Nordsjælland Håndbold
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik

- sENESTE NYT -

1. Division coronastopper til 23. november!

29/10/2020

0 Kommentarer

 
1. division for herrer og damer er blevet stoppet med øjeblikkelig virkning - og den midlertidige afbrydelse gælder til 23. november.
 
Det oplyser Divisionsforeningen for Håndbold i dag klokken 12.37 - og der sendes senere i dag en pressemeddelelse ud. DIF har ikke kunnet få en godkendelse til forsat at spille i de 2 1. divisioner igennem hos myndighederne.
 
Og for trænerne betyder forbuddet mod at spille også nogle træningsudfordringer, idet trupperne nu er omfattet af reglerne om maksimalt 10 personer samlet på én gang: De skal derfor til at dele træningen op i grupper.
 
3 kampe udskydes
For Nordsjælland Håndbold betyder det, at 3 kampe bliver berørt:
 
Mod TM Tønder i morgen fredag 30. oktober, mod Grindsted lørdag 14. november i Helsingør Hallen, og mod Team Sydhavsøerne ude fredag 20. november.
 
Divisionsforeningen vil danne sig et overblik og så se på, hvordan de udsatte kampe så kan afvikles. Og p.t. regnes med, at der må spilles efter planen fra 23. november.​

NH-direktør: - Vanvittigt og uforståeligt!
 
- Det er vanvittigt og uforståeligt!
 
Sådan lyder kommentaren fra Nordsjælland Håndbolds direktør H.P. Dueholm.
 
Han fatter ikke logikken i, at myndighederne tillader ligahåndbold, som en del af underholdningsindustrien, mens 1. division nu pludselig ikke må spilles:
 
- Der mangler respekt for os, der kører professionelle håndboldklubber. Og jeg har svært ved at se forskellen på ligaen og 1. division: Vi har opfyldt de samme krav til beskyttelse af tilskuerne og har taget alle de hensyn, myndighederne har bedt os om. Og der har ikke været udbrud af corona efter håndboldkampe, fremfører H.P. Dueholm.
Billede
Coronabeskyttelse hos bestyrelsesmedlem Thomas Elong og direktør H.P. Dueholm i mandags til kampen mod Ajax København i Royal Stage. Nu er turneringen stoppet. (Foto: Jan F. Stephan).
0 Kommentarer

Anfører takker af: - Tid til at komme videre

29/10/2020

0 Kommentarer

 
Andreas Nielsen spiller sin femte og sidste sæson i Nordsjælland Håndbold

Efter fem år i Nordsjælland Håndbold takker anfører Andreas Nielsen af med udgangen af denne sæson:

- Jeg fik en super god mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Og jeg føler det er tid til at komme videre, siger Andreas Nielsen, der endnu ikke vil løfte sløret for, hvilken ligaklub, han skal spille for næste sæson.

Stregspilleren, som 4. november bliver 23, rundede ligakamp nummer 100 for Nordsjælland Håndbold i januar, og det er hans anden sæson som anfører. Og dét var et tilbud, han lige skulle tænke over:

- Det betyder opgaver – jeg kan godt li’ at have opgaver, men hidtil har de ikke hvilet tungt på mig. Jeg er nu med til at skabe sammenhold og gejst. Og når jeg sagde ja, er det også fordi jeg tror, at det kan være med til at udvikle mig og ikke »bare« til at blive en god håndboldspiller, har han tidligere fortalt.

Andreas Nielsen opfatter sig som spillernes mand og et bindeled mellem spillere og trænere: han skal typisk formidle ønsker fra spillerne videre.

Og ifølge sportschef Jørn Blom Hansen var anførerrollen ikke tilfældig:
​
- Andreas blev valgt på grund af hans menneskelige kvaliteter og dét, at han vil gå forrest. Vi har været rigtig glade for at have ham hos os og ønsker ham held og lykke fremover.

Når Andreas Nielsen selv skal sætte ord på sine styrker på banen, er det gribeevne, bevægelighed i forsvaret og aggressivitet. 

Historien om Andreas Nielsen og Nordsjælland Håndbold er også historien om en ung knægt, som startede med ind i mellem at træne med ligaholdet. Det førte til en kontrakt og så senere udnævnelsen til anfører. Og nu er han så klar til det næste skridt i håndboldkarrieren.

​
Billede
Andreas Nielsen – efter fem sæsoner i Nordsjælland Håndbold skifter han klub næste sæson. (Foto: Jan F. Stephan).
0 Kommentarer

Nordsjælland Håndbold vinder lokalopgøret

27/10/2020

0 Kommentarer

 
Nordsjælland Håndbold-Ajax København 33-30 (17-15).
Målscorere: Mathias Møller 9, Jeppe Cieslak og Matias Campbell hver 7, Kasper Kisum 6, Carl-Emil Haunstrup 2 og Tobias Jørgensen 1.
Fra Ajax blev var det de to tidligere NH-spillere Oliver Roepstorff med 9 og Nichlas Poulsen med 5, som blev topscorere.
Udvisninger: 4 til hvert hold, derudover fik NH et direkte rødt kort (Tobias Jørgensen).
Straffe: 3 til NH og 2 til Ajax, hvert holdt brændte 1.
Kampens spiller:  Matias Campbell.
Tilskuere: 398 i Royal Stage, Hillerød, 26. oktober 2020.


 
8 kampe og lige så mange sejre kan Nordsjælland Håndbold se tilbage på. 
Der var set frem til dagens kamp i Royal Stage mod Ajax København. Inden kampen var stillingen for de to hold, at NH havde max point – 7 kampe 14 point mod Ajax Københavns 7 kampe 10 point. 
NH måtte til kampen undvære flere spillere på grund af skader: de to langtidsskade Nicolas Lundby og Benjamin Jørgensen, derudover sidder nu også Nichlas Hald og Tobias Rasmussen på skadebænken.
De øvrige spillere skulle nu klare skærene og det gjorde de flot uden på noget tidspunkt i kampen af være bagud.

Målrig halvleg
1. halvleg blev en målrig halvleg, NH bragte sig foran med 3-0 efter blot 3 minutter. Ajax fik dog svaret igen med mål særligt fra stregen. Efter 10 minutter var stillingen 5-5. NH’s forsvar tog i de følgende minutter godt fat og det betød bl.a. hurtige opløb, som resulterede i mål. Efter et kvarter var stillingen 9-5.
Ved stillingen 13-10 blev Matias Campbell tacklet lige lovligt hårdt af sin storebror Magnus Campbell og denne må ud og slappe lidt af til stor moro for Matias. 
Blot 1 minut senere blev Ajax igen ramt af en 2 minutters udvisning, men det blev kun udnyttet med et enkelt mål til NH, for i samme periode ryger en NH-spiller ud. I det hele taget så var der gang i udvisningerne de sidste 10 minutter: i alt 5 spillere – 3 til Ajax og 2 til NH.
Ved stillingen 15-12 skiftede NH målmand, idet Marcus Holmen kom på mål, hvilket skulle vise sig at være en god disposition fra trænerteamet, idet Marcus havde flere gode redninger i de sidste minutter hvilket medførte hurtige opløb. NH kunne gå til pause med en føring på 2 mål (17-15).

Direkte rødt kort
NH fortsatte med at brage mål ind bag Ajax’ målmand. I det 6. minut blev NH ramt af en udvisning, som af dommerne bliver takseret til direkte rødt kort til Tobias Jørgensen. Ajax fik udlignet og efter 10 minutter var stillingen 21-21. 
De to hold følges ad, men hele tiden med NH i spidsen. NH fik efter cirka 20 minutter lidt mere luft med en føring på 28-25. 
NH havde det lidt svært ved at få lukket kampen, men det gjorde det ej lettere for holdet, at der - specielt i de sidste minutter af kampen - blev markeret for nøl, nogle af gangene med kun to-4 afleveringer inden armen kom op.

Frederik Andersen i vigtig redning
Med 4 minutter igen fik Ajax reduceret til 30-29 og samtidigt blev NH atter ramt af en 2 minutters udvisning til Andreas Nielsen – hvilket var 3. gang og dermed slut for ham og straffe til Ajax, hvor Niclas Poulsen brændte på Frederik Andersson. 
Blandt tilskuerne begyndte man at frygte, at holdet ikke kunne klare sig igennem de sidste minutter, men Matias Campbell og Jeppe Cieslak sørgede for at NH til sidst kunne gå fra banen med en sejr på 33-30.

Campell med de flotte mål
Er der en spiller, der skal fremhæves, så må det blive Matias Campbell, som bragede nogle flotte mål ind bag Ajax-keeperne. Marcus Holmen havde også en del flotte regninger, men der skal lyde en stor ros til hele holdet og trænerteamet.
Næste kamp spilles på fredag 30. oktober, hvor NH draget til Tønder, hvor TM Tønder Håndbold venter.
Næste hjemmekamp er 14. november klokken 15 hvor Grindsted GIF Håndbold kommer på besøg i Helsingør Hallen.
​
Kirsten Hebo, 27. oktober 2020
​
0 Kommentarer

Stadig fuldt hus efter storsejr i Nyborg

18/10/2020

0 Kommentarer

 
SUS Nyborg-Nordsjælland Håndbold 33-21 (15-10)
Målscorere: Mathias Møller 7, Carl-Emil Haunstrup 6, Matias Campbell 5, Anders Agger 4, Tobias Jørgensen, Thomas Kjærgaard og Jeppe Cieslak hver 3, Mikkel Palmer og Magnus Kronborg hver 1.
Straffe: 1 til SUS Nyborg
Udvisninger: 1 til NH og 4 til SUS Nyborg
Tilskuere: 130 17. oktober 2020 i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.

Til lørdagens kamp i Nyborg måtte Nordsjælland Håndbold udover landtidsskadede Nickolas Lundby og Benjamin Østermark undvære Andreas Nielsen og Nichlas Hald. Begge blev skadet i kampen mod HC Midtjylland.
Nordsjælland Håndbold blev inden der var spillet 1 minut ramt af en 2 minutters udvisning. Det skulle vise sig som kampen skred frem, at det også var den eneste udvisning NH fik. I det hele taget var det ikke en kamp med mange udvisninger i forhold til tidligere kampe og ligeså med straffe, idet der kun blev dømt ét straffekast, hvilket tilfaldt NH.

Bund mod top
Dagens kamp var et møde med bund og top og det skulle hurtigt vise sig, idet NH i løbet af små 10 minutter havde bragt sig foran 5-0 og efter knapt et kvarter var stillingen 8-1.
Det sidste kvarter af kampen fik SUS Nyborg reduceret, så holdene kunne gå til pause ved stillingen 15-10. Første halvlegs bedste spiller var Matias Campbell, idet han hér scorede 4 af sine 5 mål.

På 10 minutter var kampen afgjort
I 2. halvleg var det SUS Nyborg, der kom bedst fra start, idet de fik reduceret til 12-15, inden NH fik bolden i mål til 12-16. De følgende minutter scorede begge hold, men nærmere end 3 mål mellem de to hold med NH i førertrøjen kom SUS Nyborg ikke. 
Efter 10 minutter havde NH øget til 25-17 og så var den kamp afgjort. Med små 10 minutter igen var stillingen 29-19.

De unge tog ansvar
Begge målmænd kom i kamp, idet de fik en halvleg hver. Med fravær af både anføre Andreas Nielsen og Nichlas Hald, og en Kasper Kisum som ikke var helt på toppen, blev det de unge der måtte træde i karakter og de tog ansvar, hvilket også kan ses af fordelingen af mål. 
Flot af hele holdet, at de kunne holde dampen oppe i hele kampen. De mange mål, der blev scoret, blev scoret i stimer med en 3-4 stykker inden SUS Nyborg fik scoret.
7 kampe = 14 point eller sagt på en anden måde FULDT HUS.
Næste kamp for NH bliver mandag 26. oktober, hvor Nordsjælland Håndbold tager i mode Ajax København i Royal Stage.
​
Kirsten Hebo, 18. oktober 2020
0 Kommentarer

6. sejr på stribe til Nordsjælland Håndbold

11/10/2020

0 Kommentarer

 
Nordsjælland Håndbold-HC Midtjylland 32-27 (15-17).
Målscorere: Kasper Kisum 8, Nichlas Hald 7, Matias Campbell 6, Tobias Jørgensen 4, Carl-Emil Haunstrup, Mathias Møller og Jeppe Cieslak hver 2, Tobias Rasmussen 1.
Straffe: 2 til NH, som brændte det ene og 4 til HC Midtjylland – alle fire blev klaret af NH’s målmand Marcus Holmen.
Udvisninger: 6 til Nordsjælland, hvoraf den ene var en dobbelt 2 minutter og 4 til HC Midtjylland
Kampens spiller: Marcus Holmén
Tilskuere: 490 i Helsingørhallen 10. oktober 2020.

 
Første kamp i Helsingør i denne sæson skulle vise sig at blive to vidt forskellige halvlege idet 1. halvleg for NH’s vedkommende var under vanlig standard. Målene fløjtede ind bag Frederik Andersson, som var prisgivet, da forsvaret ikke var på plads og i angrebet var det kun Kasper Kisum og Nichlas Hald der kunne få bolden ind bag HC Midtjyllands keeper. 
Efter et kvarter var stillingen 10-10 og i de næste 10 minutter bragte HC Midtjylland sig foran med 14-17. I samme periode havde NH 6 oplagte chancer, som desværre ikke gav resultat; tværtimod kunne HC Midtjylland løbe contra og score.

Reddede straffe og kampen vendte
2. halvlegs første minutter var det fortsat HC Midtjylland der var i front, men ved stillingen 17-18 får HC Midtjylland tilkendt et straffe som Marcus Holmén klarede og i det efterfølgende angreb fik NH udlignet til 18-18 og siden da så holdet sig ikke tilbage. 
Uanset at NH efter 5 minutter blev ramt af en 2x2 minutters udvisning. I det efterfølgende kvarter scorere HC Midtjylland kun 1 mål. Årsagen var NH’s målmand Marcus Holmén, idet han piller den ene bold efter den anden fra HC Midtjylland og samtidig er der adskillige flere NH-spillere som stepper op og kommer på måltavlen, hvilket også kan ses af fordelingen af mål. 

9 mål på de sidste 5 minutter
Efter et kvarter var stillingen 25-19. HC Midtjylland begyndte at spille 7 mod 6, men lige lidt hjalp det og med små 10 minutter igen var stillingen 28-20. De sidste 5 minutter blev der scoret der ikke mindre end 9 mål til sammen til slutresultatet 32-27.
Dejligt at se, hvordan alle mand i 2. halvleg steppede op godt hjulpet af de mange redninger i målet. De to halvlege var som dag og nat og dejligt at kunne konstatere at holdet endnu engang rejser sig ,når det er i modgang, det være sig både i forsvar og angreb.

Kisum & Hald i fin stil
Stor ros til hele holdet hvor indsatsen særlig i 2. halvleg glædede de fremmødte fans. Dejligt at se, at Kasper Kisum igen er blevet målslugende og at Nichlas Hald er begyndt at vise sine kvaliteter som målscorer, hvilket han jo var kendt for inden han kom til NH (han var nummer 3 sidste sæson i 1. division med 145 mål), men i det hele taget dejligt at se, at holdet kan rejse sig efter en lidt blakket 1. halvleg. 
Dagens resultat betyder, at NH fortsat er ubesejret som det eneste hold pt i 1. division. 6 kampe 12 point og lige efter kommer HØJ Elite med 10 point for 6 kampe
Næste kamp er lørdag 17. oktober, hvor NH skal en tur til Nyborg. SUS Nyborg er pt placeret som nr.1 3 med 4 kampe 1 point.

​Kirsten Hebo, 11. oktober 2020

​
0 Kommentarer

Det fynske efterår gav 2 sejre med besvær

3/10/2020

0 Kommentarer

 
Otterup HK-Nordsjælland Håndbold 20-25 (9-9).
Målscorere: Kasper Kisum 7, Carl-Emil Haunstrup og Mathias Møller hver 5, Andreas Nielsen, Nichlas Hald og Jeppe Cieslak hver 2, Tobias Jørgensen og Matias Campbell hver 1.
Udvisninger: 5 til NH og 7 til Otterup.
Straffe: 3 til NH som blev udnyttet – 4 til Otterup, hvoraf 1 blev brændt.
Tilskuere: 315 i Otterup Idrætscenter 2. oktober 2020.
 
2. kamp på under en uge mod et fynsk hold bød atter på en sejr. Og i begge kampe holdt det hårdt.
Fredagens kamp i Otterup var den 2. kamp på bare 4 dage og denne kamp skulle vise sig at blive lige så svær at få overtaget på, men det lykkedes til sidst og vinde med 5 mål.

Mange udvisninger
Nordsjælland Håndbold gik atter på banen som favoritter og de første minutter af kampen var det da også NH der lagde sig i spidsen.
Efter 5 minutter var stillingen 3-1 til NH, denne 2-måls føring fortsatte det meste af halvlegen, men da der var spillet ca. et kvarter, havde der allerede været 4 udvisninger og det skulle vise sig resten af kampen, at udvisningerne hang løst på de to dommere: bare en spiller blev snittet røg de ud i to minutter - i alt blev der uddelt 13 udvisninger i kampen.

Otterup kom foran
Med 5 minutter tilbage af 1. halvleg udlignede Otterup til stillingen 7-7. De to hold fulgtes ad resten af halvlegen med en pausestilling på 9-9.
2. halvleg startede som 1. halvleg sluttede: de to hold fulgtes ad og Otterup kom endda foran med 13-12. NH fik i de følgende minutter 2 mand vist ud med det resultat, at Otterup kom foran 14-12 og 15-13. Først efter et kvarter i 2. halvleg fik NH bragt sig foran til stillingen 16-17.
Og efter at NH igen var kommet foran – bl.a. ved at spille 7 mod 6 - så de sig ikke tilbage resten af kampen og endte med at vinde 25-20. Otterup HK-Nordsjælland Håndbold 20-25 (9-9).
Målscorere: Kasper Kisum 7, Carl-Emil Haunstrup og Mathias Møller hver 5, Andreas Nielsen, Nichlas Hald og Jeppe Cieslak hver 2, Tobias Jørgensen og Matias Campbell hver 1.
Udvisninger: 5 til NH og 7 til Otterup.
Straffe: 3 til NH som blev udnyttet – 4 til Otterup, hvoraf 1 blev brændt.
Tilskuere: 315 i Otterup Idrætscenter 2. oktober 2020.
 
2. kamp på under en uge mod et fynsk hold bød atter på en sejr. Og i begge kampe holdt det hårdt.
Fredagens kamp i Otterup var den 2. kamp på bare 4 dage og denne kamp skulle vise sig at blive lige så svær at få overtaget på, men det lykkedes til sidst og vinde med 5 mål.
Mange udvisninger
Nordsjælland Håndbold gik atter på banen som favoritter og de første minutter af kampen var det da også NH der lagde sig i spidsen.
Efter 5 minutter var stillingen 3-1 til NH, denne 2-måls føring fortsatte det meste af halvlegen, men da der var spillet ca. et kvarter, havde der allerede været 4 udvisninger og det skulle vise sig resten af kampen, at udvisningerne hang løst på de to dommere: bare en spiller blev snittet røg de ud i to minutter - i alt blev der uddelt 13 udvisninger i kampen.
Otterup kom foran
Med 5 minutter tilbage af 1. halvleg udlignede Otterup til stillingen 7-7. De to hold fulgtes ad resten af halvlegen med en pausestilling på 9-9.
2. halvleg startede som 1. halvleg sluttede: de to hold fulgtes ad og Otterup kom endda foran med 13-12. NH fik i de følgende minutter 2 mand vist ud med det resultat, at Otterup kom foran 14-12 og 15-13. Først efter et kvarter i 2. halvleg fik NH bragt sig foran til stillingen 16-17.
Og efter at NH igen var kommet foran – bl.a. ved at spille 7 mod 6 - så de sig ikke tilbage resten af kampen og endte med at vinde 25-20beb
Flot kommet igen af holdet og især Kasper Kisum fik rettet kanonen ind, idet han alene i 2. halvleg scorede 3 mål i rap.
Igen i går var Frederik Andersson på mål i hele kampen og gjorde det godt.
Nordsjælland Håndbold har nu spillet 5 kampe og fået de maksimale 10 point – spillerne kan nu holde en velfortjent weekend, idet der først er kamp igen på lørdag 10. oktober mod HC Midtjylland i Helsingør Hallen. Modstanderne har spillet 4 kampe og har 5 point. 

Kirsten Hebo, 3. oktober 2020
Flot kommet igen af holdet og især Kasper Kisum fik rettet kanonen ind, idet han alene i 2. halvleg scorede 3 mål i rap.
Igen i går var Frederik Andersson på mål i hele kampen og gjorde det godt.
Nordsjælland Håndbold har nu spillet 5 kampe og fået de maksimale 10 point – spillerne kan nu holde en velfortjent weekend, idet der først er kamp igen på lørdag 10. oktober mod HC Midtjylland i Helsingør Hallen. Modstanderne har spillet 4 kampe og har 5 point. 
Kirsten Hebo, 3. oktober 2020
0 Kommentarer

    NORDSJÆLLAND HÅNDBOLD

    Vores officielle nyhedskanal. Det er her  du følger med om du er presse eller fan.
    Vi ses til kamp!

    Arkiver

    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Billede
Nordsjælland Håndbold A/S - CVR nr. 27645410 - Milnersvej 39 3400 Hillerød - info@nsj-h.dk
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik