Nordsjælland Håndbold
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik

- sENESTE NYT -

Nordsjælland Håndbold på juleferie med en velfortjent sejr

22/12/2019

0 Kommentarer

 
Sønderjyske-NH: 26-28 (15-13).
Målscorere: Jesper Dahl 8, Kasper Kisum 5, Tobias Jørgensen, Mathias Møller, Frederik Iversen og Matias Cambell hver 3, Carl-Emil Haunstrup 2 og Anders Agger 1.
Udvisninger: 3 til Sønderjyske og 1 til NH
Tilskuere: 2.112 - heraf ca. 40 fra NH, hvoraf de fleste havde været med Fanbussen – i Skansen, Sønderborg 21. december 2019.

Årets sidste kamp i Sønderborg mod Sønderjyske blev den bedste julegave for vores unge hold, idet de vandt på en af ligaens sværeste udebaner efter at have været bagud ved pausen.
Kampen blev lige så svær som trænerteamet havde givet udtryk for inden kampen, og med en ny skadet spiller, anfører Andreas Nielsen, var det med bange anelser holdet ankom til Skansen.
Til dagens kamp havde trænerteamet valgt at Frederik Andersson skulle vogte målet og det skulle vise sig, at være en god beslutning. Frederiks redninger i målet betød at NH hele tiden fulgte med og i det første kvarter var det primært NH der havde førertrøjen på. Forsvaret hos NH skal dog også roses for med et godt forsvar giver det også bedre præmisser for målmanden. Efter et kvarter var stilling 6-6. 
Frederik Andersson og Jesper Dahl forrygende
Det meste af halvlegen valgte NH at spille 7 mod 6 og dette var også medvirkende til at NH hele tiden fulgte med Sønderjyske. Med 6 minutter igen var stillingen 11-11. I de efterfølgende minutter fik Sønderjyske dog bragt sig foran med 14-11 og nervøsiteten blandt de medrejsende tilskuere begyndte at snige sig ind. NH fik dog reduceret og kunne gå til pause nede med 2 – stillingen 15-13.
Første halvlegs spiller ud over Frederik Andersson var helt klart Jesper Dahl, som alene i 1. halvleg lavede 6 rene mål ud af de 13, flot kamp af Jesper!
Spændende afslutning
Sønderjyske havde ved start af 2. halvleg valgt at sætte NH’s tidligere målmand Christian Pedersen på mål, og spørgsmålet for mange var om nu igen en tidligere NH-spiller skulle gøre livet sur for sine gamle klubkammerater, men heldigvis blev det ikke tilfældet. NH fulgte fortsat med og efter et kvarter var stillingen 19-19.
Der skulle dog gå 20 minutter inden NH bragte sig foran - 22-21 - og det skulle vise sig, at NH øgede føringen og med 5 minutter igen, havde NH øget til 25-22. 
Sønderjyske havde dog ikke givet op og med 4 minutter igen var der igen kun 1 mål mellem de to hold – 26-25 til NH. Med 30 sekunder igen var stillingen 27-26 til NH og til stor jubel kunne NH på sit sidste angreb øge føringen til 28-26 til stor jubel for spillere, ledere og fans. 
Det var den bedste julegave spillerne gave sig selv, for hvor har de fortjent den sejr.!!! Nu kan spillere, ledere og fans gå på en velfortjent juleferie og se frem til det nye år med selvtilliden i orden.
Spillere og trænerteamet og øvrige omkring holdet – også den trofaste fanskare – ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår og på gensyn i det nye år med troen på at det unge talentfulde hold vil gøre alt for at følge op på den netop vundne kamp og flere point på kontoen.
Første hjemmekamp i det nye år er fredag 31. januar kl. 18.00 i Royal Stage, Hillerød, mod Lemvig-Thyborøn: Et brag af en kamp, idet Lemvig-Thyborøn ligger næstsidst 3 point foran NH.
Kirsten Hebo, 21. december 2019.


0 Kommentarer

Mon Skansen holder ??

21/12/2019

0 Kommentarer

 
I eftermiddag spiller vi sidste kamp inden julepausen og det bliver en svær en af slagsen, idet vi møder Sønderjyske på udebane 

Første kamp mod Sønderjyske var vi ikke rigtig i nærheden af point hjemme i Helsinge, hvor sønderjyderne sad på opgøret og hentede en sikker sejr.

Vi kæmper fortsat en hård kamp for "den næste sejr" og endnu engang var det lige ved og næsten for os i hjemme kampen mod Skanderborg men trods en - synes vi selv - godt spillet kamp, så manglede vi kynisme og måske en smule held til sidst og endte med et smalt nederlag efter en tæt afslutning.

Ude mod Sønderjyske er måske ikke det sted hvor de fleste tror på vi kan hente point, men vi tror fortsat på os selv og vi skal ud og fighte en vis legemsdel ud af bukserne og så lad os se, om ikke vi kan skabe overraskelsen og hente point med hjem til Nordsjælland. 

 

Trænerteamet. 
0 Kommentarer

Nordsjælland missede uafgjort i sidste sekund

15/12/2019

0 Kommentarer

 
NH-Skanderborg 29-30 (14-14)

Målscorere: Kasper Kisum 9, Jesper Dahl 6, Mathias Møller 4, Carl-Emil Haunstrup 3, Tobias Jørgensen og Andreas J. Nielsen hver 2, Frederik Iversen, Fabian Sandven og Matias Cambell hver 1.
Hos Skanderborg var det Jonas Samuelsson 7, Morten Balling og Cornelius Krag med hver 6 som gjorte livet surt for NH.

Udvisninger 2 til hvert hold – straffe: 3 til hvert hold.
Man of the Match og Kampens Konge Kasper Kisum.
Tilskuere: 1.048 i Royal Stage, Hillerød, 14. december 2019.

Eftermiddagens kamp i Royal Stage blev desværre ikke det vendepunkt som både spillere, ledere, fans havde se frem til, idet sejren glippede da der manglede blot 1½ min, idet Skanderborg bragte sig foran 30-29 ved Morten Balling. 
Nordsjælland Håndbold havde dog muligheden for at få udlignet, men desværre skulle det heller ikke være denne gang, at lykken skulle stå NH bi. I de sidste sekunder havde NH muligheden, men Kasper Kisums skud efter slutfløjt blev blokeret af forsvaret.
NH startede med at bringe sig foran 1-0 og de første 5 minutter fulgtes de to hold ad, NH trak først fra og efter 10 minutter var det fortsat NH, der var i front ved stillingen 5-4. Efter 20 minutter var det så Skanderborg der havde bragt sig foran med 8-0, men med små 5 minutter igen udlignede NH til stillingen 11-11. Skanderborg kom igen i front, men med et skud fra Kampens Spiller Kasper Kisum 2 sekunder før tid kunne holdene gå til pause og på måltavlen stod der 14-14.

Vi troede på det!
De to hold kæmpede bravt og NH viste mange gode takter, og blandt publikum begyndte man at tro, at der måske var en før julegave i vente.
I 2. halvleg fortsatte NH de samme takter som fra 1. halvleg: De to hold fulgtes ad, men efter små 5 minutter var det alligevel NH, der fik bragt sig foran med 3 mål – 19-16 til stor jubel for hjemmepublikummet. 
NH fortsatte de næste par minutter med at være foran med 3 mål og med ti minutter igen var det fortsat NH der var i front med 27-23. Desværre blev NH ramt af en 2 minutters udvisning og det medførte at Skanderborg fik reduceret til 26-27.
Med små 2½ min igen udlignede Andreas Nielsen til 29-29, men desværre fik Skanderborg i det efterfølgende angreb til stor frustration bragt sig foran med 30-29, hvilket der desværre også blev slutresultatet.

NH spillede en flot kamp og det var marginalerne der gjorde at NH ikke fik point i dagens kamp til kæmpe stor skuffelse for spillere og ledere og øvrige omkring holdet. NH havde fortjent mindst det ene point.
NH´s sidste kamp i år bliver om en uge - lørdag 21. december - mod Sønderjyske i Sønderborg og lad os håbe at spillere og ledere spiller sig til den bedste julegave i form af en sejr.
Tag en juletur til Sønderborg og støt det unge hold det fortjener de!!!!!

​Kirsten Hebo, 14. december 2019

​
0 Kommentarer

Skanderborg for 3. gang

13/12/2019

0 Kommentarer

 
Guderne skal vide, at det ikke just er en dans på roser for os for tiden. Vi kæmper med mange ting – dels at få point, som selvsagt er det altoverskyggende mål, men i lige så høj grad at sætte flere gode sammenhængende minutter sammen. 

I Århus i tirsdags spillede vi slet ikke så tosset – vi tillod os, udover at have ti dårlige minutter i anden halvleg, hvor mange ting ikke gik vores vej, at brænde ti åbne chancer og når man sammensætter de to ting, så vinder man ikke mange kampe i verdens måske tredjebedste liga. 

I dag venter Skanderborg, som vi allerede har møde to gange i sæsonen og faktisk spillet to relative gode og tætte kampe mod. Det er en utrolig homogen trup, som under ledelse af d’herrer Nick Rasmussen og Kenneth Jørgensen har fået banket en bundsolid defensiv op styret af Mathias Smed og med Kristoffer Laursen inde bagved, mens de kreative sjæle Morten Balling, Marcus Mørk og vores gamle ven Corner skyder løs i den anden ende. 

Det bliver en stor opgave for os, men der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi vil kæmpe til sidste sekund, for at få sat point på tavlen – og hvis stemningen kan blive som sidst, vi var i ROYAL STAGE, så kan det blive et smukt startskud til de, der skal julefrokost senere……. 

Rigtig god kamp! 
Simon

​
0 Kommentarer

En rigtig god 1. halvleg var ikke nok i Århus

11/12/2019

0 Kommentarer

 
Århus Håndbold-NH 30-25 (14-13).
​
Målscorere: Kasper Kisum 8, Frederik Iversen 6, Tobias Jørgensen og Jesper Dahl hver 3, Anders Agger og Mathias Møller hver 2 og Mathias Cambell 1.

Straffe: 4 til NH(2 blev brændt). 4 til Århus (1 blev brændt).
Udvisninger: 3 til NH og 1 til Århus Håndbold.
Tilskuere: 1.612 i Ceres Arena, Århus 10. december 2019.

- Vi spiller en rigtig god 1. halvleg, og vi sad og tænkte, at det kunne godt gå hen og blive rigtig spændende, lød vurderingen efter kampen fra sportschef Jørn Blom Hansen til Frederiksborg Amts Avis.
Og NH spillede en rigtig god 1. halvleg med Kasper Kisum i topform: 7 af hans 8 mål blev scoret i denne halvleg, hvor han endda også ramte træværket 2 gange ved tomt mål.
Kampen startede også godt: Efter 2 minutter blev det første mål sat ind i - og dejligt, at det var NH der fik det første mål. Århus fik dog hurtigt udlignet og bragte sig efter små 10 minutter foran 6-5. De to hold fulgtes ad og ved stillingen 7-5 til Århus brændte NH 3 direktører. 
Efter et kvarter var stillingen 8-6 til Århus. Men NH gav ikke op og de to hold fortsatte med at følges, men desværre med Århus i front. I slutningen af halvlegen var det især Marcus Holmen i målet der var årsag til at NH kunne gå til pause med kun en enkelt pind nede.

​Mistede pusten i 10 minutter
I starten af 2. halvleg fik NH tilkendt straffe og Kasper Kisum kunne udligne til stillingen 14-14. De to hold fulgtes fortsat ad – og Mathias Møller fik også udlignet til 15-15.

Men ved stillingen 18-16 blev NH hægtet af, idet NH ikke kunne få bolden i mål. Der skulle gå næsten 10 minutter inden NH igen fik bolden i mål, men til gengæld havde Århus scoret hele 5 gange i denne periode og stillingen var efter et kvarter 23-17.

Århus fortsatte med at score mål og med små 8 minutter igen var stillingen 27-20. NH fik reduceret Århus’ forspring til slutresultatet 30-25.
Det var så ej heller denne gang at det blev til en sejr – men der er en ny kamp af vinde nemlig allerede på lørdag, hvor Skanderborg Håndbold kommer på besøg i Royal Stage, Hillerød, klokken 15. 
Kom og bak op – holdet trænger til vores fulde opbakning.

Kirsten Hebo, 10. december 2019

​
0 Kommentarer

Optakt - turen går til Århus

10/12/2019

0 Kommentarer

 
Endnu en udekamp venter tirsdag aften, hvor vi skal forsøge at hente livsvigtige point til kontoen, således at vi kan skabe lidt kontakt til de næst nederste hold i rækken, som vi bare må konstatere hiver lidt point ind hist og her, hvilket naturligvis ikke er optimalt for os. Når det så er sagt handler det kun om os selv og det vi kan påvirke - nemlig vores egne kampe og egen udvikling - og trods et stort nederlag ude mod GOG, hvor vi egentlig var fint med i de første 25 minutter, og indtil dét tidspunkt spillede fornuftigt med godt aggressivt forsvar og tålmodighed i angrebet, må vi også konstatere at da luften gik af ballonen så var GOG bare meget bedre på dagen. Alligevel har vi forventninger til at vi kan gøre kampen tirsdag til en lige forestilling, hvor vi ved at vi møder et form stærkt Århus hold med to flotte sejre i streg, og de kommer med stort tryk fra specielt deres bagspillere, som vi skal modstå, for at hive point med hjem, men vi har faktisk en god fornemmelse og troen på egne evner er fortsat intakt, selvom vi har det lidt svært pointmæssigt.
Vi udvikler os og er sikre på at de næste point er "tæt på" så nu skal vi blive ved med at udstråle energi og vise stor fight og offer vilje i alle aktioner, og så tror vi på overraskelsen i Århus og point med hjem til det Nordsjællandske. 

 

Trænerteamet.
0 Kommentarer

Optakt: GOG-Nordsjælland

4/12/2019

0 Kommentarer

 
0 Kommentarer

    NORDSJÆLLAND HÅNDBOLD

    Vores officielle nyhedskanal. Det er her  du følger med om du er presse eller fan.
    Vi ses til kamp!

    Arkiver

    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Billede
Nordsjælland Håndbold A/S - CVR nr. 27645410 - Milnersvej 39 3400 Hillerød - info@nsj-h.dk
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik