Skip to main content
Nyheder

Simon Dahl cheftræner i Nordsjælland

Efter 4 år som assistent træner – overtager Simon Dahl – den 1. juli 2019 –    cheftræner posten i Nordsjælland Håndbold.

Sportschef Jørn Blom Hansen siger i den anledning “Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere Simon som ny cheftræner i Nordsjælland Håndbold. NH har gennem de sidste 1½ år været i proces for at finde vores næste trænerprofil, – til tiden når Fog ville stoppe. I denne proces har vi bl.a. haft stor fokus på talentudvikling, og netop denne profil har Simon Dahl til fulde. Derfor har det ikke været svært at pege på Simon som vores nye cheftræner.
Simon har via sit andet job som assistent træner for ungdomslandsholdet en stærk tilgang til de unge spillere i DHF systemet, hvor der er skabt stor respekt om han faglige kunnen
Nordsjælland Håndbold glæder sig til fortsat godt samarbejde med Simon Dahl” slutter Jørn Blom Hansen. 
Simon Dahl siger selv:”Jeg er glad og stolt over, at få lov at køre projektet i Nordsjælland Håndbold videre. Det er et par store sko, der skal udfyldes, for Fog har gjort et fantastisk stykke arbejde for klubben. 
Det var i høj grad Fog, der gav mig chancen i sin tid, han har lært mig ufattelig meget og det er jeg ham evig taknemmelig for. 
Vi har et spændende forår fyldt med udfordringer foran os – og dem skal vi heldigvis løse sammen, så jeg forhåbentlig i næste sæson også skal træne et ligahold. “ slutter Simon Dahl
Nuværende cheftræner Ian Marko Fogsiger om Simon Dahl: 
“Jeg anser Simon som et meget stort trænertalent. Vi har den samme filosofi, og er meget enige når vi taktisk forbereder os.
Det glæder mig at klubben giver ham chancen, så han kan videreføre det koncept, som NH har haft succes med.
Simon er på nogle punkter en rolig vest jyde, men tag ikke fejl af det, jeg har set temperamentet i kog. Der sidder frem for alt et godt håndbold hoved på ham, og så er det også en mand som DHF satser på.
Det har hele tiden ligget i kortene han skulle overtage efter mig, jeg ønsker ham og NH alt det bedste for fremtiden” slutter Ian Marko Fog.

Evt. yderligere oplysninger: sportschef
Jørn Blom – 71703917                                                
Simon Dahl – 31151553