Onsdag mødte NH-truppen ind til første træningsdag efter sommerpausen. De første to dage bød på fysiske test, og herefter er forberedelserne til den kommende sæson for alvor gået i gang.
Sæsonens første træningskamp spilles d. 29. juli, hvor vi inviterer til et mindre træningsstævne i Helsinge-Hallen. Her møder vi de nykårede svenske mestre fra Ystads IF. To dage senere, d. 31. juli, venter næste kamp mod SAH – Skanderborg AGF – som også er på træningslejr i Nordsjælland. Det samme gælder både Ystads og Skanderborgs U19-hold, som i løbet af opholdet matcher op mod vores U19-mandskab.
I uge 32 rejser vores ligahold på træningslejr til Sønderjylland, hvor der venter to kampe i Vojens. Først mod Sønderjyske d. 5. august og derefter mod Ribe-Esbjerg HH d. 8. august.
Efter hjemkomst venter sæsonens første betydende kamp, når vi i pokalturneringen møder 2. divisionsholdet Roskilde Håndbold på udebane. Kampen spilles i runde 6 – den runde, hvor vi træder ind. I modsætning til tidligere år ligger runden i år efter sommerferien og fungerer som kvalifikation til de landsdækkende 1/8-finaler.
Den sidste træningskamp inden sæsonstart spilles d. 23. august, hvor vi møder TMS Ringsted i Holbæk Sportsby. Kampen indgår som en del af et lokalt håndboldarrangement med flere aktiviteter på dagen.
Ligaen skydes officielt i gang fredag d. 29. august, hvor vi åbner sæsonen ude mod TTH Holstebro.
Der vil være fri entré til alle træningskampene. Vedrørende pokalkampen i Roskilde forventes Roskilde Håndbold at melde ud om billetsalget i løbet af næste uge.
Kampprogram for opstarten
- Tirsdag den 29. juli kl. 18.00
NH – Ystads IF (Helsinge-Hallen) - Torsdag den 31. juli kl. 14.00
NH – SAH, Skanderborg AGF (Helsinge-Hallen) - Tirsdag den 5. august kl. 18.00
NH – sønderjyske (Vojens Efterskole) - Fredag den 8. august kl. 15.00
NH – Ribe-Esbjerg HH (Vojens Efterskole) - Fredag den 13. august kl. 20.15
Pokalkamp: Roskilde Håndbold – NH (Roskildehallerne) - Lørdag den 23. august kl. 13.00
NH – TMS Ringsted (Holbæk Sportsby) - Fredag den 29. august kl. 19.00
Ligapremiere: TTH Holstebro – NH (Gråkjær Arena, Holstebro)