Hillerød
30/03 - kl. 19:00
NH vs TTH
Skip to main content
Nyheder

Lige ved og næsten mod Skanderborg Aarhus

Skanderborg Aarhus Håndbold-Nordsjælland Håndbold 31-29 (17-14).
Målscorere: Nichlas Hald 9, Matias Campbell 6, Carl-Emil Haunstrup og Andrea Magaard hver 4, Kasper Kisum og Jesper Dahl hver 2, Rasmus Madsbøll og Magnus Kronborg hver 1.
Udvisninger: 1 til hvert hold.
Straffe 4 til NH, hvoraf 3 blev udnyttet, og 2 til Skanderborg Aarhus Håndbold.
Tilskuere i Fælledhallen: 1.258 5. februar 2022.
 
Nordsjælland Håndbold missede at få point med hjem fra kampen mod Skanderborg Aarhus Håndbold, , men muligheden var der ellers.
Lørdagens kamp blev for NH ikke en gentagelse af kampen først på ugen mod TMS Ringsted Herrer, idet det ikke blev til point. NH startede ellers med at komme foran 2-0. Efter små 3 minutter var stillingen dog 3-3.
De to hold fulgtes ad det første kvarter til stillingen 8-8. I de efterfølgende minutter trak Skanderborg Aarhus fra og specielt Mathias Bitsch havde NH svært ved at dæmme op for, og da 1. halvleg var slut viste måltavlen 17-14 til Skanderborg Aarhus Håndbold.

Kom foran – tæt afslutning
I de første to NH-angreb blev muligheden for reducering desværre ikke udnyttet, men til gengæld øgede Skanderborg Aarhus Håndbold sin føring til 18-14.
Efter 10 minutter var det ligesom NH fik bedre fat og efter et kvarter havde NH udlignet til 22-22 og fik også bragt sig foran 23-22 og 26-24. Desværre kunne NH ikke holde denne føring og med 5 minutter igen var stillingen atter lige: 28-28.
De sidste 5 minutter scorede NH kun et enkelt mål, selv om chancerne var der for at få udlignet og dermed point med hjem til Sjælland, idet NH brændte et straffe ved stillingen 29-28.

Ny kam på onsdag

Skanderborg Aarhus Håndbold øgede til 30-28, hvorefter NH tog en time out med 1 minut igen og det lykkedes i det efterfølgende angreb at reducere til 29-30 ved Nichlas Hald, men desværre fik NH ikke mulighed for i det sidste minut at få bolden og komme i angreb. I stedet var det Skanderborg Aarhus der i de sidste sekunder kunne øge til slutresultat 31- 29.
Desværre blev det ikke point denne gang til NH, men en ny kamp venter allerede på onsdag 9. februar kl. 19.30, hvor Lemvig-Thyborøn Håndbold kommer til Helsinge Hallerne.
NH har efter 17 kampe 9 point og er placeret som nr. 14, men Skive  fH lige under sig med 8 point for én kamp mere. Næste modstander, Lemvig-Thyborøn Håndbold, har 15 point for 17 kampe og er pt. placeret som nr. 9.
Håbet er også at NH igen kan stille i stærkeste opstilling idet Tobias Jørgensen og Jeppe Cieslak ikke var med i lørdagens kamp.

6. februar 2022 – Kirsten Hebo