Nordsjælland Håndbold
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik

- sENESTE NYT -

5. NH sejr i træk

25/2/2019

0 Kommentarer

 
Billede
 Nordsjælland Håndbold vinder 27-24 i lokalbraget mod TMS Ringsted.

Aftenens lokalbrag mellem TMS Ringsted og Nordsjælland Håndbold på TMS hjemmebane blev vundet af NH med 24 – 27 efter halvlegsresultatet 11 – 14.

Lokalbraget blev lige så spændende, som forudset, og som da holdene mødte hinanden i FrederiksborgCentret, hvor TMS vandt. NH bragte sig foran 0 - 1 og NH fortsatte med at være foran med et enkelt eller to mål. Efter små 20 min. havde NH øget føringen til 7 – 10, specielt Kasper Kisum fandt vej til netmaskerne mod sine tidligere holdkammerater. NH fortsatte med at holde TMS fra at udligne bl.a. havde Mike Jensen i denne periode en del redninger, og NH kunne øge føringen til 10 – 14. Det skete uden NH’s topscorer Johan Meklenborg, som for tiden trækkes med en betændt albue. 
NH startede 2. halvleg med at bringe sig foran 11 – 15, men siden skulle der gå næsten 10 min. inden NH igen fik bolden i mål. Samtidig havde TMS indhentet 4 måls føringen, og bragt balance til stillingen 16-16.  I de følgende 10 min. fulgte de to hold ad, og med små 10 min. igen var stillingen 21-21. NH havde en del skud som enten blev reddet af TMS keeper eller også var de uden for målrammen.
TMS spillede i perioder 7 mod 6, hvilket bl.a. var tilfældet da NH i det 21. min. bragte sig foran  med to mål til stillingen 21- 23. Her blev Kristian  ”Nøller” Asmussen sat i målet, og det skulle vise sig at være en god disposition fra Ian Marko Fogs side, idet TMS i de næste minutter ikke formåede at score, derimod bragte NH sig foran 22 – 26. TMS reducerede til 24-26, og NH scorede i de sidste minut til slutresultatet 24-27.

I Johan Meklenborgs fravær tryllede Kasper Kisum og blev topscore med hele 10 mål - og så mod sine tidligere holdkammerater. En superflot præstation der bragte Kasper på rundens hold for 2. ggang i sæsonen. Tillykke Kasper.

Kampen blev ledet at landets bedste dommerpar – Martin Gjeding og Mads Hansen, hvilket havde en positiv indvirkning på begge hold og uanset at der blev gået til ”vaflerne” så var det på intet tidspunkt ”krig” på kniven. Alligevel mærkedes tydeligt kampens vigtighed for begge mandskaber - specielt for hjemmeholdet, hvilket kun resulterede i 3 udvisninger - i en så vigtig kamp - 1 til TMS og 2 til NH. 
Næste kamp for NH spilles mandag den 4. marts 2019, hvor modstanderne er Ribe – Esbjerg og her vil en sejr formentlig betyde, at NH kan rykke op på tavlen til den meget vigtige 8. plads.  Kampen er allerede udsolgt, men det vil være muligt at se den på storskærm. Kampen spilles i FrederiksborgCentret kl. 19.30, og det er i hal 2 at der er opsat storskærm. 
​
Målscore: Kasper Kisum 10,  Aku Kreutzmann og Carl Emil Haunstrup hver 4, Dan Beck Hansen og Lasse Uth hver 3, Jesper Dahl,  Nicolas Lundbye og Tobias Jørgensen hver 1.
Udvisninger: TMS 1 og NH 2
Tilskuer: 1096 – fuldt hus.


0 Kommentarer

Kampen om Sjælland II - Lokalbrag i Ringsted

24/2/2019

0 Kommentarer

 
Morgen/Mandagens kamp i 22. runde i herreligaen står mellem TMS Ringsted og Nordsjælland Håndbold - et rent lokalbrag  - Kampen om Sjælland - som ganske givet vil blive en intens fight mellem de to hold, som henholdsvis ligger som nr. 14 - TMS - og nr. 10 - NH.
Første møde mellem de to hold på NH’s hjemmebane endte med en sejr til TMS, så lad os satse og håbe på at TMS er lige så ”gæst”frie som NH var, da TMS var på besøg i Helsinge. 
TMS vil helt sikkert kæmpe med det ”hvide” ud af øjnene, for at komme væk fra deres nuværende placering – direkte nedrykning – og for håndboldens skyld, vil det også være trist hvis de rykker ned, for Sjælland skulle gerne være repræsenteret i næste års liga med to hold. Dog skal det da fluks siges, lad det nu ikke gå ud over NH.
TMSs mandskab er en blanding af garvede og unge spillere, og der er i truppen et par tidligere NH-spillere, nemlig Morten Nyberg, Michael Riis og Nicolai Koch Hansen.
NH stiller op med en stor portion selvtillid efter de seneste 3 kampe, som har bragt point på tavlen og væk fra den direkte nedrykning. Vi håber, denne selvtillid vil føre til endnu en sejr.
Det siges, at der allerede nu er udsolgt til kampen i Ringsted så er det godt at den kan følges på TV 2 Sport – kampen fløjtes i gang 19.30.
Der er ingen tvivl om, at mange af NH’s fans vil møde op til kampen – foreløbig har 112 fans fra NH sikret sig billet, og det er som sagt et lokalbrag – så der skal nok blive gang i den også uden for banen.
NH’s trup er vel forberedt til kampen og ved træningspasset søndag, blev der gået til den og der er ingen tvivl om at trænerteamet er vel forberedt til mandagens kamp. 
Held og lykke til alle fra Nordsjælland. 

Den 24. februar 2019 – Kirsten Hebo
0 Kommentarer

Norsk stortalent skifter til Nordsjælland

19/2/2019

0 Kommentarer

 
Norsk stortalent skifter til Nordsjælland Håndbold 
Den talentfulde ungdomslandsholdspiller Fabian Sandven får en central rolle og glæder sig 

Det norske stortalent Fabian Sandven, der både kan spille venstre back og playmaker, har skrevet under på en treårige aftale med Nordsjælland Håndbold. 
Den 20-årige Fabian Sandven er udset til at afløse den nuværende ligatopscorer Johan Meklenborg, der til sommer forlader Nordsjælland Håndbold efter tre år i rollen som det store omdrejningspunkt. 
- Jeg vil betegne det som et scoop. Fabian er en talentfuld spiller, som vi længe har holdt øje med, og nu er det lykkedes at få ham. Vi glæder os enormt meget til at arbejde sammen med ham, siger den kommende cheftræner i Nordsjælland Håndbold, Simon Dahl.
Fabian Sandven skifter 1. juli fra norske Bækkelaget, hvor han har spillet de sidste fire sæsoner. 
- Vi er sikre på, at han bliver en spændende tilføjelse til en i forvejen ung trup. Han har masser af potentiale, og han allerede nu vist store kompetencer i specielt sit angrebs- og kontraspil, siger Simon Dahl.

Fabian Sandven har spillet 41 ungdomslandskampe og scoret 119 mål, mens han i denne sæson er noteret for 61 mål i 16 kampe i den norske Eliteserie. 
- Jeg ser frem til at spille for Nordsjælland Håndbold og blive en del af et ungt og spændende hold. Efter samtaler med klubben var det et let valg, for jeg kunne se mig selv være en del af projektet og følte med det samme, at klubben gerne ville mig. Efter flere sæsoner i Norge glæder jeg mig til at tage et step op i Danmark, møde mine nye holdkammerater og trække Nordsjælland-trøjen over hovedet, siger Fabian Sandven.
0 Kommentarer

Suveræn sejr i Skanderborg

18/2/2019

0 Kommentarer

 
Aftenens sene TV2 kamp mellem Skanderborg og Nordsjælland Håndbold blev til stor jubel for de medrejsende fans vundet af NH med hele fire mål – 25 – 29. Kampen var en meget lige kamp og der blev ikke på noget tidspunkt fra nogen af holdene rigtig trukket fra før - der manglede 3 min.
Efter et kvarter førte Skanderborg med 7 – 5 her var det specielt NH’s tidligere topscore Cornelius Kragh, der gjorde livet sur for NH-forsvaret og Mike Jensen. NH fik udlignet til 10 – 10 efter 22 min. Skanderborg kommer dog igen foran med 2 mål, men med 2½ min. igen får NH ved Aku Kreutzmann bragt balance i regnskabet til 13-13. Skanderborg kommer igen foran med 15-13, men NH ved Nikolas Lundbye får reduceret til 15-14 inden pausefløjt. Dejligt at se, at Nicolas Lundby igen kan spille, og specielt hans mål til 15- 14 var som at se ham - inden han blev ureglementeret sat ud af spillet i Kolding kampen.
NH fik hurtigt udlignet da 2. halvleg var sat i gang til 15-15 og resten af kampen indtil der manglede små ti minutter var der kun 1 mål mellem de to hold, og hver gang Skanderborg kom foran fik NH hurtig udlignet, senest til 23- 23. Skanderborg havde i hele anden halvleg haft Bertram Obling på mål, men ved stillingen 23 – 23 kom Christoffer Laursen igen på mål, hvilket skulle vise sig, at være en god udskiftning set med NH øjne.  NH fik bragt sig foran med 23 – 25 på mål henholdsvis af Johan Meklenborg og Lasse Uth. Mike Jensen begyndte samtidig at have gode redninger, hvilket medførte at NH hurtigt kunne komme i angreb, og det blev udnyttet fuldt ud. Med 7 min. igen førte NH 25 – 26, og det skulle vise sig, at Skanderborg ikke fik scoret mere i kampen, Mike Jensen tog fra i målet og NH kunne bringe sig yderligere foran – 25 – 27, 25 – 28, og til slutresultatet 25 – 29 til stor jubel for spillere, ledere og ikke mindst de medrejsende fans. Det virkede som om, Skanderborg spillerne gik en smule i panik til sidst, måske fordi de med en sejr kunne have bragt sig endeligt i slutspillet.
Sejren over Skanderborg var faktisk 1. gang i 15 kampe, så man må sige, at ”forbandelsen” over manglende sejre over Skanderborg er slettet.
Skanderborg spillerne – Cornelius Kragh, Marcus Mørch og Mathias Bitsch, som man frygtede lidt fik NH rimelig styr på, det var faktisk kun Cornelius Kragh med sine 7 mål, som NH havde lidt svært ved at holde nede med scoringer.
Det var en gedigen holdindsats, der var årsag til at NH kunne trække sig sejrrigt ud af kampen. NH har nu 15 point for 20 kampe, og rykkede endnu et stort stykke væk fra den nedrykningspladsen, som de lå på inden der blev taget hul på det nye år. Lad os håbe at det kan fortsætte. Næste kamp er om en uge hvor holdet skal møde Ringsted på deres hjemmebane, det bliver helt afgjort ikke en kamp for børn. I øvrigt bliver også den kamp vist på TV2. Mere om kampen kan ses på hjemmesiden i løbet af ugen.
Stillingen i løbet af kampen:
0-1, 1-1, 1- 3, 2-4, 3–4, 5-5, 6-5, 8-6, 9-6, 10-7, 10-9, 10-10, 11-10,12-11, 13-11,13-13, 15-13, 15-14 15-15, 16-16, 18-17, 19-19, 20-19, 21-21, 22-21, 23-22, 23-23, 23-24, 23-25, 24-25, 24-26, 25-26, 25- 28, 25-29
Fakta:
Aku Kreutzmann, Nicolas Lundbye og Johan Meklenborg hver 5, hvoraf sidstnævntes mål var 4 på straffe, Dan Beck Hansen og Lasse Uth hver 4, Jesper Dahl 3, Tobias Jørgensen 2 og Andreas J. Nielsen 1.
Udvisninger: 4 til NH og 3 til Skanderborg
Tilskuere: 932  - Den 18. februar 2019 – Kirsten Hebo
0 Kommentarer

Turen går til Skanderborg mandag

17/2/2019

0 Kommentarer

 
Mandag den 18. februar drager Nordsjælland Håndbold til Skanderborg for at møde ligaens nr. 4. Vi håber, NH igen kan drille et af top 4 holdene, det er jo sket før.
Nordsjælland Håndbold tager af sted med tre sejre i bagagen, henholdsvis to ligasejre og senest en pokalsejr i torsdags. Lad os håbe at spillerne har det momentum, som der skal til for at spille lige op med Skanderborg.
Skanderborg er inden dagens kamp placeret som nr. 4 med 27 point for 20 kampe mod NH’s 13 for lige så mange kampe. Skanderborg har efter den lange pause i ligaen mødt Ringsted og Sønderjyske, som de begge har vunder over.
Da NH mødte Skanderborg hjemme blev det til et nederlag på 4 mål, så der er ingen tvivl om, at NH vil gøre alt for at få point med hjem fra Skanderborg. Det bliver dog en noget vanskelig opgave end de to (tre) tidligere kampe i indeværende år, men der er ingen tvivl om, at NH gerne vil vise håndbold Danmark, at den nuværende placering med lidt held kunne have været en hel anden, hvis ikke Nh havde tabt en del kampe i sidste sekund- Det er fortid og var sidste år.
Kampen i den ny Fælledhal bliver i øvrigt et gensyn med en af NH’s tidligere spillere – Cornelius Kragh, som på det seneste har vist formidabel skud styrke. Dog var det Marcus Mørch der gjorde livet surt for NH da vi mødte dem på hjemmebane.
NH holdet  har efter den forholdsvis lange VM pause vist, at pausen er brugt til træning og træning og indtil videre har dette båre frugt i form af point. Så ingen tvivl om,  at holdmoralen har fået et boost med de to sejre (3 med pokalkampen).
Spillerne er så vidt vides klar dog blev Mohammed Aktham skadet i torsdags i pokalkampen og hvor slemt det er vides p.t. ikke.
Der er kører atter fan bus til Skanderborg – se mere på NH’s hjemmeside, måske der fortsat er plads, kontakt kontoret herom.
Kampen spilles kl. 20.30 i Skanderborg og kan ses på TV2Sport.
Pøj – pøj for en god tur til Jylland.
Den 17. ferbuR 2019 – Kirsten Hebo
0 Kommentarer

Sikker pokal sejr i Tåstrup

15/2/2019

0 Kommentarer

 
Nordsjælland Håndbold kom uden besvær videre til næste runde af Santander Cup'en med en stor sejr på 37-20 mod TIK Tåstrup.  Kampen var i praksis afgjort efter 13 min, hvor NH kom foran 9-4 efter 13 min. Pausestillinen var 21-9. Der blev masser af spilletid til alle - og i Johan Ms fravær var Carl-Emil Haunstrup en sikker straffekastskytte - og samtidig en sikker afslutter  på hurtige opløb. Så "Carlos" blev dagens topscorer med 12 mål. Desværre blev vores egyptiske målmand Moh Elkamisi ramt af en alvorlig lårmuskelskade, da han vred efter et redningsforsøg. Skanninger i næste uge vil afsløre hvor slemt det står til, men god bedring til Moh.
/Hans Peter
0 Kommentarer

Pokalkamp torsdag mod Tåstrup !!

13/2/2019

0 Kommentarer

 
Efter de to første kampe i ligaen i 2019 er det spændende at se om Nordsjælland
Håndbold kan fortsætte de gode takter som holdet har vist her i 2019.
Allerede i morgen aften – torsdag den 14. februar – skal holdet igen i kamp – denne
gang i Santander-cup (pokalkamp), hvor Tåstrup fra 3. division venter, næstsidste
runde inden runden bliver landsdækkende.
Spændene bliver det at se vores kommende spiller – Mathias Cambell – i aktion, lad
os håbe at han husker, det er i den kommende sæson har starter ud fra NH – så NH
skulle gerne gå fra kampen med en sejr.
Tåstrup Håndbold er placeret som nr. 1 i 3. division.
NH har en debutant på holdet, idet Michael Velschow fra Hillerød Håndbolds 2.
divisions hold er på holdkortet. Michael har en del gange i denne sæson trænet med
på ligaholdet.
Kampen spilles – torsdag den 14. februar 2019 kl. 19.30 i Tåstrup Idrætscenter
Hallerne.
Håber at mange af NH’s fans vil møde op til kampen og støtte holdet.

Den 13. februar 2019
Kirsten Hebo.
0 Kommentarer

Forrygende fest i Helsinge

11/2/2019

0 Kommentarer

 

Aftenens kamp mod SønderjyskE blev vundet med 3 mål – resultatet blev 33 – 30 efter en spændende og medrivende kamp. Faktisk var det første gang i ti år, at NH har vundet på hjemmebane over SønderjyskE.
Efter den forrygende kamp for en uge siden mod Kolding var det set frem til at Nordsjælland Håndbold skulle spille deres første kamp på hjemmebane i det nye år.
I en fyldt Helsinge Hal – ca. 1300 tilskuere – blev Andreas Nielsen (75 kampe) samt  Aku Kreutzmann og Jesper Dahl (50 kampe) hyldet for deres indsats hos NH. Ligeledes blev DM guldvinderne i Skolernes Håndboldturnering hyldet, idet Nordstjerne Skolen, Helsinge netop har vundet guld.
På SønderjyskEs hold var der gensyn med et par tidligere NH-spillere, nemlig Fredrik Børm og Kristian Dahl Pedersen, der kunne have været en mere - nemlig Chris Jørgensen, men han er desværre ude med en hjernerystelse.
Efter få minutter var stillingen 3 – 1 til NH efter nogle flotte mål af Jesper Dahl, som var flyvende fra start. Gæsterne blev allerede efter små 4 min. ramt af deres første udvisning, og efter små 10 min. havde NH bragt sig foran med 8 – 4, efter flere gode redninger fra Mike Jensen. Efter ca. 10 min. valgte SønderjyskE at skifte deres svenske målmand ud med Torsten Fries. NH fortsatte med at øge og efter et kvarter var stillingen 13 -7 til stor jubel for hjemmepublikummet. Her var specielt Jesper Dahl flyvende.
SønderjyskE kom dog godt igen, og efter 28 min. blev der udlignet til 14-14. Med godt et halvt minut igen fik NH en 2 minutters udvisning, og samtidig blev SønderjyskE tilkendt et straffe. Mike Jensen klarede paragraferne og til gengæld nåede NH i de sidste sekunder at øge stillingen til 15-14, som blev halvlegsresultatet.
SønderjyskE udlignede i det første angreb og bragte sig endda foran med 15-16 inden NH igen fik bragt balance i regnskabet med et udlignende mål af Jesper Dahl. Mike Jensen havde samtidig en hel del redninger og NH bragte sig foran 19 – 17.
Efter små 10 min. blev Jesper Dahl ureglementeret nedlagt og efter at dommerne havde voteret og genset hændelsen på TV fik SønderjyskEs Fredrik Ladefoged rødt og efterfølgende blåt kort for denne takling som medførte at Jesper Dahl måtte forlade banen med en blodtud. Heldigvis kom Jesper Dahl igen på banen de sidste minutter af kampen efter at have sundet sig over den hårde takling fra Frederik Ladefoged.
SønderjyskE skiftede igen målmand ved stillingen 22-20, og Kristian Dahl Pedersen blev bragt i spil. Lige lidt hjalp det, NH øgede til 24 – 21. Sønderjyske kom igen og med små ti minutter igen havde Sønderjyske indhentet NH’s forspring og stillingen var 24-23. På tilskuerpladserne begyndte man at frygte, at NH’s føring ikke kunne holde til slutfløjt, men Mike Jensen tog fra i målet, og da Sønderjyske spillede 7 mod 6 øgede NH føringen til 26-24 og 30-27.
De sidste minutter valgte Sønderjyske at spille meget offensiv, men alligevel kunne NH i sidste sekund bringe sig foran 33 – 30 som blev slutresultatet og de to point kunne sættes på kontoen. Dermed rykker NH op foran Kolding, og er nu inden næste runde placeret som nr. 10 med 13 point, og 4 point foran TMS Ringsted.
Stor ros til hele holdet som blev ved med at tro på sejren.
NH skal allerede i kamp igen torsdag, hvor holdet skal spille pokalkamp mod Tastrup, så der er ingen tid til at restituere sig efter aftenens kamp. Nicolas Lundby og Dan Beck Pedersen trækkes med skader, men lad os håbe at alle er Fit for fight til torsdagens pokalkamp, og ikke mindst mandagens kamp mod Skanderborg. Her indsætter NHs bus sponsor gruppe igen bus, så mange kan komme med over og støtte holdet. En anden mulighed er TV.
Målscore: Johan Meklenborg 9, heraf 1 på straffe, Lasse Uth 6, Jesper Dahl 5, Carl-Emil Haunstrup, Andreas Johan Nielsen og Kasper Kisum hver 3, Aku Kreutzmann og Nicolas Lundby hver 2.
Udvisninger: NH 3 og Sønderjyske 3 samt en diskvalifikation (Frederik Ladefoged)
Tilskuer: 1367
Kampens spiller blev fortjent Jesper Dahl
 
Den 11. februar 2019
Kirsten Hebo 

 

​

0 Kommentarer

Top 8 hold gæster Helsinge

10/2/2019

0 Kommentarer

 
Endelig! Sådan tænkte vi i mandags, da vi atter skulle i kamp igen og forsøge at spilles os væk fra den sidsteplads, som har gjort nattesøvnen en anelse mere urolig den sidste måneds tid. 

Missionen flaskede sig heldigvis og vi kunne køre hjem fra Kolding med to point efter en kamp, hvor vi efter lidt vanskelligheder indledningsvis fik justeret vores defensiv, og dækkede fremragende op de sidste 45 minutter. Det kneb lidt mere offensivt undervejs, men da først tingene skulle afgøres udviste spillerne en enorm stor ro, som vi i trænerteamet er meget stolte over. Formentlig bl.a. fordi et hjørne i hallen var klædt i grønt? Jeg tror, det spillede ind! 

Endelig! Tænker vi igen denne mandag, hvor vi har fornøjelsen af at spille foran vores trofaste og festlige hjemmebanepublikum. 

SønderjyskE kommer på besøg og det bliver lidt af en udfordring. Deres betondefensiv og store fysik har tidligere givet os udfordringer, men i ugens løb har vi knoklet benhårdt for at finde løsninger i begge ender af banen. 

Sejren forleden har givet os mod på mere, og vi vil meget gerne lave mere ballade i denne fantastiske liga – og til det har vi igen brug for jeres hjælp, for sammen er vi stærkest. 

Byd særlig velkommen til de tidligere NH-profiler Frederik Børm, Chris Jørgensen og Kristian Pedersen – og lad os sammen sende dem tomhændet hjem igen. 

God kamp!
 
Simon Dahl

0 Kommentarer

Stort talent skifter til Nordsjælland

5/2/2019

0 Kommentarer

 
Når assistenttræner Simon Dahl skifter titel til cheftræner 1. juli kan han samtidig byde velkommen til en ny, lovende spiller i Nordsjælland Håndbold i Herre Håndbold Ligaen:
U19-landsholdspilleren Matias Campbell fra TIK Tåstrup har nemlig tegnet en tre-årig kontrakt:
- Matias er en ung lovende spiller, som jeg glæder mig meget til at arbejde med. Hans profil passer perfekt ind i den måde, vi gerne vil arbejde på i NH, hvor unge spillere med den rette indstilling stille og roligt får lov at videreudvikle sig, siger Simon Dahl.

​Matias Campbell har trænet med holdet i et stykke tid, så han ved, hvad han går ind til:
- Det er et meget spændende projekt som Nordsjælland Håndbold har i gang, hvor jeg kan se mig selv udvikle mig utroligt meget. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med Simon Dahl, fortæller Matias Campbell.
Matias Campbell er 17 år og går i 2G på Falkonergården og har fået sin håndboldopdragelse i TIK Tåstrup.
 
Yderligere oplysninger: 
Sportschef
JørnBlom - 71703917                                                                                                   
Simon Dahl – 31151553                                                                                                                  
Matias Campell – 28 10 42 00

Billede
Billede
0 Kommentarer
<<Forrige

    NORDSJÆLLAND HÅNDBOLD

    Vores officielle nyhedskanal. Det er her  du følger med om du er presse eller fan.
    Vi ses til kamp!

    Arkiver

    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018

    Kategorier

    Alle
    Partner

    RSS-feed

Billede
Nordsjælland Håndbold A/S - CVR nr. 27645410 - Milnersvej 39 3400 Hillerød - info@nsj-h.dk
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Hold
    • Liga holdet
    • NH-Talent >
      • U-19
      • U-17
  • Billetter
  • FANS
    • Fanzonen
    • Webshop
  • Partnere
    • Erhvervsnetværk
    • Partnerliste
    • Tipsdysten
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Hjemmebaner
    • Persondatapolitik