Hillerød
19/11 - kl. 20:00
NH vs TTH
Skip to main content

Det lå umiddelbart ikke i kortene, at det skulle være Nordsjælland, der satte en stopper for GOGs suveræne sejrsrække i Herreligaen. Efter ni sejre på stribe måtte fynboerne nøjes med uafgjort 30-30 efter et nervepirrende drama, hvor Nordsjælland nok var tættest sejren men hvor GOG ramt stolpen i sidste sekund.

Før opgøret overrakte borgmester Benedikte Kiær Helsingør-medaljen til Mikkel Hansen for at have været byen en fremragende ambassadør ude i verden. Det skete under en af aftenens største og mange bifald, og overrækkelsen havde formentlig trukket ekstra mange tilskuere til.

Der var nemlig fyldt flot op i Helsingør Hallen med 2.136 tilskuere, selv om byens fodboldhold samtidig spillede lige ved siden af i 2. division mod Frem. Det er mere end 10 år siden, at der har været så mange tilskuere til håndbold i Helsingør – ikke siden Barcelona var på besøg i en opvisningskamp med Joachim Boldsen på holdet.

– Det er lige som i gamle dage. Sådan skulle det være hver gang, lød det begejstret fra Flemming Hansen, far til førnævnte Mikkel, på tilskuerpladserne.

Nordsjælland tog den gode stemning med ind på banen. Nikolaj Larsson nåede således at bringe hjemmeholdet foran både 3-1, 4-3 og siden også 8-7.

Men så begyndte GOG også at røre på sig. I løbet af fire minutter scorede fynboerne fire mål i træk og bragte sig foran 13-9, inden Nordsjælland måtte tage timeout.

Svaret fra hjemmeholdet var at gå over i 7:6-spil samt et målmandsbytte. Det havde sin virkning. Magnus Petersen leverede et par spektakulære redninger, og Nordsjælland fik gang i scoringen igen. Blandt andet tre af stregen Jonas Raundahl, men Nordsjælland var alligevel nede med tre mål før 2. halvleg.

Men det formåede Nordsjælland hurtigt at udligne med et stærk start på de sidste 30 minutter. Jonas Raundahl blev ved med at have tur i den, og da han ti minutter inde i 2. halvleg bragte Nordsjælland på 20-18, så var det GOGs tur til at lægge timeoutkortet. Føringen var skabt på trods af tre brændte straffekast undervejs i kampen på stærkt spillende Salah Boutaf.

Men også Magnus Petersen havde godt fat, og så var Jonas Raundahl ikke til at holde nede på stregen. Han gav Nordsjælland en føring 23-20 på et af sine 10 mål i kampen.

Det trak for alvor op til sejr da Raundahl gjorde det til 29-27 med lidt over tre minutter igen.

Men på et par dumme fejl gjorde, at Hillerød-opvoksede Nicolai Pedersen kunne udligne til 29-29 med to minutter igen.

Carl-Emil Haunstrup gav Nordsjælland føringen igen med et smukt lob, mens Tobias Grøndahl som sikker strafekast skytte udlignede til 30-30 med 30 sekunder igen.

Men der skete masser endnu.

Matias Campbells afslutning få sekunder før tid blev rettet af og tog overliggeren. Salah Boutaf sendte bolden tværs gennem hallen, og til kæmpe gys i Helsingør Hallen tog afslutningen kanten af stolpen og sprang ud i spil, inden slutfløjtet lød.