Nordsjælland Håndbold
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik

- sENESTE NYT -

Nordsjælland Håndbold taber pokalkampen mod Mors Thy

30/8/2020

0 Kommentarer

 
Nordsjælland Håndbold-Mors-Thy Håndbold 26-35 ( 12-17).

Målscorere: Jeppe Cieslak 5 (4 på straffe), Kasper Kisum 4, Matias Campbell 3, Tobias Jørgensen, Carl-Emil Haunstrup, Nichlas Hald, Andreas Nielsen, Thomas Kjærgaard og Tobias Rasmussen hver 2, Anders Agger og Magnus Kronborg hver 1.

Straffe: 4 til Nordsjælland Håndbold og 2 til Mors-Thy.
Udvisninger: 1 til Nordsjælland Håndbold og 3 til Mors-Thy.
Player of the Match: Mads Hoxer Hangaard, Mors-Thy Håndbold.
Tilskuere: ca. 350 i Royal Stage, heraf nogle få fans fra Mors Thy.

​Alle - spillere, ledere og ikke mindst fans - havde glædet sig til igen at skulle spille på hjemmebane og få vist hvor langt de var nået spillermæssigt overfor deres trofaste fans. 
Alle spillere kom i løbet af kampen på banen og som det ses på målscorerne så var det kun nogle få som ikke fik bolden i nettet. Der blev også debut til par af de unge spillere, heriblandt Magnus Kronborg, som i det første angreb, han var med i slutningen af kampen, nettede én gang.
Mors-Thy havde ladet op til kampen med en overnatning i Royal Stage, idet de allerede var ankommet fredag og det skulle desværre vise sig at være en god idé for dem, men ej for NH.

10 gode minutter
NH spillede lige op med Mors-Thy de første 10 minutter til stillingen 5-6, men desværre for NH bragte Mors-Thy sig i de følgende minutter foran 5-9. NH fik reduceret, men helt op kom de ikke; det nærmeste var 10-12 cirka 20 minutter inde i kampen. De sidste små 10 minutter scorerede NH kun 2 mål mod Mors-Thys 5 og pausestillingen endte med 12-17. 

Gæster løb stærkt
Efter et kvarters spil og 2 time out fra NH inden for få minutter var stillingen 16-26. Det var specielt forsvaret hos NH som ikke fik fat i Mors-Thy, særlig Mads Hangaard var storspillende, og dermed var NH’s målmænd chanceløs. I den anden ende af banen havde de svært ved at passere Mors-Thys målmand Søren Pedersen, når de var helt fri.
Det store forspring kom NH sig aldrig over uagtet at det trofaste hjemmepublikum gjorde alt for at støtte deres spillere.

Alle spillere på banen
NH’s cheftræner Simon Dahl valgte at benytte hele spillertruppen, da han kunne se at det blev mere end svært at vinde 1/8-finalen og dermed gå videre i pokalturneringen Santander Cup, hvilket betød debut for flere spillere.
Således var den 19-årige Magnus Kronborg, som debuterede for NH, de sidste minutter ældste mand i bagkæden!
Om en uge starter den nye sæson i 1. division og spillere og ledere skal i den kommende uge få tunet holdet, så de er 100 % klar til første kamp, som spilles lørdag 5. september, hvor NH på udebane skal møde HØJ Elite. 
Og det er denne sæsonstart, der hele tiden har været målet i træningsplanlægningen.

​Kirsten Hebo, 30. august 2020
​
0 Kommentarer

Gav sig selv en fødselsdagsgave med sejrsmålet

16/8/2020

0 Kommentarer

 
Billede
Billedtekst: Billedet af matchvinderen Campbell er fra vores sejr over Sønderjyske i sidste sæson. Billede af Jan F. Stephan.

Roskilde-Håndbold-Nordsjælland Håndbold 26-27 (13.12).

Målscorere: Carl-Emil Haunstrup 8, Jeppe Cieslak 6 (5 på straffe), Tobias Jørgensen 4, Mathias Møller og
Matias Cambell hver 3, Niclas Hald, Andreas Nielsen og Thomas Kjærgaard hver 1.

Udvisninger: 3 til hvert hold

Tilskuere: ca. 250 hvoraf de 52 var fans fra Nordsjælland Håndbold.

Fødselsdagsbarnet Matias Campbell gav sig selv en fødselsdagsgave: Han fejrede de 19 år med at score det afgørende mål i de sidste sekunder! Og det er jo en gave, resten af holdet fik glæde af.

Så blev sæsonen 2020-21 skudt i gang, idet NH mødte Roskilde Håndbold i Santander Cup. Begge hold er
nedrykkere idet Roskilde Håndbold blev rykket ned i 2. division og NH jo blev skrivebordsnedrykket til 1.
division.

NH kom bedst fra start for efter små 3 minutter, så førte NH 4-1. Roskilde fik dog reduceret og efter et
kvarter var stillingen 8-6.

NH blev ramt af en scoringskrise, idet de ikke kunne få bolden forbi Roskildes storspillende målmand
Sebastian Minor. NH kom bagud 12-10, scoringskrisen varede cirka 10 minutter inden NH igen fik scoret.
Roskilde Håndbold kunne gå til pause med en føring på 13-12.

Svært ved at ryste Roskilde af
NH fik dog hurtigt udlignet, da kampen gik i gang igen, men det skulle vise sig som kampen skred frem i 2.
halvleg at NH havde svært ved at ryste Roskilde Håndbold af sig og efter 10 minutter af 2. halvleg var
stillingen 18-18.

NH fik tilkendt et straffe, som debutanten Jeppe Cieslak sikkert satte ind bag Roskildes målmand til
stillingen 19-18. De følgende minutter var det NH, der var i front, bl.a. med gode redninger af Marcus
Holmén og de tilrejsende NH fans kunne se deres helte bringe sig foran 22-20.

Roskilde Håndbold havde dog ikke opgivet og med cirka 5 minutter igen var stillingen 23-23 og i det
følgende angreb blev Tobias Jørgensen skadet og efter lang tids behandling på og uden for banen humpede
ud til udskiftningsbænken med en forvredet fod, som dog hurtigt ventes klar.

Udvisning på kritisk tidspunkt
NH blev ramt af sin 3. udvisning med 4 minutter igen og det udnyttede Roskilde Håndbold, idet de fik
udlignet til 25-25 og bragte sig yderligere foran med 26-25. NH kom i angreb og fik udlignet til 26-26 hvor
der manglede under et minut.

Roskilde Håndbold bragede i de sidste sekunder bolden på overliggeren. NH nåede at få en time out med
inden kampen blev fløjtet af. På det efterfølgende angreb med 1 sekund igen bragede fødselsdagsbarnet
Matias Cambell bolden i mål til slutresultatet 27-26 til stor jubel for spillere, ledere og ikke mindst de
tilrejsende fans.
​
Sæsonens første vigtige kamp blev vundet og NH er videre i Santander Cuppen. Næste modstander er ikke
kendt pt, men der vil i næste uge blive trukket lod og i puljen vil der nu være ligahold.

Truppen blev testet godt
Kampen var en blandet pose bolsjer, men en ting fik NH vist: at vi i Jeppe Cieslak har fået en yderligere
straffekastskytte. En anden spiller, som bør fremhæves, er Carl-Emil Haunstrup, som sikkert scorede på 8
ud af 9 forsøg.
En del af de nye spillere kom i kamp - og i alt var 14 af de 15 spillere på banen undervejs - og fans og øvrige
tilskuere fik hilst på dem. Spændende bliver det at følge det nye hold med en blanding af garvede NH-
spillere og ny tilkomne. Nikolas Lundby er fortsat ikke spilleklar efter sin skade som han pådrog sig for 1 år
siden, men det går heldigvis støt fremad og han forventes klar i løbet af de næste par måneder.
Næste kamp er en træningskamp mod Helsingborg i Helsingborg onsdag 19. august og yderligere en
træningskamp på hjemmebane i Royal Stage lørdag 22. august klokken 14 mod Ringsted Håndbolds
nyoprykkede ligahold.
​
Kirsten Hebo, 16. august 2020
0 Kommentarer

Kampreferat: NH-FIF (træningskamp)

4/8/2020

0 Kommentarer

 
Første træningskamp ender med overlegen sejr
 
Nordsjælland Håndbold kom godt fra land i den nye sæson. Det gjorde de ved at slå FIF med cifrene 31-15. Nordsjælland sad på kampen fra start og især en velspillende Mathias Møller var grund til at Nordsjælland hurtigt kom på 10-6. Resten af halvlegen lukkede Nordsjælland af defensivt, samtidig med at der, til tider, blev spillet med højt tempo. Dette resulterede i en pausestilling på 16-6. 
 
Mathias Møller-showet fortsatte i anden halvleg
Anden halvleg var ikke mange sekunder gammel, da Mathias Møller på ny scorede. Og dette billede fortsatte de næste 15 min. Og så var man helt sikker på Nordsjælland Håndbold ville vinde denne kamp. 
 
Efter der var spillet 60 minutter, lød stillingen på 31-15, og Nordsjælland kunne konstatere at første træningskamp var vundet. 
Der var tegn til flere gode takter, og en masse nye ansigter fik debut. Blandt de nye var bl.a. Jeppe Cieslak, Thomas Kjærgaard, Nichlas Hald og Magnus Kronborg. De gjorde sig alle positivt bemærket, hvor især Jeppe Cieslak, var bemærkelsesværdig. 
 
Nu venter en tur til Sverige, hvor der skal spilles to kampe, inden Nordsjælland Håndbold igen spiller i Danmark.  
0 Kommentarer

    NORDSJÆLLAND HÅNDBOLD

    Vores officielle nyhedskanal. Det er her  du følger med om du er presse eller fan.
    Vi ses til kamp!

    Arkiver

    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018

    Kategorier

    Alle
    Partner

    RSS-feed

Billede
Nordsjælland Håndbold A/S - CVR nr. 27645410 - Milnersvej 39 3400 Hillerød - info@nsj-h.dk
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik