Skip to main content
Nyheder

Storholdet Ribe-Esbjerg HH kommer igen til Hillerød.

Det var en uhyre vigtig sejr vi fik på udebane I Kolding. En stærk præstation i en kamp som rullede frem og tilbage. En sikker seksmål føring efter godt 20 min blev sat overstyr, også grundet en mærkværdig 2+2 min udvisning vi fik i vores angreb? Nede med et par mål i anden halvleg viser holdet mental styrke, og et flot comeback resulterer i en fortjent sejr. Fantastisk at mærke Fan zonens opbakning gennem hele kampen.
Det blev til gengæld en halvslatten oplevelse på udebane i Mors-Thy. Batterierne var ligesom ikke blevet ladet og en skrækkelig første halvleg, blev heldigvis afløst af en bedre fight i de sidste 30 min. Endnu en gang må man bare lette på hatten for de mange fans, som benyttede en solrig lørdag til at støtte os!
Nedrykningsspillet store problem, er de mange kampe på få dage. En hel sæson kan være i fare, hvis skaderne kommer på det forkerte tidspunkt. Med en smal trup og store profiler ude, kører vi på pumperne.
Vores næste modstander Ribe-Esbjerg er en anden størrelse. De har satset stort, og var umanerlig tæt på slutspillet. De har klassespillere over hele linjen, stor rutine i målet og så er deres angrebs dirigent Lukas Karlsson stadig et kæmpe aktiv. Deres bredde gør, de ikke er påvirket af det tætte program.
Det betyder vi bliver nød til at mobilisere alle de kræfter vi har, hvis vi skal have en reel chance. Og her er i som tilskuere en del af holdet. Vi har mere end nogensinde brug for jeres støtte i hallen. Vi skal selv afgøre vores skæbne, ikke sidde med hjertet op i halsen og følge livescore på andre kampe. Det er vigtigt for Sjælland at have et flagskib. Vi har bevist vores værdighed i ligaen, haft marginaler imod os, og stort uheld ved at miste Johan og Jesper. Men det er nu, vi skal stå sammen, som hold på og uden for banen.
Vi har mistet et fort i Ringsted, så nu skal den sidste skanse på Sjælland forsvares med alt hvad vi har!
God Kamp!