Helsinge
11/04 - kl. 15:00
NH vs TMS
Skip to main content

Kvalifikationsspillet er i gang, og med de to maksimale point fra grundspillet samt ét point i første kamp mod Sønderjyske topper vi foreløbigt puljen med tre point. Det primære mål er dog at undgå sidstepladsen, som medfører playoffkampe om overlevelse mod et hold fra 1. division.

Allerede lørdag eftermiddag kan en sejr over TMS Ringsted bringe os i mål med det –  og det er noget, cheftræner Laurids Søgaard går benhårdt efter:

”Vi går uden tvivl efter at afgøre det selv så hurtigt som muligt. Med fire gode resultater i træk har vi bragt os i en rigtig god position, hvor vi kan sætte tingene på plads allerede i kamp to – og det vil selvfølgelig være meget tilfredsstillende. Det momentum, vi har opbygget gennem de seneste kampe, skal vi bygge videre på, så vi denne gang kan få skovlen under TMS Ringsted.

Vi forventer dog ikke, at det bliver en nem kamp, og som altid får vi brug for opbakningen fra tribunerne, når der er lokalopgør. Jeg håber derfor, at alle i Helsinge er klar til at give den fuld gas og hjælpe os godt på vej,” siger Laurids Søgaard.

Kampen er den første af to lokalopgør på hjemmebane. Allerede onsdag venter HØJ i endnu et intenst opgør. Der er fortsat mulighed for at sikre sig en billetpakke, som giver adgang til begge kampe til en fordelagtig pris.

Vi håber at se mange på lægterne til at bakke holdet op og være med til at afslutte sæsonen stærkt på hjemmebane.