Hillerød
30/03 - kl. 19:00
NH vs TTH
Skip to main content
Nyheder

Forløsningens aften i Helsinge!

Nordsjælland Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold 29 – 24 (14-9).
Målscorere: Andreas Magaard, Carl-Emil Haunstrup og Nichlas Hald hver 5, Tobias Jørgensen 4, Jesper Dahl 3, Thomas Kjærgaard og Kasper Kisum hver 2, Julius Mørch, Rasmus Madsbøll og Matias Campbell hver 1.
Udvisninger: 1 til NH og 4 samt et direkte rødt kort til Lemvig-Thyborøn.
Straffe: 4 til NH hvor 3 blev udnyttet og 1 til Lemvig-Thyborøn.
Man of the Match: Andreas Magaard.
1.090 tilskuere i Helsing Hallerne 9. februar 2022.
 
Det blev forløsningens aften i Helsinge!
Med et feststemt publikum på lægterne i Helsinge Hallerne, som mødte spillerne først under opvarmningen og da selve kampen var forbi, var tilskuerne den 8. mand på banen.
NH kom dog bagud 0-2, idet Lemvig-Thyborøns topscore Mads Thymann og en tidligere NH-spiller Frederik Iversen inden for de første 2 minutter.
Der skulle gå hele 4 minutter inden NH kom på måltavlen Det var ikke fordi NH ikke havde chancer, men skuddene fra NH gik forbi mål. Heldigvis set med NH-briller kom der gang i scoringen og efter små 10 minutter var stillingen 4-3 til NH og resten af kampen var det NH der var i førertrøjen.

Stærkt målmandsspil
NH fik styr på forsvaret og skytterne kom i gang og til gengæld havde Lemvig-Thyborøn i lange perioder af resten af halvlegen svært ved at passere Frederik Andersson i NH-målet: Efter 18. minutter havde han en redningsprocent på 60 (6/10) og efter 1. halvleg én på 52,6 (9/16)
Efter 20 minutter var stillingen 9-6.

10 mand på scoringstavlen
NH-målene var fordelt på 10 NH-spillerne – i den periode viste det sig guld vært at NH har så bred en trup som de har med erfarne og unge spillere.
Holdene kunne gå til pause med NH i front – pausestillingen på 14-9 var resultat af godt forsvars- og målmands spil fra NH’s side.
NH fortsatte de gode takter fra 1. halvleg og et godt stykke ind i 2. halvleg holdt 5 måls forspringet og NH var endda oppe på 7 mål – 21-14 ca. 10 minutter inde i 2. halvleg.
Der blev kæmpet bravt fra begge hold og til tider, måske lige lovligt hårdhændet fra Lemvig-Thyborøns side – det ses jo også af udvisningerne.

Vild jubel fra tilskuerne
Frederik Andersson blev efter små 20 minutter erstattet i målet af Jimmi Andersen og første skud på Jimmi fra en helt fri Mads Thymann blev reddet i stor stil og til vild jubel fra tilskuerne. Stillingen var på det tidspunkt 22-17.
Lemvig-Thyborøn blev ramt af et direkte rødt kort efter at Nichlas Hald blev ureglementeret hårdt nedlagt, heldigvis kom Nichlas Hald på benene igen og kunne efter at have sundet sig på bænken igen være med i den afsluttende fase. P
å stregen blev der kæmpet og ingen af NH’s stregspillere gik ram forbi af hårdhændede tacklinger. Særligt Andreas Magaard var Lemvig-Thyborøn hårde ved, men uanset det, så fik Andreas bolden i nettet.
De sidste 5 minutter af kampen forsøgte Lemvig-Thyborøn med 7 mod 6 – hvilket de i øvrigt gjorde i en del af 2. halvleg og de fik reduceret til 26-23 og nærmere kom de ikke. NH kunne trække sig sejrrigt tilbage i 2. kamp i træk i 2022 på hjemmebane med en sejr på 29-24 og 2 point rigere.
Velfortjent sejr til NH og spillerne blev hyldet af deres trofaste tilskuere. Det var en flot holdindsats af alle mand såvel spillere og trænere.
NH har nu 11 point for 18 kampe og ligger fortsat som nr. 14. Skive er nr. 15 og 8 point for 19 kampe. Lige over NH ligger Mors-Thy, med 11 point for 17 kampe, KIF Kolding med 12 point for 19 kampe. Holdene på de sidste pladser fra nr. 11 og ned ligger meget tæt.
På lørdag 12. februar drager NH til Aalborg spændende bliver det om NH kan drille Aalborg Håndbold og tage point fra dem i kampen, der stater kl. 14.
Der er kun at ønske holdet god kamp og tag nu over og dril Aalborg!

Kirsten Hebo, 10. februar 2022