Hakan Sahin kommer fra Ajax København, hvor han har gjort det godt
Der bliver skiftet ud på stregen i Nordsjælland Håndbold, som har tegnet kontrakt med Hakan Sahin, der kommer fra Ajax København. Han afløser Andreas Nielsen, som i næste sæson spiller for Mors-Thy Håndbold, og cheftræner Simon Dahl begrunder valget således: - Hakan er en rigtig kriger, som såvel verbal som fysisk fylder meget og altid går forrest i bestræbelserne på at nå det bedst mulige resultat i holdets tjeneste. Simon Dahl tilføjer: - Han har udviklet sig flot de seneste sæsoner og har i min optik været 1. divisions bedste stregspiller i indeværende sæson. Derfor glæder cheftræneren sig til at hjælpe med at fortsætte udviklingen: - Og jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan løfte både Hakan og Nordsjælland til næste niveau. Glæder sig til Ligaen 26 årige Hakan Sahin - som har en bachelor i kommunikation fra RUC - har kurdiske rødder og er opvokset i Taastrup. Og han håber, at Nordsjælland Håndbold spiller sig tilbage i Ligaen: - Efter fire sæsoner i 1. divisionen føler jeg, at jeg har den erfaring og de kompetencer det kræver, at spille på landets højeste niveau, fortæller han. Hakan Sahin lægger også vægt på klubbens flotte historik, klubbens set-up og klubbens mange engagerede tilhængere.
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
NORDSJÆLLAND HÅNDBOLDVores officielle nyhedskanal. Det er her du følger med om du er presse eller fan. Arkiver
April 2021
Kategorier |