Ajax København-Nordsjælland Håndbold 38-30 (23-14).
Målscorere: Nichlas Hald 10, Mathias Møller 6, Mikkel Palmer 4, Carl-Emil Haunstrup 3, Tobias Jørgensen, Kasper Kisum og Jeppe Cieslak hver 2, Tobias Rasmusen 1. Straffe: Ajax 3, Nordsjælland 4. Udvisninger: Ajax 3, Nordsjælland 4. Spillet uden tilskuere i Bavnehøj Arena 5. marts 2021. Et hurtig mål straks efter kampstart hvorefter forspringet støt og roligt øges via en bred holdindsats. Opskriften har været rigtig god – og det var den også fredag aften. Men desværre var det Ajax København, som havde »hugget« Nordsjællands sikre opskrift. Ti mål foran flere gange I første angreb gik det 12 sekunder inden det første mål og efter ti minutter førte hjemmeholdet 8-4. Og flere gange undervejs førte hjemmeholdet med ti mål. Og trods brug af time-out, 12 af 15 spillere på banen i 1. halvleg, begge målmænd inde, mandsopdækning og skift mellem 6-0 og 5-1 opdækning, var der intet som lykkedes for Nordsjælland. Det virkede i lange periode som om, at hver gang Nordsjælland scorede, så scorede Ajax på det første efterfølgende angreb – konstant var der en mand at spille fri på stregen og fløjene. Og der var ti mand om at score hjemmeholdets 33 mål. Det var en holdindsats med et tæt forsvar; så tæt, at meget af Nordsjællands spil foregik med afleveringer på tværs i området mellem midterlinje og tremeterlinje – altså langt fra mål. Kigger du på målscorerne, så vil du også se, at mange af de faste målscorere tegnes for få eller ingen mål. Ajax’ stærke målmand Betegnende for kampen var også at i 1. halvleg havde Nordsjællands målmænd én redning: Marcus Holmén reddede et tremeter efter pausesignalet var lydt. Lidt bedre blev det i 2. halvleg, som primært havde Frederik Andersson i målet med seks redninger. Men når så Ajax’ målmand Andreas Ejlersen havde seks redninger i hver halvleg - chancer, som Nordsjælland plejer at score på - var der lukket af! Og som cheftræner Simon Dahl efter kampen konstaterede til Frederiksborg Amts Avis: - Det var et lavpunkt ud over alle grænser. Fem hårde kampe forude Hos Ajax bemærkede vi, at den kommende NH-spiller Hakan Sahin dækkede solidt op og stregspilleren scorede også fem mål. Den tidligere Hillerødspiller Mads Bro Sørensen, som tidligere har træner med NH-truppen, fik også spilletid med mange glimrende detaljer og et enkelt mål. De ni sejre på stribe blev brudt – men 1. pladsen, der giver direkte Ligaoprykning, er bevaret. Dog er Skive fH blot ét point efter – og de to hold skal mødes i Skive i næstsidste kamp fredag 9. april. Næste kamp er lørdag 20. marts kl. 15 mod TM Tønder Håndbold i Royal Stage. 06. marts 2021, Erling Madsen
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
NORDSJÆLLAND HÅNDBOLDVores officielle nyhedskanal. Det er her du følger med om du er presse eller fan. Arkiver
Maj 2022
Kategorier |