Hillerød
30/03 - kl. 19:00
NH vs TTH
Skip to main content
Nyheder

Forrygende kamp af Mike Jensen ​

Mandag aftens kamp mellem Nordsjælland Håndbold og KIF Kolding endte med en storsejr til Nordsjælland Håndbold på 36 -24 – 1. halvleg blev vundet 18 – 12 og dette skyldtes bl.a. at Mike Jensen i målet havde en redningsprocent i 1. halvleg på ikke mindre en 59%.
Et veloplagt publikum i Helsinge Hallen var vidende til at der skulle gå hele 5 min. inden NH kom på måltavlen. Da havde KIF allerede scoret to gange, og ikke nok med det, så havde Kasper Kisum og Johan Meklenborg på henholdsvis en oplagt og et straffe brændt, men da der først gik hul på scoringerne efter små 5 min., var NH ikke på noget tidspunkt i resten af kampen bagud. 

Efter 10 min var stillingen 6 -2, hvilket til dels skyldes redninger fra Mike og dermed mulighed for hurtige angreb, som blev udnyttet henholdsvis af Kasper Kisum og Lasse Uth.
Kolding havde svært ved at få føling med NH, og allerede efter et kvarter valgte KIF  at spille 7 mod 6, hvilket gav mulighed for at øge føringen. Efter 20 min. var stillingen 14 -7 til NH.
Ved stillingen 14 – 6 fik KIF tilkendt et straffe. Ian Marko Fog valgte at lade Kristian Nøller Asmussen komme på mål til stor jubel for de mange fans i Helsinge Hallen. Desværre fik Nøller ikke fat i bolden og KIF Kolding reducerede til 14 -7.

Mike Jensen fortsatte sit storspil, og NH kunne gå til pause med en føring på 6 mål – 18-12.
Mike Jensen og NH fortsatte 2. halvleg hvor de slap 1. halvleg, og fortsatte med at øge føringen, og efter blot 10 min. inde i 2. halvleg var stillingen 25-14 til NH.
Efter 15 min. førte NH med hele 12 mål. Mohammed kom på mål, og klarede i fuld firspring med at redde et KIF skud. 

Dommerne måtte ikke mindre en tre gange tage video til hjælp ifm endelig dommerafgørelse, 2. gang var i forbindelse med at Kasper Kisum blev ureglementeret nedlagt af KIF Koldings Alexander Morsten, forseelsen blev bedømt til blåt kort – i øvrigt havde det været 3. gang, Morsten blev udvist. Kort efter måtte dommerne igen tage videomuligheden i brug, denne gang var det i forbindelse med at Tobias Jørgensen i et scoringsforsøg ramte KIF målmanden i hovedet. Dette udløste vilde protester, og håndgemæng mellem spillerne. Resultatet af dette tumult blev, at KIF træner Lars Frederiksen fik 2 min og NH’s Jesper Dahl ligeledes fik 2 min. for at skuffe til en modstander. Stillingen var på dettetidspunkt 28 – 16.

NH’s trænerstab gav med den komfortable føring flere af de unge spiller spilletid, og flere kvitterede med flotte indhop. NH øgede fortsat føringen og med 5 min. igen var føringen 34 -19. KIF Kolding får et par hurtige mål, men sejren til NH var aldrig i fare og NH vinder 36 – 24.
Kampens spiller – ja her var ingen tvivl det kunne kun være med Mike Jensen, som havde rednings procent på lagt over 50 set over hele kampen. Flot gået Mike Jensen – det skal dog også nævnes af Mohammed da han kom på mål havde nogle redninger og viste at der er potentielle i ham. 
Stor ros til hele holdet som gennem hele kampen holdt momentum, hvilket medførte at NH kunne gå fra banen med en komfortabel sejr og 2 point. Bl.a. ydede topscore Lasse Uth en meget fin indsats – ligesom Aku Kreutsmann, der fik meget fortjent ros af Bent Nygaard på TV og endelig spillede Kasper Kisum en fin kamp. 


Fakta: Målscore: Lasse Uth 8, Kasper Kisum 6, Jesper Dahl 5, Johan Meklenborg 4, heraf 2 på straffe, Nicolas Lundbye Kristiansen 4, Dan Beck-Hansen 3, Tobias Jørgensen og Mikkel Palmer hver 2, Carl Emil Haunstrup og Andrea Johan Nielsen hver 1.
Straffe: KIF Kolding 4 og NH 3, hvoraf et blev brændt.
Udvisninger: KIF Kolding og NH fik hver 5 x 2 min.
Tilskuere: 987
NH skal allerede i kamp igen på torsdag den 4. oktober 2018, hvor det er Sønderjyske der venter.
Der er fanbus til turen, og der er stadig få billetter til turen. Stor tilslutning til fangruppen er ”guld værd for holdet.

 –Kirsten Hebo