Nordsjælland Håndbold
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik

- sENESTE NYT -

Simon Dahls optakt NH-Tvis Holstebro

28/4/2022

0 Kommentarer

 
Billede
Vi kæmper videre!

Vi hang selvsagt en del med mulen efter kampen i onsdags, hvor vi fuld fortjent tabte til SønderjyskE.

Gennem hele kampen ledte og ledte vi efter noget, der kunne hænge sammen defensivt, men fandt desværre aldrig noget – og selvom vi spillede en god angrebskamp, rakte det desværre ikke til point mod et på dagen bedre hold.
 
Siden onsdag aften har vores fokus først og fremmest været på at få evalueret tingene, men også relativ hurtig fået kampen ud af systemet og sporet os ind på dagens gæster fra Tvis.
 
Vi skal naturligvis have sat en bedre defensiv sammen, hvis vi skal sætte de to forløsende point på kontoen, som vil sikre os endnu en sæson i håndboldligaen.
 
Vi er klar til at kaste alt i puljen, kæmpe så blodet sprøjter og med den fantastiske opbakning vi får fra lægterne, er jeg sikker på, det bliver en fed lørdag i Royal Stage.
 
God kamp – kom så NH!
0 Kommentarer

Første chance glippede

28/4/2022

0 Kommentarer

 
Billede
Nordsjælland Håndbold-SønderjyskE Herrer 31-38 (18-18).
Målscorere: Jeppe Cieslak 6, Carl-Emil Haunstrup 5, Andrea Magaard 4, Tobias Jørgensen, Julius Mørch og Matias Campbell hver 3, Rasmus Madsbøll og Nichlas Hald hver 2, Magnus Kronborg, Thomas Kjærgaard og Jesper Dahl hver 1.
Udvisninger: 5 til hvert hold
Straffe. 8 til Nordsjælland Håndbold, hvoraf 5 blev udnyttet. 4 til SønderjyskE Herrer som alle blev udnyttet.
Kampens Spiller: Carl-Emil Haunstrup – kåret af publikum via app’en Tophåndbold.
Tilskuere: 1.095 i Helsinge Hallerne 27. april 2022.
 
Nordsjælland Håndbold kunne med en sejr have sikret sig fortsat plads i HTH Herreligaen. Men sådan gik det ikke.
Med en god stemning på lægterne var der lagt op til fest i Helsinge Hallerne og det startede også med en hyldes til Nordsjælland Håndbold fra Dansk Håndboldforbund for det hold i HTH Herreligaen vandt æren samt pokal for det mest fair hold i grundspillet – færrest udvisninger.
Men desværre var det ikke denne aften at Nordsjælland Håndbold skulle sikre sig fortsat forbliven i Ligaen SønderjyskE Herrer ville det anderledes og NH’s spillere inklusive målmænd havde mere end svært ved at dæmme op for SønderjyskE Herrer, som blot efter 10 minutter var foran 8-4.
NH var på intet tidspunkt i 1. halvleg foran og først med 5 minutter igen blev der bragt balance i målregnskabet ved Carl-Emil Haunstrup udlignede til 16-16, og som efter kampen blev kåret til Kampens Spiller. 5 forsøg 5 mål = Mister 100%.
De to hold fulgtes ad resten af halvlegen og kunne gå til pause ved stillingen 18-18.

Det gode spil var væk
SønderjyskE Herrer startede 2. halvleg med en udvisning, som holdet blev ramt af lige før slutfløjt i 1. halvleg, men desværre kunne NH ikke udnytte dette; tværtimod bragte SønderjyskE Herrer sig foran 22-20, inden NH fik reduceret.
Det skulle dog vise sig, at NH ikke kunne få det gode spil fra de seneste kampe frem og efter blot 10 minutter var NH bagud 21-25 – forinden havde NH haft chancer, men desværre var Sønderjyske Herrers målmand Kasper Larsen i vejen med redninger.
Resten af 2. halvleg var det SønderjyskE Herrer der havde têten og var 3 til 4 mål foran uanset hvor meget NH-spillerne kæmpede for at få udlignet, men det blev ikke denne aften at det skulle lykkes, uanset hvor meget lederteamet med Simon Dahl i spidsen prøvede alt i deres værktøjskasse, så lykkedes det ikke og slutresultatet blev at NH tabte 38-31.
3 brændte straffekast og 3 stolpeskud kostede dyrt!

Ny chance på lørdag
Der er nu et par dage til inden NH igen skal i kamp om at bevare pladsen i HTH Herreligaen i sæson 2022-23. På lørdag kommer TTH Holstebro på besøg i Royal Stage kl. 15.30.
Inden denne kamp er stillingen således:
Nordsjælland Håndbold har 3 point for 2 kampe og TTH Holstebro har 0 point for 1 kamp.

Kirsten Hebo, 27. april 2022
0 Kommentarer

Simon Dahls optakt til NH-Sønderjyske

26/4/2022

0 Kommentarer

 
Billede
Foto Jan F. Stephan.

Ét point, endnu et drama og endnu en spændende opgave.

Kvalifikationsspillet er i den grad i gang og knap er kampen i Kolding lukket, før vi byder SønderjyskE velkommen i Helsinge Hallen.
 
Den opbakning vi møder rundt omkring lige nu er virkelig, virkelig stor og betyder så ufattelig meget for os alle sammen. Over 50 neongrønne trøjer lyste i den grad op i Koldinghallen og dominerede tilmed lydbilledet. Indledningsvis så det tungt ud på banen, men de taktfaste trommeslag og klappere stoppede aldrig og gav os præcis det rygstød vi havde brug for, for at vende kampbilledet.
 
Dét var fedt at høre, og hvis vi tænker lidt mere end 14 dage tilbage og mindes stemning hjemme mod Mors, krydrer den med i lørdags og sætter det hele sammen i Helsinge, så tror jeg, vi har en decideret god ligning, der kan bringe os ualmindelig tæt på endnu en sæson i håndboldligaen.

Det vil vi gøre alt for at jagte på banen, jeg ved, I vil gøre det på tribunerne, og selvom vores venner fra sønderjyske sikkert gerne vil stikke en kæp i hjulpet på os, så lad os i fællesskab sørge for, at vi ikke taber til dem i denne sæson.
 
Rigtig god kamp – kom så NH!
0 Kommentarer

Point på kontoen i første kvalifikationskamp

24/4/2022

0 Kommentarer

 
Billede
Foto: Jan F. Stephan

KIF Kolding-Nordsjælland Håndbold 26-26 (13- 13) i den første af 4 kvalifikationskampe.

Målscorere: Nichlas Hald 7, Tobias Jørgensen 6, Jeppe Cieslak 5, Andreas Magaard og Jesper Dahl hver 3, Thomas Kjærgaard og Matias Campbell hver 1.
Udvisninger: 1 til NH ingen til KIF Kolding.
Straffe: 3 til NH som blev udnyttet fuldt ud – 2 til KIF Kolding hvoraf 1 blev udnyttet.
Tilskuere: 1.511 i Sydbank Arena, Kolding, 23. april 2022.
 
Nordsjælland Håndbold og deres medrejsende fans glædede sig til den 1. kvalifikationskamp, hvor NH igen skulle møde KIF Kolding og gerne skulle have revanche fra de to kampe i grundspillet, hvor NH i den seneste kamp tabte med 1 mål i sidste sekund.
Starten på denne kamp skulle dog vise sig at blive mere end vanskelig for NH, idet de i løbet af lidt over 5 minutter var bagud 1-5 og de medrejsende fans var noget bekymret. Heldigvis fik NH spillerne fundet melodien og med 5 minutter igen af halvlegen var stillingen 9-9.
NH kom endda foran 12-10, men KIF Kolding fik udlignet til 12-12. NH kom foran 13-12 men igen fik KIF Kolding med få sekunder udlignet.
Første halvleg var præget af nervøsitet fra begge hold med en hel del fejlafleveringer eller regelfejl, det var tydeligt at se, at begge hold kæmpede for at få de livsvigtige point i deres første kvalifikationskamp.

Fulgtes tæt ad
KIF Kolding kom bedst fra start af 2. halvleg, idet de bragte sig foran 16-13 i løbet af de første minutter. NH fik udlignet og bragte sig foran 17-16 inden KIF Kolding igen fik udlignet. De to hold fulgtes de næste par angreb til 20-20 og med små 10 minutter igen bragte NH sig foran 22-20.
Desværre kunne denne to-målsføring ikke holde. Med 4 minutter igen var det KIF Kolding, der var i front 26-25. Heldigvis fik Tobias Jørgensen udlignet til 26-26.
Det blev ikke til flere scoringer for nogen af holdene de sidste 3 minutter og slutresultatet blev at de to hold delte point.

Stærk målmand
Skal der fremhæves nogle spillere, må det være Jimmi Andersen i målet, som havde godt styr på KIF Koldings spillere: særligt Chris Jørgensen fik ikke den afgørende rolle, som i den foregående kamp, hvor han med sine mange mål havde gjort ondt på NH.
NH’s spillere kunne tage tilbage til Sjælland med i alt 3 point – de havde 2 point med over fra grundspillet – inden næste kvalifikationskamp som spilles onsdag 27. april kl. 19 i Helsinge-hallerne, hvor det er SønderjyskE Herrer, der kommer på besøg. SønderjyskE Herrer har inden denne kamp også spillet 1 kamp og har 3 point som Nordsjælland Håndbold.

Kirsten Hebo, 24. april 2022
0 Kommentarer

April 24th, 2022

24/4/2022

0 Kommentarer

 
0 Kommentarer

Kampprogrammet for kvalspillet er klar

11/4/2022

0 Kommentarer

 
Billede
Programmet for det forestående kvalifikationsspil er nu klar.  Det bliver en travl periode for truppen med fire kampe på to uger. Heriblandt to spændende hjemmekampe indenfor 3 døgn.

Starter i Kolding
Vi starter i Kolding som netop kom med videre til kvalspillet, efter en dramatisk sejr over TTH Holstebro i sidste spillerunde. Opgøret spilles lørdag d. 23. april kl. 16:00.

To hjemmekampe i træk
Herefter venter to hjemmekampe, som kommer hurtigt efter hinanden. Vi spiller mod SønderjyskE onsdag d. 27. april kl. 19:00 i Helsinge. Tre dage senere tager i mod TTH Holstebro i Royal Stage med kampstart kl. 15:30.

Pause inden sidste runde
Efter et stramt program i runde 1-3 får spillerne et velfortjent hvil, når vi sidder over i 4. spillerunde. Derefter går turen så til Lemvig når vi spiller kvalifikationsspillets sidste kamp der d. 7. maj kl. 15:00

Se hele programmet her:
23. april kl. 16:00 KIF Kolding (ude)
27. april kl. 19:00 SønderjyskE (Helsinge)
30. april kl. 15:30 TTH Holstebro (Royal Stage)
7. maj kl. 15:00: Lemvig-Thyborøn (ude)
0 Kommentarer

Målmandstræner til Nordsjælland Håndbold

11/4/2022

0 Kommentarer

 
Billede
Mathias Ekstrøm – erfaren målmandstræner, som skal hæve barren i Nordsjælland Håndbold for senior- og ungdomshold. (Foto: Erling Madsen).

Nordsjælland Håndbold opgraderer målmandstræningen på både ungdom og senior i den kommende sæson med en stor kapacitet: 28-årige Mathias Ekstrøm.
 
- Målmandsspillet er en særlig niche af håndbolden og vi tror på, at Mathias Ekstrøm med sin store faglighed og ærgerrighed kan være med til at give denne del et solidt løft.
Sådan forklarer Nordsjælland Håndbolds talentchef og assistenttræner Laurids Søgaard, at der nu sættes yderligere fokus på udvikling af klubbens mange dygtige målmænd på tværs af ungdom og senior.
Laurids Søgaard fremhæver målmandstræneren som én af de meste talentfulde målmandstrænere i landet:
- I Nordsjælland Håndbold har vi en klar strategi, når det kommer til rekruttering af både spillere og trænere: det er alfa omega for os, at de er ambitiøse på NH’s og egne vegne – de skal have et brændende ønske om at ville løfte sig selv til det næste niveau, supplerer Laurids Søgaard.
 
Hæver barren for talentholdene
Den 28-årige Mathias Ekstrøm er advokat og bor i Hellerup, og har de sidste fire år været målmandstræner på drengesiden i FIF og i HRØ-regi. Han kommer fra Nordjylland, hvor han var målmandstræner i Aalborg Håndbold og i forbundstræningen i JHF Kreds 1.
 
- Min opfattelse af NH er, at det er en klub, som generelt prioriterer udvikling og faglighed højt og som råder over mange spændende spillere, der udviser stort gå-på-mod og ansvar for at blive bedre - både i seniortruppen og på ungdomsholdene, siger Mathias Ekstrøm.
 
For sportschef Jørn Blom Hansen handler det i høj grad også om at styrke fødekæden og arbejdet med målmændene helt fra det succesfulde NH-talent for U17- og U19-drenge over det nye 2. divisionshold og op til ligaholdet: 
- Med en ny og dygtig målmandstræner hæver vi igen barren med vores talentsatsning. Han skal sammen med det øvrige team af dygtige og engagerede trænere føre vores talenthold op på næste niveau.
0 Kommentarer

Klar til kvalifikationsspil efter sejr

10/4/2022

0 Kommentarer

 
Billede

Nordsjælland Håndbold Mors-Thy Håndbold 28-27 (15-14).
Målscorere: Nichlas Hald 8, Jesper Dahl 7, (kampens spiller), Andreas Magaard 5, Tobias Jørgensen, Julius Mørch hver 2, Carl-Emil Haunstrup, Rasmus Madsbøll, Jeppe Cieslak og Matias Campbell hver 1.
Straffe: 3, hvoraf 2 blev udnyttet til NH og 5 til Mors-Thy, hvoraf 2 blev udnyttet.
Udvisninger: 1 til NH og til Mors-Thy.
Kampens Spiler: Jesper Dahl – kåret af publikum i app’en Tophåndbold.
Tilskuere: 1.477 tilskuere i Royal Stage 9. april 2022.
 
Nordsjælland Håndbold sikrede sig med en sejr at undgå direkte nedrykning og skal nu spille kvalifikationskampe.
HTH Herreligaens sidste runde var der set frem til med spænding, idet den 2. af de direkte nedrykninger til 1. division skulle findes blandt de nederste 5 hold, heri blandt Nordsjælland Håndbold.
Inden kampens start lå NH på en 10. plads med 19 point og i værste fald kunne NH risikere at rykke ned. Men NH ville det anderledes og klarede selv paragrafferne ved at vinde 28-27 over Mors –Thy Håndbold.
Mors-Thy Håndbold kunne ikke nå anden placering hvad enten de tabte eller vandt, men stillede i stærkeste opstilling og ingen af deres spillere, heraf en del landsholdsspillere, havde tænkt at spare sig.

Fulgtes ad – med gæsterne i front
Mors-Thy Håndbold indledte med at komme foran 1-0 efter et par minutter. NH fik dog hurtigt udlignet på et flot skud af Rasmus Madsbøll efter en aflevering fra den storspillende Nichlas Hald.
De to hold fulgtes ad, primært med Mors-Thy Håndbold i spidsen, men på de efterfølgende angreb udlignede NH og det var faktisk tilfældet i resten af halvlegen.
Ved stillingen 10-12 byttede Jimmi Andersen plads med Frederik Andersson som indtog målet. Frederik Andersson startede i stor stil med en redning.
Med små 1½ minut igen bragte NH sig for 3. gang i kampen sig foran 14-13. Mors-Thy Håndbold fik dog udlignet, men med 5 sekunder igen bragte Andreas Magaard NH foran 15-14 til stående jubel fra tilskuerne.

Fulgtes igen ad – men nu med NH i front
I det hele taget var det en super stemning i Royal Stage, hvor hovedparten var NH-fans. Der var dog også en lille skare af Mors-Thy Håndbolds tilhængere, som også gav den gas på tilskuerpladserne.
Efter blot 50 sekunder øgede NH sit forspring: 16-14. Mors-Thy Håndbold fik dog hurtigt indhentet NH og ligesom i 1. halvleg fulgtes de to hold ad, dog primært med NH i front.
Mors-Thy fik i løbet af kampen hele 5 straffekast og primært i 2. halvleg, men en storspillende Frederik Andersson tog sig af de tre.
NH var på intet tidspunkt bagud i 2. halvleg, og med 7 minutter igen var NH foran 25-22. Her fik Mors-Thy  Håndbold tilkendt straffe, men igen var NH’s målmand Frederik Andersson på plads i målet.
Med under et halvt minut tilbage var stillingen 28-26 og NH-spillerne blev taktfast hyldet af de stående fans. NH havde en fejlaflevering, da uret stod på 59.57 hvilket Mors-Thy Håndbold udnyttede til slutresultatet 28-27 til kæmpe stor jubel blandt spillere, ledere og alle omkring holdet og ikke mindst NH-fansene.

Klar til de sidste 4 kampe
Det var herefter en kendsgerning at Nordsjælland Håndbold skal spille kvalifikationskampe og undgik den kedelige 2. direkte nedrykningsplads, som desværre faldt i det andet sjællandske holds lod, idet TMS Ringsted Herrer rykker direkte ned i 1. division, idet KIF Kolding reddede sig i sidste sekund med en sejr over TTH Holstebro.

Stor ros til samtlige spillere og ikke mindst til Simon Dahl for det flotte resultat, som de har kæmpet sig til. Spillere og ledere kan nu gå på en velfortjent påskeferie og lade batterierne op til kvalifikationskampene, hvor de tager 2 point med over.

Kirsten Hebo, 10. april 2022
0 Kommentarer

Sådan afvikles kvalifikationsspillet

10/4/2022

0 Kommentarer

 
Billede
HTH herreligaens grundspil er slut, og det gælder nu kvalifikationsspillet med formålet at sikre os endnu en sæson i ligaen.
 
5 hold – 4 kampe
Deltagerne i kvalifikationsspillet er holdene med placeringerne 9-13 i grundspillet. Det endte efter en meget tæt afgørelse med følgende udfald.
Nr. 9: Lemvig-Thyborøn
Nr. 10: Nordsjælland Håndbold
Nr. 11: SønderjyskE
Nr. 12: KIF Kolding
Nr. 13: TTH Holstebro
Alle hold skal møde hinanden én gang, hvilket betyder at alle hold spiller to kampe på udebane og to kampe på hjemmebane. De fire bedst placerede hold vil være sikret en ny sæson i ligaen. Mens femte- og sidstepladsen skal ud i play-off kampe mod et hold fra 1. division som enten bliver HØJ eller Grindsted.
 
Første to Point allerede sikret
Placeringen som nummer ti i grundspillet betyder at vi starter kvalifikationsspillet ud med to point på kontoen. Det samme gør 9. pladsen fra Lemvig-Thyborøn. SønderjyskE og KIF Kolding starter med et point hver, mens TTH Holstebro som endte nr. 13 i grundspillet starter uden point. Skulle to hold i kvalifikationsspillet slutte på samme pointantal vil grundspilsplaceringen også være vigtig her, da den vil afgøre hvem der slutter over hvem.
 
Kampprogram på vej.
Allerede nu ligger det fast hvem vi skal møde i de forskellige runder. Spilletidspunkter for runde 1-3 samt halfordeling af hjemmekampe ligger ikke fast endnu, men meldes ud hurtigst muligt sammen med information om billetsalg.
 
Foreløbigt program:
23. april: KIF Kolding (ude)
27. april: SønderjyskE (hjemme)
30. april: TTH Holstebro (hjemme)
7. maj kl. 15:00: Lemvig-Thyborøn (ude)
0 Kommentarer

Ligaen spidser til i bunden inden sidste spillerunde

4/4/2022

1 Kommentar

 
Billede
På lørdag afsluttes grundspillet i HTH Herreligaen. Det skal derfor afgøres hvilket hold der skal følge Skive fH ned i landets næstbedste række, samt hvilke fire hold der avancerer til kvalifikationsspillet sammen med Lemvig-Thyborøn. Vi er blandt de fem hold som er i farezonen for direkte nedrykning, hvis tilpas mange kampe ender med forkert udfald.
 
Bundstriden er tæt som aldrig før, og hele fem klubber kan ende på 19 point. I tilfælde af dette skal man have lommeregneren frem og kigge på indbyrdes regnskab mellem disse hold. Vi har sparet jer for mellemregningerne og ridset fem scenarier op der alle hver i sær, vil betyde videre avancement til kvalifikationsspillet:
 
1. Vi kan selv afgøre det!
Vi kan selv afgøre det. Vinder vi eller spiller uafgjort på lørdag, skal der ikke spekuleres i pointlighed og indbyrdes regnskab om direkte nedrykning. Der er altså først og fremmest fuld fokus på vores egen kamp mod Mors-Thy i Royal Stage.
 
2. Skive tager point fra TTH Holstebro
Allerede inden lørdag kan vi dog komme fri af den direkte nedrykning. Her skal vi håbe på hjælp fra Skive som kan holde TTH under os. Det kan de ved at tage det ene eller begge point, i en udsat kamp som spilles tirsdag aften. Sker dette vil enten TTH Holstebro eller KIF Kolding der mødes i sidste runde, ende med mindre end 19 point.
 
3. TTH Holstebro vinder i Kolding
Skulle det lykkedes for TTH at få begge point i Skive, kan de med point i Kolding sende KIF Kolding ned i 1. division. Dermed vil vi altså være fri af direkte nedrykning.
 
4. GOG vinder i Ringsted
Weekendens banemænd fra GOG kan med en sejr i Ringsted holde TMS Ringsted på 19 point. Ender vi med samme pointantal som Ringsted er vi fri af direkte nedrykning.
 
5. Ribe-Esbjerg slå SønderjyskE
Vinder Ribe-Esbjerg over SønderjyskE og holder dem på 19 point, så vil NH ligeledes være fri af direkte nedrykning.
 
Hvis bare et af ovenstående fem scenarier bliver en realitet er vi klar til kvalifikationsspillet. Vi ser derfor spændt frem i mod lørdagens hjemmekamp mod Mors-Thy, så vi med en sejr kan fjerne alle spekulationer.
Der er kampstart 15:30 i Royal Stage. Har du endnu ikke sikret dig din billet til opgøret kan du gøre det her
1 Kommentar
<<Forrige

    NORDSJÆLLAND HÅNDBOLD

    Vores officielle nyhedskanal. Det er her  du følger med om du er presse eller fan.
    Vi ses til kamp!

    Arkiver

    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Billede
Nordsjælland Håndbold A/S - CVR nr. 27645410 - Milnersvej 39 3400 Hillerød - info@nsj-h.dk
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik