Tirsdag morgen præsenterede Team Red Performance, som er en del af vores ejerkreds, et tilbud for de fremmødte i erhvervsnetværket. Tilbuddet gik ud på at matche alle opgraderinger fra de fremmødte krone for krone. Pernille Knuth og Michael Trankjær fra IT Eksperten handlede hurtigt og opgraderede straks deres to-årige Håndboldpartneraftale til en to-årig Bronzepartneraftale.
”Vi ønsker ligesom flere andre at støtte drømmen om at udvikle et hold som kan være med blandt de bedste i Danmark. Det koster, og derfor er det vigtigt at erhvervslivet støtter op. Håndboldspillerne løfter niveauet på banen i fællesskab, og vi ønsker at gå forrest for at partnerne gør det samme udenfor banen” Udtaler direktør for IT Eksperten Michael Trankjær som samtidig fremhæver klubbens seriøse udvikling gennem de senere år.
Vi håber at IT ekspertens handlekraftige eksempel kan få andre til at følge trop og komme med på vognen. Salgs- og partnerkonsulent Michael Olsen kan kontaktes på tlf. 28 77 45 05. eller mail mo@nsj-h.dk.
Derudover skal der lyde en kæmpe tak til Pernille, Michael og IT Eksperten.