaber. Mere synlighed. Og et Nordsjælland Håndbold, der kan tage næste skridt både sportsligt og kommercielt.

Velkommen til næste kapitel.