Udebane
11/12 - kl. 19:00
SØN vs NH
Skip to main content

Midt i en ellers travl sæson har Nordsjælland Håndbold haft en kamppause på hele 17 dage, inden ligaholdet tirsdag aften tager mod TTH Holstebro i Royal Stage i Hillerød.

Nikolaj Larsson og Mathias Kragh har været med U21-landsholdet i Frankrig, men ellers har truppen kunne bruge pausen hjemme i træningslokalet.

– Pausen har været ekstraordinær lang for os. Vi har suget luft ind, og ellers har vi brugt pausen på at se om vi kunne blive lidt skarpere i dele af spille med og uden bold. Nu går vi ind i et travlt kampprogram med syv kampe inden jul. Det glæder vi os til, siger cheftræner Laurids Søgaard.

Nordsjælland er aktuelt placeret på en 10. plads, men en sejr tirsdag aften kan i bedste fald sende holdet helt op som nummer syv.

– Holstebro er et hold, som vi har haft et godt tag på de seneste år, men det er også et hold, der nu ser en smule skarpere ud end i de seneste to år. Det er et hold, der er kommet til at spille i højere angrebstempo og mrf flere afleveringer og gode dueller. Det har pyntet på deres spil at have fået Thomas Damgaard tilbage efter længere skadespause og at Edwin Aspenbäck er hentet i Hammarby, siger Laurids Søgaard og fortsætter:

– Desuden har William Aar også gjort det godt, efter han er kommet til fra Ribe-Esbjerg, og så har de jo Nikolaj Markussen til nogle specialopgaver.

Træneren har blandt meget andet brugt pausen på at pudse til på Nordsjællands syv-mod-seks-spil. I den seneste kamp mod Skanderborg havde man lidt svært ved at dæmme op for Skanderborg, da forsvarsgeneralen Matias Campbell sad udenfor med en skade.

– Vi har haft enkelte kampe, hvor vi skulle dække 7-6- rigtig længe. Der har vi manglet lidt værktøjer, når vi ikke er lykkedes med at punktere det hurtigt – hvad vi ellers er lykkedes med i nogle kampe, siger Laurids Søgaard og fortsætter:

– Men vi har selvfølgelig også kigget lidt på vores eget syv-mod-seks-spil og spillet seks-mod-seks. Vi laver stadigvæk lige på den gode side med tekniske fejl.

Tekst: René Larsen, Foto: Flemming Yoon