Nordsjælland Håndbold
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Truppen
  • Billetter
  • NH-Talent
  • FANS
    • Fanzonen
    • WebShop
  • erhvervsnetværk
    • Om Erhvervsnetværk
    • Partnere
    • Tipsdysten
    • Kilometerjagten 2020
    • Styrk NH
    • Støt NH venner
  • Coronahensyn
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Kalender
    • Hjemmebaner
    • NH TV
    • Nordsjælland Håndbold Udvalg
    • Persondatapolitik
    • Historien om NH

- sENESTE NYT -

Nordsjælland gjorde det – vandt den 3. kamp i nedrykningsspillet.

28/4/2019

0 Kommentarer

 
Billede
860 tilskuere var mødet op i Helsingør Hallen for at se den sidste kamp for Nordsjælland Håndbold i nedrykningsspillet og samtidig sige farvel til Ian Marko Fog, fys Simon Dam Bjørkmann og 6 spillere.
Nordsjælland Håndbold var inden kampen ramt af yderligere spillerskader, idet Aku Kreutzmann og Nicolas Lundby var tvivlsomme. Ved VIP-arrangementet inden kampen var Ian Marko Fog meget i tvivl om de to nævnte overhovedet kunne spille. Ved kampstart viste det sig, at Nicolas Lundby var med i startblokken, men at Aku Kreutzmann kunne tage plads ved de andre tre skadede spillere – Johan Meklenborg, Jesper Dahl og Mohamed Aktham.
Lemvig-Thyborøn kom bedst fra start, idet de førte de første 5 min. med 1-3, men så var det også slut. Nordsjælland Håndbold fik bragt sig a point – 3-3 og resten af kampen var NH i front. 
Efterfølgende havde NH en del skud på stolpe, overligger og over mål men heldigvis havde Mike Jensen gode redninger, så stillingen efter et kvarter var 5-4. Lemvig-Thyborøn blev ved med at hænge på og efter små 20 minutter var stillingen 7-6.
I de sidste 10 min. af 1. halvleg var det NH der var i teten og var bl.a. foran med 5 mål. Halvlegsresultatet blev 14-9. Specielt Carl-Emil Haunstrup og Tobias Jørgensen rullede sig ud.
Lasse Uth indledte 2. halvleg med to hurtige scoringer og ved stillingen 18-12 kom debutanten Mads Bro Sørensen på banen som højre back. Han fik små 10 min og gjorde det udmærket. Ved stillingen 23-16 kom Kristian ”Nøller” på mål. ”Nøller” kunne ikke holde det store spil fra Ribe/Esbjergkampen og Mike kom igen på mål.
Desværre kunne NH ikke holde denne føring, idet Lemvig-Thyborøn begyndte at indhente det store forspring, bl.a. på grund af, at NH valgte at spille 7-6, bl.a. for at fordele de sparsomme ressourcer som Ian Marko Fog havde til rådighed. Aku Kreutzmann kom ikke på banen og i slutningen af 1. halvleg var det også slut for Nicolas Lundby. 
Med de bærende bagspiller ude på skadesbænken var et stort ansvar lagt på Tobias Jørgensens skuldre og det opfyldte han til fulde, efter kampen blev han også velfortjent valgt til kampens spiller.
Med små 5 min igen af kampen havde Lemvig-Thyborøn reduceret til 25-23, og det blev lige lovlig spændende. Heldigvis havde NH Mike Jensen i målet og Lasse Uth kunne bringe sit hold foran med 27-23 på hurtige opløb. Lemvig-Thyborøn fik dog reduceret i det sidste minut til slutresultatet 27-24. I de sidste minutter af kampen var det de spillere som skal bære holdet til næste sæson, som var på banen, på nær Mike Jensen og Lasse Uth.
Jublen kunne bryde ud over den 3. sejr i kvalifikationsspillet/nedrykningspillet og ikke mindst til stor glæde for Nordsjælland Håndbolds trænestab – specielt Ian Marko Fog var glad for at kunne fejre en sejr i den sidste kamp med ham som cheftræner i ligaen, hvilket også var tilfældet for de spillere som forlader Nordsjælland Håndbold efter denne sæson.
 
Efter kampen blev der taget afsked med:
Cheftræner Ian Marko Fog, Fysioterapeut Simon Dam Bjørkmann, 
Spillerne: Dan Beck-Hansen, Lasse Uth, Aku Kreutzmann, Johan Meklenborg, Mohamed Aktham og Mike Jensen.
Alle kan dog ses i pokalkamp mod Ajax København, i København den 16. maj 2019,hvor det så bliver sidste gang vi dem i aktion for Nordsjælland Håndbold.
Målscorere: Carl-Emil Haunstrup 7, Lasse Uth 6, Kasper Kisum 5, Andreas Nielsen 4, Tobias Jørgensen 3, Nicolas Lundby og Dan Beck-Hansen hver 1.
Straffe: 1 til hvert hold, udvisninger: 2 til NH og 1 til Lemvig-Thyborøn. Tilskuer: 860

​Den 28. april 2019 – Kirsten Hebo


Rene mener i FAA at arbejdet blev gjort færdigt
Mens Lemvigs træner siger til Holstebro Dagblad at deres spillere skal tage sig sammen

0 Kommentarer

Stor forløsning og jagt på mere

26/4/2019

0 Kommentarer

 
Det var en stor forløsning for os alle, da kampen i onsdags mod Ribe-Esbjerg blev fløjtet af. For spillere, trænere, frivillige og tilskuere. At gå en tur rundt i hallen efter kampen gjorde mig oprigtig glad, fordi jeg kunne se og mærke på folk, hvor meget det betød for alle, at vi også i den kommende sæson skal spille ligahåndbold i Nordsjælland. 

Vi dækkede i store perioder fremragende op og spillede disciplineret angrebsspil – og var vel ret beset i kontrol i 45 minutter, inden det vel langsomste kvarter indtraf. Vi i trænerteamet er piv hamrende stolte over den coolnes spillerne vidste i den periode, og med stor hjælp fra en livlig hjemmebane fik vi sammen det ønskede resultat – stort tillykke til alle med det! 

I dag venter Lemvig, som fortsat kæmper for deres liga-eksistens, så der er næppe tvivl om, at de vil komme bragende derudaf. Det har vi forberedt os på og efter bedste evne forsøgt at få samlet kræfterne igen til den fjerde kamp på ti dage. 

Vi har i truppen talt om, at vi gerne vil slutte ordentlig af – for sådan er vi. Vi jagter altid det maksimale og så længe det matematisk er muligt, så går vi benhårdt efter niendepladsen.
 
Samtidig skal vi sige farvel til en lang række af store profiler, der i dag spiller sidste hjemmekamp, som alle på hver deres måde har sat et stort præg på Nordsjælland Håndbold. Ingen nævnt – ingen glemt. Blot en stor tak for jeres indsats i NH-trøjen og lad os i fællesskab hylde dem, når vi forhåbentligt skal fejre to point. 
 
God kamp til alle – og tusind tak for jeres støtte og opbakning gennem sæsonen. Den er vi meget stolte af og glade for! 
0 Kommentarer

Ligapladsen sikret, da Nøller nakkede Ribe

24/4/2019

0 Kommentarer

 
Billede




Det blev en fantastisk aften i Frederiksborg Centret, da NH for første gang i denne sæson udnyttede den intime hal i FBC til at sikre sig 2 point. Alle nærved og næsten kampe er glemt.
Så fanzonen kunne kaste de grønne guirlander - og alle kunne synge sejrssangen - og med den ekstra tone at vi spiller i håndboldligaen næste sæson. Sejren blev på 26-25 efter en halvlegsføring på 13-10

Kampen startede i et hurtigt tempo, og NH bragte sig foran både 1 og 2 nul inden Ribe Esbjerg fik bolden i nettet bag Kristian Nøller Asmussen. I den anden ende af banen var det ligeledes en legende på målmandsposten, idet Søren Haagen vogtede Ribe-Esbjergs mål.
Aftenens helt store spiller blev målmand Kristian Nøller Asmussen, som først lod sig skifte ud med 5 min. igen, her var han også helt færdig, men en stor ros skal lyde til Nøller for den kæmpe indsats han leverede i dag i hele kampen. Han havde vel en redningsprocent på ca. 50%, flot gået af den lidt ældre herre. Han blev også velfortjent valgt til kampens spiller.
Gennem hele kampen blev tilskuerne vidne til en flok spillere der bare ville det her.
Kampen var ikke særlig gammel før Kasper Kisum og en Ribe-Esbjerg spiller måtte tage tælling, men heldigvis for NH kunne Kasper Kisum fortsætte efter en mindre pause samt en forbinding rigere.
Første halvleg var præget fantastiske redninger af Kristian Nøller Asmussen, hvilket resulterede i, at Ribe-Esbjerg ikke kom på omgangshøjde og med 5 min igen var stillingen 10 – 7.
2. halvleg startede fortsat med NH i førertrøjen, og efter små 10 min. var stillingen 18 – 14. Specielt Nøllers mange redninger gjorde her at Esbjerg fortsat var bagud med 4 – 5 mål.
Efter små 10 min. er stillingen 20 – 14 til NH. Her bliver NH ramt af en 2 min. udvisning, og Carl-Emil brænder desuden et straffe, hvilket resultere i, at Ribe-Esbjerg kommer nærmere. Ved stillingen 21-19 nedlægges Arku Kreutzmann helt ureglementeret, og Ribe-Esbjerg spilleren Jacob Heinl blev præsenteret for et rødt kort og samtidig sættes Søren Rasmussen på mål.
Med små 10 min. igen har Ribe-Esbjerg indhentet NH’s føring, idet de nu kun var 1 mål bagud – 22-21. Ved stillingen 24-23 vælger Ian Marko Fog at skifte målmand og Mike Jensen kommer i mål, og Kristian Nøller Asmussen kan sætte sig ud til et velfortjent hvil på bænken.
Slutminutterne bliver lige lovlig spændende, idet Ribe-Esbjerg hele tiden for scoret så der kun er et måls forskel. Med 1½ min. igen har Mike Jensen en feberredning, hvilket medfører at NH på en kontra for øget føringen til 26 – 24. Ribe-Esbjerg får dog indhentet til stillingen 26-25 og her vælger Ian Marko Fog at tage time out for at få aftalt de sidste detaljer, idet det kun er få sekunder tilbage. Ribe-Esbjerg får faktisk mulighed for at bringe sig a point med NH, men til stor jubel for hjemmeholdet, og deres trofaste fans endte kampen 26-25, og med det resultat er det lige meget hvad de øvrige resultater bliver i nedrykningsspillet for med NH’s 5 point er de sikret ligastatus også i den kommende sæson.
Flot kamp af alle de ville bare det her, men en spiller var helt uovertruffen i sit spil og sine mange redninger det var Kristian Nøller Asmussen – flot gået af en 48-årig målmand.
4. og sidste kamp som spilles på lørdag har med aftenens resultat ingen betydning for NH, da de er sikret plads i ligaen, holdet kan spille frit og forhåbentlig bliver det en super kamp hvor vi bl.a. også skal sige farvel til de 5 – 6 spillere som forlader klubben. Så mød op og hyld spillere og ledere og ønsk dem god vind fremover.
Fakta: Carl-Emil Haunstrup 6, heraf 1 på straffe, Nicolas Lundby 6, Andreas Nielsen og Aku Kreutzmann hver 4, Lasse Uth 3, Tobias Jørgensen, Dan Beck-Hansen og Kasper Kisum hver 1.
Udvisninger: 2 til hver hold og derudover et rødt kort til Ribe-Esbjerg.
Straffe: 5 til NH, hvoraf kun 2 blev udnyttet og 1 til Ribe Esbjerg
Kampens spiller: Kristian Nøller Asmussen
Tilskuere: 715
 
Næste og sidste kamp spilles på lørdag den 27. april 2019 kl. 15.00 i Helsingør Hallen. Mød nu op og støt holdet i den sidste kamp i denne sæson, og samtidig sig ordentlig farvel til Ian Marko Fog, og de spillere der forlader NH for at drage på nye udfordringer og ”eventyr”.

Dette skriver Rene FAA
og Helsingør Dagblad kalder det årets vigtigste sejr
Jyske vestkysten hævder at motivationen manglede i Hillerød.

0 Kommentarer

Storholdet Ribe-Esbjerg HH kommer igen til Hillerød.

23/4/2019

0 Kommentarer

 
Det var en uhyre vigtig sejr vi fik på udebane I Kolding. En stærk præstation i en kamp som rullede frem og tilbage. En sikker seksmål føring efter godt 20 min blev sat overstyr, også grundet en mærkværdig 2+2 min udvisning vi fik i vores angreb? Nede med et par mål i anden halvleg viser holdet mental styrke, og et flot comeback resulterer i en fortjent sejr. Fantastisk at mærke Fan zonens opbakning gennem hele kampen.
Det blev til gengæld en halvslatten oplevelse på udebane i Mors-Thy. Batterierne var ligesom ikke blevet ladet og en skrækkelig første halvleg, blev heldigvis afløst af en bedre fight i de sidste 30 min. Endnu en gang må man bare lette på hatten for de mange fans, som benyttede en solrig lørdag til at støtte os!
Nedrykningsspillet store problem, er de mange kampe på få dage. En hel sæson kan være i fare, hvis skaderne kommer på det forkerte tidspunkt. Med en smal trup og store profiler ude, kører vi på pumperne.
Vores næste modstander Ribe-Esbjerg er en anden størrelse. De har satset stort, og var umanerlig tæt på slutspillet. De har klassespillere over hele linjen, stor rutine i målet og så er deres angrebs dirigent Lukas Karlsson stadig et kæmpe aktiv. Deres bredde gør, de ikke er påvirket af det tætte program.
Det betyder vi bliver nød til at mobilisere alle de kræfter vi har, hvis vi skal have en reel chance. Og her er i som tilskuere en del af holdet. Vi har mere end nogensinde brug for jeres støtte i hallen. Vi skal selv afgøre vores skæbne, ikke sidde med hjertet op i halsen og følge livescore på andre kampe. Det er vigtigt for Sjælland at have et flagskib. Vi har bevist vores værdighed i ligaen, haft marginaler imod os, og stort uheld ved at miste Johan og Jesper. Men det er nu, vi skal stå sammen, som hold på og uden for banen.
Vi har mistet et fort i Ringsted, så nu skal den sidste skanse på Sjælland forsvares med alt hvad vi har!
God Kamp!

0 Kommentarer

Trist tur til Thisted

21/4/2019

0 Kommentarer

 
Vejret var flot i Thisted. Limfjorden var spejlblank. Fanzone holdt gejsten oppe i 60 minutter og  Carl Emil var sikker på straffe. Bortset fra dette var det småt med de rigtige gode historier. 
Som for 14 dage siden var vi bagud med 3-0, men det lykkedes at komme tilbage til 6-5. Rigtig med kom vi aldrig og lige pludselig gik det stærkt. Enhver Mike redning endte som en frispilning til MTH - karakterisk nok scorede hjemmeholdet i 1. halvlegs sidste sekund efter en retur. Nede 16-8 ved pausen skulle der mirakler til - og de kom ikke - og Ian brugte hele bænken   og der blev pyntet lidt på resultatet. Så slut facit blev 29-22 til MTH - som hermed har sikret sig en fortsat plads i ligaen. Vi kan bare håbe på at MTH fortsætter stimmen på onsdag - og sørger for Kolding fortsat er på 0 point i gruppen, mens vi selv med en sejr i Hillerød  mod Ribe-Esbjerg kan gøre livet meget lettere for alle håndboldfans med lysegrønt hjerte.

FAA - Rene skriver dette om kampen:
HD_ Victor bringer denne historie:
Morsingboerne var selvfølgelig glade for at have sikret ligapladsen
0 Kommentarer

Den længste tur - Kvalifikationskamp 2

19/4/2019

0 Kommentarer

 
Billede

Der er 464 km fra Helsinge Hallen til Thisted - Lerpyttervej.  Dermed bliver det årets længste tur. Der bliver rig lejlighed til at fokusere på kampen for spillerne - og de fans, der fravaælger påskesolen.
464 km er rigtig langt, hvis man har tabt og skal sidde og ærgrer sig over et nederlag - så lad os starte ud med at beslutte, at vi ligeså godt kan tage at vinde. Godt nok har MTH været gode på det sidste, men mon ikke at vi også har fået det skud af adrenalin der skal til for at hente minimum det ene point - det point som blve nuppet fra os af MTH i sidste runde af grundspillet. Et point vil gøre de sidste 2 kampe i kval spillet meget mindre nerveprægede, så lad os tage til Thy for at hente mindst 1 point. Hvis du ikke er i Thy kan du følge kampen på tophåndbold.
Det er tid til revanche. Limfjorden er spejlblank idag - lad der blive lige så stille i Thisted , når kampen er slut

0 Kommentarer

Sejr til NH i første nedrykningskamp

18/4/2019

0 Kommentarer

 
Nordsjælland Håndbold mødte i første nedrykningskamp KIF Kolding, og til stor lettelse for spillere og ledere kunne NH trække sig tilbage med en sejr og ikke mindst to vigtige point, så hjemturen blev ikke lang.
I kampens aller første minut bragte Dan Beck Hansen, NH foran med 0-1; NH blev ved med at være i front i 1 halvleg, og efter 18 min. førte NH med 6 - 9-15 stod det. Her var det især Nicolas Lundbye der var skarpskytte. NH fortsætter med at føre, men ved stillingen 12-16 bliver Andreas Nielsen ramt af en dobbelt udvisning til stor forundring – det var dommerbordet der gav den ekstra udvisning fordi Andreas verbalt ude på bænken gav udtryk for sin frustration over kendelsen.
I samme minut blev også KIF Kolding ramt af en udvisning denne gang 2. udvisning til Cyril. 
Med knap 2 min. igen får KIF Kolding udlignet til 18-18, men i slutsekunderne bringer Carl-Emil Haunstrup NH foran 18-19 og blev halvlegsresultatet.
2. halvleg starter som 1. halvleg sluttet, idet Carl Emil Haunstrup bringer NH foran 18-20.
Desværre sker nogle misforståelse i angrebet, tabte bolde og det bevirker, at KIF Kolding efter små 5 min. af 2. halvleg kommer foran for første gang i kampen til stillingen 22-21. NH får efter et kvarter udlignet til 24-24. Men igen bringer KIF Kolding sig foran endda med 2 mål, 27-25, og det får Ian Marko Fog til at tage Timeout.
Med et kvarter igen får Dan-Beck Hansen en udvisning og 15 sek efter, da NH har fået bolden bliver Andreas Nielsen udvist for 3. gang. Da der åbenbart efter dommerbordets skøn har været forkert udskiftning får Andreas 2 min, da han ”bare” skulle ud og have harpiks på fingrene. Det får Ian Marko Fog til at nedlægge protest. NH får med 2 mand i undertal alligevel udlignet til 27-27 og med Dan tilbage på banen kom NH foran med 27-28. Herefter bliver Kolding ramt af 2 udvisninger inden for kort tid, og det benytter NH sig til at komme foran med 27-30, hvor der mangler små 10 min. af kampen. Begge hold scorer et par mål hver til slutstillingen 32-35, og det kunne have blevet 32-36, idet ellers så sikre Carl-Emil brændte straffe efter tid.
Alt i alt var det god kamp som NH præsterede og specielt skal fremhæves Aku Kreutzmann som fik rigtig gang i skudarmen, og samtidig havde mange assists til stregen. Nicolas Lundbye scorede 6 mål på 7 forsøg indenfor de første 20 min.
Bedst af alt set kampen som helhed var, at NH vandt, der var 2 point på kontoen samt at ingen blev skadet. Nu kan spillerne holde 2 dages kamppause inden de igen skal ud og kæmpe for point. Holdet tager påskelørdag til Thisted og møder Mors – Thy. Mors-Thy vandt også deres onsdagskamp mod Lemvig, og fører nu nedspils turneringen med 4 point. Nr. 2 er NH med 3 point på kontoen.

Fakta:
Mål: Carl Emil Haunstrup 8, heraf 2 straffe, Aku Kreutzmann 7, Lasse Uth og Nicolas Lundbye hver 6, Dan-Beck Hansen 5 og Kasper Kisum 3.
Straffe 1 til KIF Kolding og 3 til NH, hvoraf 1 blev brændt.
Tilskuere: 1973
Den 18. april 2019 – Kirsten Hebo
0 Kommentarer

Fantastisk start på kvalifikationsspillet

17/4/2019

0 Kommentarer

 
Turen til Kolding blev en fantastisk start på kvalfikationsspillet, selvom en 6 mål føring i første halvleg blev spist.
Men hvad gør det når slutcifrene er 35-32 til os. En redningsprocent fra Mike på 35% og 8 scoringer fra Carlos, 7 fra Aku og 6 fra Lasse og Nicolas er med til at bane vejen - selv midt i 2. halvleg, hvor Kolding fik lov til at være i teten.
Jeg er sikker på at turen hjem er fantastisk - og kassemesteren sover i hvert fald lidt bedre.

Læs også Renes artikel i FAA: https://sn.dk/Sport-FAA/Billeder-Nordsjaelland-taet-paa-redning/artikel/833011
og Victors i Helsingør Dagblad www.helsingordagblad.dk/2019/04/17/nordsjaelland-vandt-vigtig-kaoskamp/
0 Kommentarer

VIGTIG KAMP starter nedrykningsspillet i Kolding.

17/4/2019

0 Kommentarer

 
Onsdag aften starter nedrykningsspillet for Nordsjælland Håndbold, hvor man møder KIF Kolding på deres hjemmebane. NH har taget 1 point med over, hvorimod KIF Kolding har 0 point inden kampen starter.
Der er ingen tvivl om at det er to mandskaber der vil kæmpe til sidste fløjt for at få sejren i hus, i nedrykningsspillet handler det om, hurtigt at få så mange point som muligt således at man undgår at havne på den plads, hvor der reelt skal spilles om nedrykning mod det hold fra 1. division som har klaret sig bedst om oprykningsspillet fra 1. division til ligaen. Bliver det tilfældet for NH kan det resultere i en kald eller fald kamp mod NH’s ”onde” ånd Tønder. 
For KIF Koldings vedkommende vil de kæmpe med det yderste af neglene for at få point, således at de ikke havne i en situation hvor der står 1. division.
Aftens kamp og de følgende kampe vil derfor ganske givet være præget at kampgejst men måske også en del nerver, da kampresultatet kan blive altafgørende.
KIF Kolding har ikke vundet mange kampe på det sidste, hvilket bl.a. resulterede i at klubben midt i sæsonen sagde farvel til træner Lars Frederiksen. De sidste kampe i grundspillet var det alene Lars Rasmussen der havde ansvaret, men lige lidt hjalp det idet KIF Kolding ikke resultatmæssigt klarede frisag for at skulle spille om nedrykning. KIF Kolding har haft en del skadede spillere, men de forventes at de fleste er blevet klar til aftenens kamp.
NH har stadig de to bagspillere Jesper Dahl og Johan Meklenborg på skadeslisten, heldigvis skulle resten af holdet være helt fri for skader, og der er ingen tvivl om at de spillere som var småskadet da grundspillet var slut har haft godt af pausen.
Truppen tager til Kolding med godt mod, og de støttes som vanen tro op med fans fra Nordsjælland Håndbold, idet der er arrangeret fanbus til Kolding.
NH skal igen ud i kamp påskelørdag, her går turen atter til Jylland, idet Mors-Thy venter i den anden kamp.
Til spillere og ledere m.fl. – god kamp og tag så at komme retur til Sjælland med to point.
Den 17. april 2019 – Kirsten Hebo
0 Kommentarer

To unge talenter til Nordsjælland Håndbold

15/4/2019

0 Kommentarer

 
Nordsjælland Håndbold har igen fornøjelsen af at præsentere to unge lokale talenter til ligatruppen: 20-årige Tobias Rasmussen kommer fra Skjern med en fortid i Kvik Humlebæk og Helsingør Håndbold. Og 19-årige Benjamin Jørgensen kommer fra Skanderborg med fortid i Hillerød Håndbold.

De starter begge 1. juli samtidig med den assisterende træner Simon Dahl bliver cheftræner, og han siger: - Det er to spillere fra lokalområdet, som har fået masser af erfaring fra gode, jyske træningsmiljøer, men nu er klar til at komme hjem og kæmpe for Nordsjælland. 
Foreløbig har Nordsjælland Håndbold skrevet kontrakter med fem unge spillere til den næste sæson, og sportschef Jørn Blom Hansen glæder sig også over tilgangen, der passer fint ind i strategien om at udvikle unge spillere:
- Det er vigtigt for vores projekt, at der til stadighed er unge spillere, der gerne vil trække i den grønne trøje, siger han.
Tobias Rasmussen er ifølge Simon Dahl »en spændende fløjtype, der har noget fysik og størrelse med sig, som vi skal drage nytte af.« Og om Benjamin Jørgensen siger han, at »han er en rigtig god forsvarsfløj, der ikke er bange for at tage kampen op med de udfordringer, det indebærer og som tilmed er en dygtig kontraspiller.«
Ungdomslandsholdsspilleren Tobias Rasmussen har været glad for fire gode år i Skjern: - Jeg glæder mig til at komme hjem. Jeg synes det er et rigtigt spændende projekt i NH og glæder mig til at blive en del af en ung trup. Tobias Rasmussen glæder sig også til at få Simon Dahl som træner, da han har prøvet det før i Helsingør og på landsholdet.
Benjamin Jørgensen, som har ét år tilbage inden han bliver student, håber at blive professionel håndboldspiller:  - Jeg ser netop Nordsjælland Håndbold som det helt rigtige springbræt for mig og min fremtid. De har et rigtig godt miljø, og er super gode til at udvikle unge spillere. Jeg kan 100 procent se mig selv ind i projektet, og er klar til at knokle for klubben.
​
Yderligere oplysninger:
Sportschef Jørn Blom – 71 70 39 17                                                                                                  
Simon Dahl – 31 15 15 53                                                                 
0 Kommentarer
<<Forrige

    NORDSJÆLLAND HÅNDBOLD

    Vores officielle nyhedskanal. Det er her  du følger med om du er presse eller fan.
    Vi ses til kamp!

    Arkiver

    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Billede
Nordsjælland Håndbold A/S - CVR nr. 27645410 - Milnersvej 39 3400 Hillerød - 48 20 91 82 - info@nsj-h.dk
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Truppen
  • Billetter
  • NH-Talent
  • FANS
    • Fanzonen
    • WebShop
  • erhvervsnetværk
    • Om Erhvervsnetværk
    • Partnere
    • Tipsdysten
    • Kilometerjagten 2020
    • Styrk NH
    • Støt NH venner
  • Coronahensyn
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Kalender
    • Hjemmebaner
    • NH TV
    • Nordsjælland Håndbold Udvalg
    • Persondatapolitik
    • Historien om NH