Hillerød
30/11 - kl. 16:00
NH vs TTH
Skip to main content

Nordsjælland Håndbold og Julemærkehjemmet Kildemose kan med stor glæde præsentere et nyt samarbejde, der sætter fokus på social ansvarlighed, trivsel, fællesskab og holdånd for børn og unge.

Et partnerskab med hjertet

Samarbejdet har til formål at kombinere sportens evne til at skabe fællesskab med Julemærkehjemmets indsats for at hjælpe børn til en bedre trivsel. Partnerskabet bliver en central del af Nordsjælland Håndbolds ESG-strategi og vil bidrage til at skabe synlighed omkring Julemærkehjemmenes vigtige arbejde.

“Vi er stolte over at blive en del af Nordsjælland Håndbold-familien. Gennem sportens stærke fællesskab kan vi sammen sætte fokus på børns trivsel og skabe positive forandringer i lokalsamfundet,” udtaler Birgitte Dybkjær, leder af Julemærkehjemmet Kildemose.

Synlighed og fælles aktiviteter

Som officiel ESG-partner får Julemærkehjemmet Kildemose eksponering på Nordsjælland Håndbolds LED-bander under kampe. Derudover vil samarbejdet omfatte fælles events, besøg hos moderklubber og indhold på sociale medier, der sætter fokus på trivsel og fællesskab.

Nordsjælland håndbolds direktør Kim Scheuer Nielsen udtaler:
“Vi ønsker at være mere end en håndboldklub – vi vil være en aktiv medspiller i lokalsamfundet. Samarbejdet med Julemærkehjemmet Kildemose er et vigtigt skridt i vores ESG-arbejde og i vores ambition om at gøre en forskel for børn og unge.”

For yderligere information, kontakt venligst:

  • Nordsjælland Håndbold: Direktør, Kim Scheuer Nielsen, tlf. 21313566, ksn@nsj-h.dk
  • Julemærkehjemmet Kildemose: Forstander, Birgitte Dybkjær, tlf. 23107945, birgitte.dybkjaer@julemaerket.dk

Om Julemærkehjemmet Kildemose
Julemærkehjemmet Kildemose hjælper børn i alderen 7 til 14 år med at opbygge trivsel, selvværd og sunde fællesskaber. Gennem ophold og støtte skaber hjemmet rammer for en ny start i børns liv.