Udebane
01/08 - kl.
ROS vs NH
Skip to main content

Nordsjælland Håndbold (NH) og Hej Fonden (HF) kan med stor glæde præsentere et nyt samarbejde, der har fokus på at fremme værdier som fællesskab, social ansvarlighed og kampen mod mobning. Offentliggørelsen sker ved NH’s hjemmekamp mod Ribe Esbjerg den 19. december 2024 i Helsinge Hallen.

Samarbejdet har til formål at kombinere sportens styrke med Hej Fondens ekspertise i sociale initiativer. Partnerskabet vil sætte trivsel på og udenfor håndboldbanen på dagsordenen og bidrage til øget synlighed og engagement i lokalområdet. Hej Fonden bliver NH’s officielle ESG-partner og vil blandt andet få eksponering på spillertrøjer, gulvreklamer og LED-bander under NH’s kampe.

“En fælles indsats mod mobning”
Josephine Touray, direktør i Hej Fonden, udtaler:
“Vi er stolte over at blive en del af Nordsjælland Håndbold-familien. Sport har en unik evne til at samle mennesker, og gennem dette samarbejde ønsker vi at sætte fokus på trivsel og fællesskab samt skabe en positiv forandring i både sportens og samfundets fællesskaber.”

Fokus på fællesskab og synlighed
Samarbejdet indebærer, at Hej Fonden får adgang til NH’s erhvervsnetværk, mulighed for at benytte NH’s sociale medier og samarbejde om events med spillertruppen. NH’s moderklubber får desuden adgang til Hej Fondens oplæg og klubbesøg med fokus på trivsel.

NH’s direktør, Hans Peter Dueholm,  udtaler:
“Samarbejdet med Hej Fonden er et vigtigt skridt for os som klub. Vi ønsker at være mere end bare en håndboldklub – vi vil være en aktiv medspiller i lokalsamfundet og tage del i at løse nogle af de udfordringer, vi alle står overfor.”

Offentliggørelsen fejres i Helsinge Hallen
Den officielle offentliggørelse sker den 19. december i forbindelse med NH’s hjemmekamp mod Ribe Esbjerg, hvor NH-spillerne for første gang vil optræde med HEJ-fondens logo.

For yderligere information, kontakt venligst:

  • NH’s Presseansvarlig: Direktør – Hans Peter Dueholm, tlf. 42504269 mail: hpd@nsj-h.dk


Hej Fondens Presseansvarlig: Direktør – Josephine Touray, tlf. 31271313, mail: josephinetouray@hejfonden.dk