Hillerød
10/10 - kl. 20:00
NH vs MTH
Skip to main content
Nyheder

Nordsjælland Håndbolds sidste kamp i grundspillet spilles lørdag

Nordsjælland Håndbolds sidste kamp i grundspillet – er lørdag mod Mors-Thy i Sparekassen Thy Arena i Nykøbing Mors eller “Bette Balkan”. Kampen har vist sig at blive en yderst vigtig kamp, idet Mors-Thy lidt overraskende vandt sidste lørdags kampen i Skanderborg.
Første kamp mellem de to hold endte med en 2 mål sejr NH. Så en sejr, uafgjort eller et 1-måls nederlagt vil betyde, at NH kan bevare 10-pladsen og dermed få 2 point med over i nedrykningsspillet. Taber NH med mere end 1 mål, så får vi kun 1 point med over. Disse point kan blive meget vigtige, idet der venter holdet nogle mere end spændende og tætte kampe i april måned.
Mors-Thy på hjemmebane er ingen nem opgave, men NH har før vist, at de kan stå imod et entusiastisk hjemmepublikum, og specielt med den forholdsvis store skare af NH-fans der tager med fanbussen for at støtte holdet. Trænereteamet har haft god tid til at få spillertruppen klar til denne vigtige kamp. Johan Meklenborg og Jesper Dahl er fortsat sat ud af spillet, alle øvrige spillere er meldt klar efter torsdagens træning. 
Mors-Thy har et hold med mange gode skytter, og på en god dag kan de slå alle, men det har NH vist at de også kan.
Vi ønsker hele holdet held og lykke med den sidste kamp i grundspillet, og håber resultatet flasker sig, så NH har to point med i nedrykningsspillet.
 
Den 4. april 2019 – Kirsten Hebo