Skive fH-Nordsjælland Håndbold 25-25 (13-11).
Målscorere: Jesper Dahl 6, Tobias Jørgensen 5, Carl-Emil Haunstrup 4, Andrea Magaard, Julius Mørch, Nichlas Hald og Matias Campbell hver 2, Rasmus Madsbøll og Kasper Kisum hver 1. Straffe: 5 til NH, men kun 2 blev udnyttet. Skive udnyttede begge deres 2. Udvisninger: NH 5 og Skive 3. Tilskuere: 807 i Interfjord Arena 25. februar 2022. Aftens kamp i Skive blev lidt for spændende men det vigtigste var at NH fik point med hjem. Og det blev sikret da Carl-Emil Haunstrup udlignede, da uret viste 59.59! Nordsjælland Håndbold måtte stille op til dagens kamp uden Hakan Sahin og Jeppe Cieslak, som begge blev skadet i forrige kamp mod Skjern Håndbold. Fulgtes ad De to hold fulgtes ad de første 5-7 minutter til stillingen 3-3. Ved denne stilling fik NH en to min. udvisning og ikke nok med det havde NH en del fejlafleveringer hvilket Skive fH udnyttede og kom foran 6-3. NH kom heldigvis igen og fik efter små 20 minutter føling med Skive fH ved stillingen 8-8. De to hold fortsatte med at følges ad og efter 25 minutter var stillingen 11-11. Igen røg NH ind i en del fejlafleveringer og tabte bolde, så Skive fH kunne gå til pause med en føring på 13-11. Matias Campbell havde i det sidste sekund mulighed for at reducere, men desværre var stolpen i vejen. Fulgtes fortsat ad NH fik udlignet halvandet minut efter 2. halvleg blev fløjtet i gang. NH bragte sig også foran til 14-13, men igen svarede Skive fH igen og udlignede, sådan fulgtes de to hold ad de følgende 10 minutter til stillingen 18-18. NH havde igen ikke held med at få bolden i nettet: enten var det stolpen der stod i vejen eller også kunne NH-spillerne ikke ramme målet og det betød, at Skive fH kom foran 21-19. NH fik igen en udvisning ved stillingen 22-20. I de følgende angreb var det Skive fH der kom bedst ud af det, idet de øgende deres føring til 24-22 og 25-22 med kun 2½ minut igen. Her valgte Simon Dahl at tage en time out for at få kaldt spillerne sammen og give de sidste input, for der skulle gerne point med hjem til Sjælland. Flot kommet igen NH reducerede og med 1½ minut igen var NH kun bagud med en enkelt: 24-25. Her valgte Skive fH at tage time-out, men heldigvis fik Skive fH ikke samme input, som NH tidligere havde fået, idet det var NH der kom bedst videre og da uret viste 59.59 brød Carl-Emil Haunstrup igennem og kunne udligne til slutresultatet 25-25. Til vild jubel blandt spillere, ledere og de få fans der var til stede i hallen. Flot kommet igen af holdet, og ikke mindst at de havde mandsmod og troen på at de kunne få point med hjem, når holdet i de sidste minutter af kampen var bagud både med 2 og 3 mål: 21-23 og 25-22. Væk fra direkte nedrykning Resultatet betød, at NH kom væk fra den direkte nedrykningsplads, idet holdet nu efter aftenens øvrige kampe er placeret på en 12. plads. Lad os håbe at holdet kan holde denne placering eller rykke højere op det gør heller ikke noget. Stillingen i bunden ser således ud: KIF Kolding 21 kampe 13 point NH 22 kampe 13 point. TMS Ringsted 22 kampe 13 point Skive fH 21 kampe 9 point I næste runde af HTH Herreligaen skal KIF Kolding møde Mors-Thy Håndbold på udebane og TMS Ringsted Herrer møder hjemme Skive fH. Spændende bliver det at se resultatet af disse kampe og de bliver spillet inden NH skal i kamp igen, idet NH først spiller mandag 7. marts kl. 20 i Royal Stage, hvor modstanderne er Bjerringbro-Silkeborg. Kirsten Hebo, 25. februar 2022
0 Kommentarer
Nordsjælland Håndbold-Skjern Håndbold 26-33 (13-16).
Målscorere: Tobias Jørgensen, Carl-Emil Haunstrup, Nichlas Hald og Matias Campbell hver 4, Jesper Dahl 3, Andrea Magaard og Thomas Kjærgaard hver 2, Hakan Sahin, Rasmus Madsbøll og Jeppe Cieslak hver 1. Straffe: 5 til Nordsjælland Håndbold, hvoraf 4 blev udnyttet og 3 til Skjern Håndbold. Udvisninger: 1 til Nordsjælland Håndbold og 2 til Skjern Håndbold. Tilskuere: 1.553 i Royal Stage 21. februar 2022. Mandagens kamp i Royal Stage mellem Nordsjælland Håndbold og Skjern Håndbold endte desværre med et nederlag. Nordsjælland Håndbold havde mere end svært ved at finde de gode takter frem fra de seneste kampe og slutresultatet var en kæmpe skuffelse for spillere, ledere og fans. Gode kampe i rygsækken Nordsjælland Håndbold gik på banen med supergode kampe i rygsækken siden nytår, men desværre skulle denne kamp ikke blive fulgt op af det gode spil, som holdet ellers har vist i februar. Inden for de første knapt 3 minutter blev det til 2 skud forbi mål og et brændt straffekast. Og der skulle gå hele 5 minutter inden NH kom på måltavlen, Skjern Håndbold havde dog bragt sig foran 1-0. De følgende minutter skiftedes de to hold til at være foran og efter 20 minutter var stillingen 8-8. Fejlafleveringer og hul i forsvaret I de følgende minutter indtraf der en del fejlafleveringer, tabte bolde og et hullet forsvar, hvilket resulterede i, at NH kom bagud 9-13. Fra Skjern Håndbold var det især Jesper Konradsen der gjorde livet surt for forsvaret og Jimmi Andersen i målet. NH fik reduceret og med 3 minutter igen var stillingen 12-13 og NH’s fans troede fortsat på et godt resultat. Desværre fik Skjern Håndbold igen memento og kunne gå til pausen med en føring på 3 mål: 13-16. Skidt start på 2. halvleg 2. halvleg var det fortsat Skjern der havde memento idet de i løbet af det første kvarter bragte sig foran med 5 mål til stillingen 20-25. Men det lykkedes alligevel Nordsjælland Håndbold at komme op på 24-26 med 10 minutter igen og der blev skabt lidt spænding og håb blandt NH-fansene, men desværre var det en stakket frist. Skjern Håndbold tog fluks en time-out og det skulle vise sig at være en fordel for Skjern, idet holdet i løbet af de næste 4 minutter fik bragt sig foran 30-25 uden at NH fik svaret igen. Simon Dahl valgte at tage time out med 6 minutter igen i håbet om, at han kunne få spillerne til at komme op i et højere gear, men desværre lykkedes det ikke. NH scorede i de sidste 10 minutter kun en enkelt gang, idet det på straffe lykkedes at passere målmanden i Skjern-målet. Håbet inden kampstart var, at der skulle point på tavlen, men sådan skulle det ikke være. Og som Simon Dahl efter TV-kampen på TV 2 Sport gav udtryk for, var han enormt skuffet over holdets indsats på banen, så inden næste vigtige kamp skal der ses video, så det kan lære af, hvad det var der gik galt. Næste kamp er allerede på fredag 25. februar hvor NH drager til Skive fH – denne kamp er nok den vigtigste kamp, for den skal vindes og der er ingen tvivl om, at spillerne og trænerstaben vil gøre alt for at rejse sig efter mandagens nederlag. Skive fH har 8 point for 20 kampe og NH har 12 point, men for 21 kampe. Lige over ligger KIF Kolding med 12 point for 20 kampe. Kirsten Hebo, 22. februar 2022 To år mere i Nordsjælland var ikke noget, jeg var i tvivl om: det skulle jeg. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle finde et andet sted at være, erklærer Jeppe Cieslak. Han har været ude siden oktober med en skade – men gjorde comeback onsdag (Foto: Jan F. Stephan).
Det så sort ud for Jeppe Cieslak, da han 16. oktober i en kamp landede uheldigt og blev skadet i knæet. Men onsdag gjorde han comeback mod SønderjyskE og nu forlænger han kontrakten med Nordsjælland Håndbold: To år mere i Nordsjælland var ikke noget, jeg var i tvivl om: det skulle jeg. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle finde et andet sted at være, erklærer han. Jeppe Cieslak, som kom til klubben for halvandet år siden, fremhæver et virkeligt godt træningsmiljø og dét, at trænerne, kammeraterne og klubben har troet på ham: -Selv efter min skade i oktober, hvor alt egentlig så lidt sort ud for mig, og jeg ikke helt selv troede på, at jeg kunne spille fire måneder efter, så troede alle i og omkring klubben på, at jeg nok skulle komme hurtigt og stærkt tilbage. Masser af muligheder for udvikling Derfor ser Jeppe Cieslak Nordsjælland Håndbold som den bedste mulighed for fortsat udvikling. Og det er cheftræner Simon Dahl enig i: Jeg er først og fremmest glad for, vi igen kan drage nytte af hans kvaliteter på banen i indeværende sæson, men jeg ser i den grad frem også frem til at, at vi i fællesskab skal løfte hans niveau yderligere de kommende år. Og Simon Dahl supplerer: - Jeppes betydning for Nordsjælland Håndbold såvel på som udenfor banen kan ikke undervurderes. Han arbejder altid knaldhårdt, hvilket den seneste skadesperiode blot er endnu et eksempel på, er en fantastisk holdkammerat og en dygtig venstrefløj. Jeppe Cieslak og resten af truppen glæder sig til TV-kampen på mandag 21. februar klokken 20 mod Skjern Håndbold i Royal Stage, Hillerød: Hér vil det stærke hjemmepublikum være med til at bære Nordsjælland Håndbold frem. SønderjyskE Herre-Nordsjælland Håndbold 26-26 (13-15).
Målscorere: Nichlas Hald 10, Tobias Jørgensen og Rasmus Madsbøll hver 4, Andrea Magaard 3, Matias Campbell 2, Jesper Dahl, Jeppe Cieslak og Carl-Emil Haunstrup hver 1. Straffe: 2 til hvert hold, desværre brændte NH begge sine. Udvisninger 3 til NH og 2 til Sønderjyske Tilskuere: 1.522 i Briager Sparekassen SKANSEN 1 16. februar 2022. Aftens kamp i Skansen var én af de udsatte kampe, som NH havde sat næsen op efter at vinde og få to point med hjem til Sjælland. Langt hen i kampen så det også ud til at NH’s målsætning skulle holde stik, men desværre blev det kun til det ene point. Kampen mindede meget om kampen fire dage inden mod Aalborg Håndbold: NH førte med 10 minutter igen – og undervejs gennembrød holdet forsvaret, hvilket ses af 10 reddede skud, 3 stolpeskud og to straffe reddet. Og det viser tydeligt, at holdet er stærkt på vej væk fra bunden. Stærk målmand SønderjyskE kom bedst fra start idet stillingen efter små 10 min. var 9-7 til SønderjyskE. NH fik dog revancheret sig og fik udlignet til 9-9 efter et kvarter. NH øgede og kom foran 9-11, 10-11. Ved stillingen 10-11 kom Jimmi Andersen på mål, men han kunne intet gøre og SønderjyskE kom på 11-11. I de efterfølgende angreb var Jimmy helt klar og NH kunne med Jimmys redninger øge til 11-13. NH’s mål var primært sat ind af Nichlas Hald. Med 10 minutter igen blev det et velkommen på banen til langtidsskadet Jeppe Cieslak, men desværre var hans første skud på mål ved siden af, kort efter kunne han dog bringe NH foran 11-14. Hurtig foran med 4 mål NH kom ud til 2. halvleg med troen i behold og efter blot 10 minutter var stillingen 20-16 til NH. NH var fortsat i front og øgede til 22-17 inden SønderjyskE fik reduceret og kom på 20-22. NH fik heldigvis igen gang i scoringerne og med 10 minutter igen var NH foran 21-25. De sidste 10 minutter af kampen havde NH mere end svært ved at holde denne føring. NH’s angreb endte enten på stolperne eller også reddede Kasper Larsen dem i målet. SønderjyskE åd sig langsomt ind på NH’s føring og med 5 minutter igen udlignede SønderjyskE til 25-25. Carlos & Jimmi reddede pointet NH blev med fire minutter igen ramt af en udvisning og det resulterede i at SønderjyskE i det efterfølgende angreb bragte sig foran 26-25. NH havde i det følgende minutter mulighed for at udligne men først efter en time out og 5 sekunder igen fik Carl-Emil »Carlos« Haunstrup udlignet til 26-26. SønderjyskE jyske kom i angreb igen, men heldigvis med blot 2 sekunder igen blev skuddet reddet af Jimmy Andersen i målet. NH kunne ånde lettet op fordi ét vigtigt point kom med hjem. Næste kamp er på mandag 21. februar kl. 20 i Royal Stage hvor Skjern Håndbold kommer på besøg. Stillingen efter aftens kamp er, at NH fortsat ligger nr. 14 med 12 point, Skive fH ligger lige under med 8 point for samme antal kampe. Kirsten Hebo, 17.02.22 Aalborg Håndbold-Nordsjælland Håndbold 32-25 (13-15).
Målscorere: Nichlas Hald 8, Carl-Emil Haunstrup og Andrea Magaard hver 4, Rasmus Madsbøll 3, Tobias Jørgensen og Julius Mørch hver 2, Jesper Dahl og Kasper Kisum hver 1. Straffe: 5 til Aalborg Håndbold ,hvoraf 4 blev udnyttet, og 4 til Nordsjælland Håndbold, hvoraf 3 blev udnyttet. Udvisninger: 3 til Nordsjælland håndbold Tilskuere: 3.437 i Gigantium Aalborg 12. februar 2022. Optakten var speciel: for en gang skyld ville Nordsjælland Håndbold flyve til en jysk kamp frem for 6 timers buskørsel hver vej – men holdet blev hængende i Københavns Lufthavne på grund af en arbejdsnedlæggelse. Det betød 3 timers forsinkelse og at kampen mod Aalborg Håndbold startede en halv time senere end planlagt. Det var kampen mellem nr. 2 og nr. næstsidst i HTH Herreligaen – og med knapt 12 minutter igen var NH ved at lave en kæmpe overraskelse, idet de førte med 2ét mål. Men desværre viste Aalborg Håndbold hvilket kvalitetsmandskab det er med flere landsholdsprofiler og større bredde. Og kynisk vendte hjemmeholdet kampen. Med til det forrygende spil fra NH hører også statistikken, som viser, at holdet fik tilspillet sig rigtig mange chancer udover de 25, som gav mål: 17 reddede skud og 3 stolpeskud – så det var bare en smule mere held, der var brug for! Efter 25 minutter kørte det Aalborg Håndbold kom først på måltavlen, men NH fik hurtigt udlignet og efter små 7 minutter stod det 5-5. NH kom foran 5-7, men Aalborg fik dog udlignet til 7-7 og til 8-8. Efter knap 20 minutter var stillingen 12-12 og i den mellemliggende periode havde Aalborg været foran med 2 mål (12-10), men NH ville det anderledes og efter 25 minutter var NH foran med 14-12. Frederik Andersson i NH’s mål havde den ene redning efter den anden og et flot forsvar og en målmand kunne holde Aalborgs storskytter nede på 12 mål inden halvlegen sluttede med stillingen 15-13 til NH. God start på 2. halvleg I 2. halvlegs første kvarter var det fortsat NH der var i front. Aalborg udlignede, men straks Aalborg havde udlignet kom NH igen. Med knapt 12 minutter igen var stillingen 24-23 til NH. Desværre kunne holdet ikke stå for presset fra Aalborg Håndbold. NH lavede en del regelfejl, skud på stolper og i målet tog Mikael Aggerfors fra og det medførte nogle hurtige angreb og mål til Aalborg Håndbold og de sidste 7 minutter kunne NH-spillerne desværre ikke få bolden ind bag Mikael Aggerfors. Slutresultatet blev 32-25. Stor ros til spillerne Stor ros til spillerne og med den optakt og indsats i de første 45 minutter mod nr. 2 i Ligaen og med deres mange landsholdsprofiler må man tage hatten af for NH-spillerne. Dejligt at se, at de unge Rasmus Madsbøll og Julius Mørch i aktion: dem skal NH nok få rigtig megen glæde af fremover. Endnu en storkamp af Nichlas Hald, som dog i starten af kampen ikke rigtig kunne få indstillet kanonen, men det skulle vise sig, at det blev bedre som kampen skred frem. NH skal allerede af sted til Jylland igen på onsdag 16. februar, hvor turen går til Sønderborg, hvor modstanderen er SønderjyskE Herrer. Holdet er placeret som nummer 10: 19 kampe og 13 point mod NH med 19 kampe 11 point. Det vil være super hvis NH kan tage 2 point med hjem, specielt fordi afstanden mellem holdene fra nr. 9 til nr. 15 er tæt. 13. februar 2022; Kirsten Hebo. Mikkel_W_Nielsen/ - Jeg glæder mig enormt meget: Nordsjælland har skabt en helt unik ramme for at vi på den bedst mulige måde kan udvikle spillerne, siger træneren Mikkel Westergaard Nielsen. (Foto: Jan F. Stephan). Moderklubberne bag Nordsjælland Håndbold starter U17-hold: talent, udvikling og fællesskab er nøgleordene for arbejdet med træner Mikkel Westergaard Nielsen i spidsen.
- Der er rigtig mange talenter på pigesiden – og vi vil gerne holde dem på Sjælland samt give andre noget at vende tilbage til, fortæller Frederikke Saust, som er bestyrelsesmedlem i Nordsjælland Håndbold. Hér har der i et par år med stor succes været NH-talent for U17- og U19-drenge. Dét har inspireret moderklubberne bag Nordsjælland Håndbold, til at starte et U17-pigehold for talenter, som vil optræde under navnet Nordsjælland Håndbold og spille i den grønne trøje. Udfordringerne er nemlig de samme som hos drengene: Der er brug for et talentmiljø – ellers smutter de unge til Fyn og Jylland. Og de, der tager afsted, har manglet noget at vende hjem til. Moderklubberne står bag »Stærkere sammen« er slogan for Nordsjælland Håndbold, og det er også filosofien bag, at moderklubberne nu går sammen om dette nye udspil. - Men spillere fra andre klubber er naturligvis også velkomne til prøvetræningen lørdag 12. marts, understreger Frederikke Saust. Målet er, at holdet skal været det naturlige valg for piger fra Nordsjælland, der ønsker at være seriøs omkring deres håndbold, og som ønsker en faglig og mental udvikling, hvor de både dygtiggøre sig individuelt rent håndbold fagligt, men også kollektivt i forhold til at integrere sig selv i et fællesskab. Nøgleord er: talent, udvikling, fællesskab. Træneren: En unik ramme 29-årig Mikkel Westergaard Nielsen bliver træner for holdet. Han har trænet pige- og damehold de sidst 12 år i FK Odsherred, BK Ydun, Rødovre HK og Københavns Håndboldklub, hvor han også er fysisk træner for alle klubbens hold. -Jeg glæder mig enormt meget: Nordsjælland har skabt en helt unik ramme for at vi på den bedst mulige måde kan udvikle spillerne, siger han. Mikkel Westergaard Nielsen føjer til, at med et godt træningsmiljø med fokus på glæde, tryghed og udvikling vil resultaterne automatisk komme – og målet er at spille med om DM-pladserne, samt senere at udvide med et U19-hold. Fakta om talentholdet for piger Lørdag 12. marts kl. 12-14 prøvetræning i Royal Stage kl. 12-14 (Faxe Kondi hal 1). Umiddelbart efter udpeges de piger, som inviteres til at være med på U17-holdet. Disse elementer indgår:
Nordsjælland Håndbold og Lemvig-Thyborøn Håndbold 29 – 24 (14-9).
Målscorere: Andreas Magaard, Carl-Emil Haunstrup og Nichlas Hald hver 5, Tobias Jørgensen 4, Jesper Dahl 3, Thomas Kjærgaard og Kasper Kisum hver 2, Julius Mørch, Rasmus Madsbøll og Matias Campbell hver 1. Udvisninger: 1 til NH og 4 samt et direkte rødt kort til Lemvig-Thyborøn. Straffe: 4 til NH hvor 3 blev udnyttet og 1 til Lemvig-Thyborøn. Man of the Match: Andreas Magaard. 1.090 tilskuere i Helsing Hallerne 9. februar 2022. Det blev forløsningens aften i Helsinge! Med et feststemt publikum på lægterne i Helsinge Hallerne, som mødte spillerne først under opvarmningen og da selve kampen var forbi, var tilskuerne den 8. mand på banen. NH kom dog bagud 0-2, idet Lemvig-Thyborøns topscore Mads Thymann og en tidligere NH-spiller Frederik Iversen inden for de første 2 minutter. Der skulle gå hele 4 minutter inden NH kom på måltavlen Det var ikke fordi NH ikke havde chancer, men skuddene fra NH gik forbi mål. Heldigvis set med NH-briller kom der gang i scoringen og efter små 10 minutter var stillingen 4-3 til NH og resten af kampen var det NH der var i førertrøjen. Stærkt målmandsspil NH fik styr på forsvaret og skytterne kom i gang og til gengæld havde Lemvig-Thyborøn i lange perioder af resten af halvlegen svært ved at passere Frederik Andersson i NH-målet: Efter 18. minutter havde han en redningsprocent på 60 (6/10) og efter 1. halvleg én på 52,6 (9/16) Efter 20 minutter var stillingen 9-6. 10 mand på scoringstavlen NH-målene var fordelt på 10 NH-spillerne – i den periode viste det sig guld vært at NH har så bred en trup som de har med erfarne og unge spillere. Holdene kunne gå til pause med NH i front – pausestillingen på 14-9 var resultat af godt forsvars- og målmands spil fra NH’s side. NH fortsatte de gode takter fra 1. halvleg og et godt stykke ind i 2. halvleg holdt 5 måls forspringet og NH var endda oppe på 7 mål – 21-14 ca. 10 minutter inde i 2. halvleg. Der blev kæmpet bravt fra begge hold og til tider, måske lige lovligt hårdhændet fra Lemvig-Thyborøns side – det ses jo også af udvisningerne. Vild jubel fra tilskuerne Frederik Andersson blev efter små 20 minutter erstattet i målet af Jimmi Andersen og første skud på Jimmi fra en helt fri Mads Thymann blev reddet i stor stil og til vild jubel fra tilskuerne. Stillingen var på det tidspunkt 22-17. Lemvig-Thyborøn blev ramt af et direkte rødt kort efter at Nichlas Hald blev ureglementeret hårdt nedlagt, heldigvis kom Nichlas Hald på benene igen og kunne efter at have sundet sig på bænken igen være med i den afsluttende fase. P å stregen blev der kæmpet og ingen af NH’s stregspillere gik ram forbi af hårdhændede tacklinger. Særligt Andreas Magaard var Lemvig-Thyborøn hårde ved, men uanset det, så fik Andreas bolden i nettet. De sidste 5 minutter af kampen forsøgte Lemvig-Thyborøn med 7 mod 6 – hvilket de i øvrigt gjorde i en del af 2. halvleg og de fik reduceret til 26-23 og nærmere kom de ikke. NH kunne trække sig sejrrigt tilbage i 2. kamp i træk i 2022 på hjemmebane med en sejr på 29-24 og 2 point rigere. Velfortjent sejr til NH og spillerne blev hyldet af deres trofaste tilskuere. Det var en flot holdindsats af alle mand såvel spillere og trænere. NH har nu 11 point for 18 kampe og ligger fortsat som nr. 14. Skive er nr. 15 og 8 point for 19 kampe. Lige over NH ligger Mors-Thy, med 11 point for 17 kampe, KIF Kolding med 12 point for 19 kampe. Holdene på de sidste pladser fra nr. 11 og ned ligger meget tæt. På lørdag 12. februar drager NH til Aalborg spændende bliver det om NH kan drille Aalborg Håndbold og tage point fra dem i kampen, der stater kl. 14. Der er kun at ønske holdet god kamp og tag nu over og dril Aalborg! Kirsten Hebo, 10. februar 2022 Skanderborg Aarhus Håndbold-Nordsjælland Håndbold 31-29 (17-14).
Målscorere: Nichlas Hald 9, Matias Campbell 6, Carl-Emil Haunstrup og Andrea Magaard hver 4, Kasper Kisum og Jesper Dahl hver 2, Rasmus Madsbøll og Magnus Kronborg hver 1. Udvisninger: 1 til hvert hold. Straffe 4 til NH, hvoraf 3 blev udnyttet, og 2 til Skanderborg Aarhus Håndbold. Tilskuere i Fælledhallen: 1.258 5. februar 2022. Nordsjælland Håndbold missede at få point med hjem fra kampen mod Skanderborg Aarhus Håndbold, , men muligheden var der ellers. Lørdagens kamp blev for NH ikke en gentagelse af kampen først på ugen mod TMS Ringsted Herrer, idet det ikke blev til point. NH startede ellers med at komme foran 2-0. Efter små 3 minutter var stillingen dog 3-3. De to hold fulgtes ad det første kvarter til stillingen 8-8. I de efterfølgende minutter trak Skanderborg Aarhus fra og specielt Mathias Bitsch havde NH svært ved at dæmme op for, og da 1. halvleg var slut viste måltavlen 17-14 til Skanderborg Aarhus Håndbold. Kom foran – tæt afslutning I de første to NH-angreb blev muligheden for reducering desværre ikke udnyttet, men til gengæld øgede Skanderborg Aarhus Håndbold sin føring til 18-14. Efter 10 minutter var det ligesom NH fik bedre fat og efter et kvarter havde NH udlignet til 22-22 og fik også bragt sig foran 23-22 og 26-24. Desværre kunne NH ikke holde denne føring og med 5 minutter igen var stillingen atter lige: 28-28. De sidste 5 minutter scorede NH kun et enkelt mål, selv om chancerne var der for at få udlignet og dermed point med hjem til Sjælland, idet NH brændte et straffe ved stillingen 29-28. Ny kam på onsdag Skanderborg Aarhus Håndbold øgede til 30-28, hvorefter NH tog en time out med 1 minut igen og det lykkedes i det efterfølgende angreb at reducere til 29-30 ved Nichlas Hald, men desværre fik NH ikke mulighed for i det sidste minut at få bolden og komme i angreb. I stedet var det Skanderborg Aarhus der i de sidste sekunder kunne øge til slutresultat 31- 29. Desværre blev det ikke point denne gang til NH, men en ny kamp venter allerede på onsdag 9. februar kl. 19.30, hvor Lemvig-Thyborøn Håndbold kommer til Helsinge Hallerne. NH har efter 17 kampe 9 point og er placeret som nr. 14, men Skive fH lige under sig med 8 point for én kamp mere. Næste modstander, Lemvig-Thyborøn Håndbold, har 15 point for 17 kampe og er pt. placeret som nr. 9. Håbet er også at NH igen kan stille i stærkeste opstilling idet Tobias Jørgensen og Jeppe Cieslak ikke var med i lørdagens kamp. 6. februar 2022 – Kirsten Hebo Magnus Kronborg: Jeg har fået en større rolle på det sidste, hvilket har givet mig endnu mere motivation. (Foto: Jan F. Stephan).
Så kan Nordsjælland Håndbold melde om endnu en kontraktforlængelse: Den 21-årige playmaker Magnus Kronborg tager to år mere – han er p.t. inde i sin anden sæson for NH: - Jeg er glad for at være her. Det er jeg, fordi jeg er glad for hele holdet som gruppe: det er en fed gruppe at være i - og fordi jeg synes jeg har udviklet mig godt i NH både håndboldmæssigt og fysisk, siger han. Cheftræner Simon Dahl er også glad for forlængelsen: - Magnus er studie i at gøre sig umage til træning, hvad enten det er fysisk eller i hallen, og den store indsats i dagligdagen har gjort, at Magnus nu er blevet utrolig vigtig for os. Derfor er jeg meget tilfreds med at skulle arbejde videre med endnu en Kronborg. Simon Dahl tilføjer, at med sit dræbende skud har han allerede vist prøver på potentialet. Magnus Kronborg startede med håndbold i Helsingør, da han var fem år. Større rolle og øget motivation Da Magnus Kronborg kom til Nordsjælland Håndbold i sæsonen 2020-21 var det helt klart for at lære og blive dygtigere. Og i denne sæson er det blevet til 14 mål i ni kampe, og den øgede spilletid betyder meget: - Jeg har fået en større rolle på det sidste, hvilket har givet mig endnu mere motivation til at fortsætte og kæmpe for spilletid og for holdet, siger han således. Også sportschef Jørn Blom Hansen glæder sig over kontraktforlængelsen som kommer oven på sidste uges udmelding om at Matias Campbell også fortsætter i to år: - Vi er glade for, at vi har et miljø, et set-up og et hold, som gør at vi kan fastholde dem, og hvor de kan udvikle sig yderligere, siger han således. Nordsjælland Håndbold-TMS Ringsted Herrer 30-25 (14-11).
Målscorere: Nichlas Hald 10, Andrea Magaard og Carl-Emil Haunstrup med hver 4, Jesper Dahl 3, Tobias Jørgensen og Kasper Kisum hver 2, Frederik Andersson, Julius Mørch-Rasmussen, Rasmus Madsbøll, Thomas Kjærgaard og Matias Campbell hver 1. Udvisninger: 2 til NH og 1 til TMS Ringsted Straffe: 2 til NH som blev udnyttet og 3 til TMS Ringsted, hvoraf de 2 blev udnyttet. Man of the Match: Frederik Andersson 1.258 tilskuere i Royal Stage 1. februar 2021. Så kom håndboldligaen i gang igen og med tilskuere – hele 1.258 - og de var vidende til at NH kom godt fra start i 2022 med en sejr over TMS Ringsted på 30-25. Alle – spillere, ledere og ikke mindst fans – havde set frem til den første kamp efter at coronaen havde lukket ned først for tilskuere og ikke mindst p.gr.a. spillere og ledere har været ramt. Det var også tydeligt at se da kampen blev sat i gang. Første angreb gav mål NH gav bolden op og i første angreb fik Tobias Jørgensen sat bolden bag TMS Ringsteds målmand til 1-0. TMS Ringsted forsøgte at få udlignet, men der skulle gå hele 5 minutter inden de fik deres første mål og der var stillingen 2-1. Forinden havde NH’s målmand Frederik Andersson taget et straffekast. Efter et kvarter var stillingen 5–5. I det første kvarter havde der været en del fejlafleveringer, regelfejl og ikke mindst redninger i begge ender. Resten af halvlegen var det dog NH der havde førertrøjen på og kunne gå til pause med en føring på 14-11 - det sidste mål sat ind i de sidste sekunder af en storspillende Nichlas Hald. Så bragede målene ind! Det var TMS Ringsted, som kom bedst fra start, idet holdet efter blot 2 minutter havde reduceret til 13-14 og kort efter udlignede til 15-15. Simon Dahl fik dog styr på tropperne og i de følgende minutter bragede målene ind bag TMS Ringsteds målmand Patrick Bols og med et kvarter igen var stillingen 22-18 - igen var det Nichlas Hald der førte an i målscoringerne med det ene flotte mål efter det andet. TMS Ringsted prøvede med 7 mod 6, men det lykkedes ikke. Til gengæld fik NH nogle lette mål, idet Patric Bols ikke nåede ind i mål før en NH-spiller havde lagt den i kassen, bl.a. målmand Frederik Andersson til stillingen 24 -19. Det fik TMS Ringsteds træner til dagens kamp, den tidligere NH-træner Ian Marco Fog, til at tage en time-out, og men lige lidt hjalp det, NH havde stadig momentum og øgede til 25-20 med 7 minutter igen. Andersson og Hald fremhæves NH var fortsat toneangivende som holdet havde været i det meste af lokalopgøret Kampen om Sjælland og med 3 minutter igen var stillingen 28-25. TMS Ringsted scorede ikke flere mål i kampen, men til gengæld øgede NH til slutresultatet 30-25 til stor jubel for NH´s fans og ikke mindst en forløsning for NH´s spillere og ledere. En vel fortjent holdindsats og to point rigere. Stor ros til hele holdet, men særlig to spillere skal fremhæves, nemlig målmand Frederik Andersson, som også blev kampens spiller, og Nichlas Hald med sine mange smukke scoringer. Holdet har haft godt af pausen og de tre træningskampe mod svenske modstandere har uden tvivl været gode efter så lang en kamppause. NH har nu 9 point efter 16 kampe og er rykket væk fra sidstepladsen: her ligger Skive med 8 point efter 17 kampe. NH skal igen i kamp på lørdag – en af de mange kampe her i februar – hvor holdet møder Skanderborg Århus klokken 15. Spændende bliver det at følge holdets videre kamp mod point, for med det spil holdet viste i går, ser det godt ud og inden længe vil den langtidsskade Jeppe Cieslak igen være klar. Han var på bænken i denne kamp, men kun for at kunne bruges til straffekast. Kirsten Hebo, 1. februar 2022 |
NORDSJÆLLAND HÅNDBOLDVores officielle nyhedskanal. Det er her du følger med om du er presse eller fan. Arkiver
Maj 2022
Kategorier |