Udebane
10/12 - kl. 15:00
KIF vs NSH
Skip to main content

Oven på en solid sejr over HC Midtjylland er det lørdag tid til næste opgave, når turen går til Skansen i Sønderborg for at møde SønderjyskE. Vi har talt med Laurids Søgaard, som var glad for den flotte kamp i Helsinge og kigger frem mod den næste:

”Vi er selvfølgelig glade og lettede over at slå HC Midtjylland. Jeg syntes vi leverede en helstøbt præstation, som vi håber at kunne gentage lørdag. Lykkedes vi med det, tror jeg der er gode chancer for at fravriste SønderjyskE point på en ellers svær udebane.

Kigger man på SønderjyskE, er det ikke noget dårligt tidspunkt at møde dem på. De kommer fra fem nederlag på stribe og er midt i et trænerskifte. Det til trods, må man ikke underkende det faktum at de spiller for spiller besidder rigtig høj kvalitet. På trods af deres store profil Noah Gaudin er skadet, stiller de stadig med en stærk nordisk bagkæde bestående af en godt skydende Kristian Stranden, en tempofyldt playmaker i August Wiger samt højre back Andreas Lang, som før har voldt os problemer. Dertil må man ikke glemme en yderst velkendt Kasper Kisum, som kom til SønderjyskE i sommer efter mange år i Nordsjælland.”

Om Laurids og resten af holdet vil lykkedes med at fravriste SønderjykE point får vi at se lørdag, hvor der er kampstart kl. 15:00. Kampen streames desværre ikke denne gang, men man skal ikke vente længe for at se holdet i aktion igen. Næste uge spiller vi nemlig hele to hjemmekampe i Royal Stage.

Tirsdag får vi besøg af Aalborg Håndbold, her er der stadig enkelte ståpladser tilbage som kan købes her.

Lørdag gælder det Fredericia HK, hvor du kan købe din billet her.